Torsdagens aviser med Mærsk, Brøndby og SAS

Udgivet den 06-08-2015  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

JOBFEST TRYLLER HUL I STATSKASSEN VÆK

Jobboom i virksomheder barberer milliarder af underskuddet på de offentlige finanser. Statskassen styrer mod uventet plus i år. Lynopsving tager fusen på eksperter og sender 16 mia. ekstra i statskassen. (Forside, side 16-17)

FLERE OPJUSTERINGER I VENTE FOR DANSKE BANKER

Det tegner til at blive et godt år for danske banker, selv om der fortsat er få tegn på krise i blandt andet landbruget. Foreløbig har både Danske Bank og Ringkjøbing Landbobank opjusteret forventningerne til 2015 efter et stærkt første halvår. (Side 5-6)

FALCKS INDTOG PÅ KÆMPE MARKED ER SLÅET FEJL

Efter fem år med store ambitioner må Falck erkende, at det ikke for alvor er lykkedes at trænge ind på det store milliardmarked i Tyrkiet, og at satsningen indtil videre er slået fejl. De store ambitioner på det tyrkiske marked er langtfra blevet indfriet, og Falck har nu skilt sig af med den lokale direktør. Problemerne overrasker selskabet. (Side 8)

GENNEMBRUD FOR KURATOR I OW BUNKER-SKANDALE

Kuratorerne i konkursboet efter OW Bunker har nået en vigtig milepæl i deres kortlægning af virksomhedens kollaps. Det er langt om længe lykkedes at få erklæret Tankoil – den største kunde hos OW-datterselskabet Dynamic Oil Trading (DOT) i Singapore – konkurs. Det kan give ny, vital viden i sagen. (Side 10)

EQT OG KIRKBI FORGYLDER FLYKONGE I MILLIARDHANDEL

Kapitalfonden EQT køber sammen med Lego-pengetanken Kirkbi majoriteten af Nordic Aviation Capital for over 10 mia. kr. for at sætte ekstra skub i væksten. Nordic Aviation Capital (NAC) har hovedsæde i Billund Lufthavn og udlejer sin flåde på knap 250 fly til flyselskaber over hele verden. (Side 11)

DANSKE SPIL FRYGTER MUDRET SALG EFTER DONG-BALLADE

Efter lang tids pres får politikere nu indsigt i salgsprocessen i Dong. Danske Spil kan meget vel blive næste salg for staten, og formand frygter mudret forløb. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

ÅBENHED KAN SÆNKE PRISEN PÅ STATSSELSKABER

Efter finansminister Claus Hjort Frederiksens beslutning om at fremlægge alle bud på aktierne i DONG Energy for Folketingets Finansudvalg stiller investorer spørgsmålet, om den øgede åbenhed kan koste på prisen for andre af statens selskaber. (Forside, side 6)

KAPITALFOND OG LEGO GØR FLYPIONÉR TIL EN AF LANDETS RIGESTE

Svenske EQT og Lego-familiens pengetank Kirkbi har for over 10 mia. kr. købt halvdelen af aktierne i Nordic Aviation Capital, der er verdens førende på leasing af turboprop-fly. (Forside, side 3)

FODBOLDAKTIER FORBUDT FOR BØRN

Aktiefolket kigger i højere grad på, om der er substans og tyngde i trenden mod en afgørende økonomisk forbedring. Den stabilitet mangler Brøndby-ledelsen at overbevise sine aktionærer om. (Side 7)

SAS OVERVEJER AT TAGE BETALING FOR BAGAGEN

Efter to år med det nuværende billetkoncept varsler flyselskabet nu ændringer i priskonceptet igen, og denne gang afviser man ikke, at de rejsende skal til at pakke lettere. Varslingen kommer i kølvandet af Lufthansas nye koncept, hvor bagagen ikke er inkluderet på den billigste klasse. (Side 8)

NY SUEZKANAL ÅBNER NYE MULIGHEDER FOR MAERSK LINE

Den 146 år gamle Suezkanal er klar i en større og udvidet udgave. Torsdag bliver den taget i brug og åbner nye muligheder for kanalens største kunde, Maersk Line, der sparer brændstof. Rederiet vurderer, at den nye udvidelse kan hjælpe verdenshandlen, men endnu er det uklart, om egypterne planlægger at sætte prisen op for at sejle igennem den stærkt trafikerede kanal. (Side 10)

JYLLANDSPOSTEN ERHVERV

DE NÆRE MARKEDER BETYDER ALT

Indkøberne fra Skandinavien og Tyskland er stærkt omsværmede i den københavnske modeuge, som åbnede onsdag. De nære markeder er helt afgørende for de danske beklædningsvirksomheders afsætning. (Forside, side 3)

LUFTFARTEN JAGTER INDTÆGTER FRA BAGAGE OG EKSTRA YDELSER

Lufthansa vil tage penge for bagage, og SAS kan være på vej. De gamle selskaber kopierer lavprisoperatørernes forretningsmodel, og der er mange penge at hente. (Side 2)

SUCCES-CHEF FORUDSER PRES PÅ BANKERNE

Boligejere har med låneomlægninger i lang tid reddet bankernes bundlinje, men den ekstraordinære indtjening tørrer ud nu, vurderer Ringkjøbing Landbobank. Det sætter gang i et benhårdt udskilningsløb i en presset banksektor. (Side 4)

LEGO-FAMILIE OG EQT KØBER DANSK FIRMA I KÆMPEHANDEL

Den svenske kapitalfond EQT overtager sammen med Lego-familiens pengetank Kirkbi over 50 pct. af aktierne i Nordic Aviation Capital i en handel, der værdisætter den danske virksomhed til over 20 mia. kr. (Side 5)

ATP-CHEF I GLOBAL KAMP MOD SPEKULANTER

ATP er sammen med nogle af verdens tungeste investorer gået til kamp mod spekulanterne i den finansielle sektor. ATP og allierede fra blandt andet amerikanske Blackrock, canadiske CPPIB og indiske Tata vil gøre op med et alt for kortsigtet fokus på at skaffe afkast her og nu. (Side 6-7)

KAPITALUDVIDELSE VAR SIDSTE UDVEJ FOR AMAGERBANKEN

Amagerbanken kunne være endt hos en amerikansk kapitalfond eller en russisk rigmand. Men efter bestyrelsens forgæves armlægning med Finansiel Stabilitet endte aktionærerne med at levere redningskransen. (Side 8-9)

MÆRSK PRESSEDE PÅ FOR EN UDVIDET SUEZKANAL

Suezkanalens største kunde er danske A.P. Møller-Mærsk, som har haft en stor finger med i spillet om udvidelsen af den vigtige vandvej. Og står det til Mærsk, mangler der stadig noget gravearbejde, før den nye kanal er helt optimal. (Side 13)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Danske Aviser❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Zealand og Carlsberg indtog top og bund i faldende Stoxx 600
17:17 Markedsoversigt: Zealand i rekord mens Carlsberg dykkede og renter faldt
17:03 Fredagens aktier: Vægttabshåb sendte Zealand i rekord i rødt marked anført af Carlsberg
17:02 Fredagens obligationer: Erhvervstillidstal satte dagsordenen på dag med rentefald
16:01 Amerikansk boligsalg tager mindre dyk
15:39 USA/åbning: Teknologi bag rød aktiestart - Nvidia trækker ned
15:16 Valuta: Euro svækket efter dyk i indkøbschefmålinger
15:15 Nyheder fra Carlsberg og Zealand flytter milliarder på børsen
14:37 USA/tendens: Små fald i vente fra start forud for indkøbschefmåling
14:17 Totalenergies og EnBW løb med projekter ved tysk havvindauktion - RWE trak sig
14:04 Total og EnBW løber med projekter ved tysk havvindauktion
13:06 Europa/aktier: Danske selskaber indtager top og bund i faldende Stoxx 600
12:59 Carlsberg ventes at komme tilbage med nyt bud på læskedrikkoncern vurderer finanshus
12:11 Carlsberg opkøbsplaner i Storbritannien vækker skepsis hos amerikansk storbank
12:10 Obligationer/middag: Forstærkede rentefald efter vigtige nøgletal
11:53 Aktier/middag: Zealand i rekord efter stærke data mens Carlsberg trækker ned
11:30 Carlsberg kan bringe kreditvurdering i fare med nye opkøbsplaner
11:00 Svitzer får sat kursmålet op med 14 pct. af Citi efter opjustering
10:35 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:18 NKT køber portugisisk kabelproducent for 1,4 mia. kr.