Topdanmark/CEO: Vi har vækst trods opsigelse af Danske Bank-aftale

Udgivet den 25-04-2019  |  kl. 14:08  |  
Arkiv: Foto

Topdanmark kan se tilbage på en bredt fundet fremgang i første kvartal i år. Og det sker på trods af, at selskabet tidligere i år mistede en samarbejdsaftale med Danske Bank.

- Når vi kan have en vækst i skadeforretningen på 2,6 pct. sammenlignet med samme kvartal sidste år, der er fordelt med en vækst på 1,7 pct. blandt private og 3,7 pct. på erhvervs- og landbrugskunderne på trods af opsigelsen, er jeg godt tilfreds, siger Peter Hermann, der er administrerende direktør i Topdanmark, til Ritzau Finans.

Det blev meldt ud i januar, at Danske Bank valgte at skifte partner på forsikringsområdet til Tryg fra Topdanmark allerede i 2019. Det hidtidige samarbejde med Topdanmark er opsagt til udløb den 1. januar 2020.

- Aftalen er, at vi ikke får flere kundeemner fra Danske Bank med udgangen af andet kvartal i år. Men det er klart, at det allerede er noget, der rammer os nu, siger forsikringsdirektøren.

Aftalens ophør ventes at koste lige under 0,5 procentpoint af Topdanmarks samlede præmieindtægter i 2019.

- Så vi er tilfredse med den fine vækst, vi har haft indtil nu, siger Peter Hermann.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder