Torsdagens danske avisuddrag med Nordea, Novo Nordisk og Vestas

Udgivet den 16-10-2014  |  kl. 07:12  |  

BØRSEN:

SVENSK ENERGIKÆMPE VIL BANKE DONG PÅ HAVVIND

Den svenske energiproducent Vattenfall vil indlede et kapløb med Dong om at stå for de bedste havvindmøller til den laveste pris. Ifølge Vattenfalls topchef vil selskabet sænke priserne nok til at nå Dongs mål om at gøre havvind mindst 40 pct. billigere. (Forside og side 6-7)

SAXO BANK OG NORDEA NYDER GODT AF AKTIEDYK

Den seneste tids usikkerhed på aktiemarkederne har gjort investorerne nervøse og fået dem til at øge deres handelsaktivitet. Det kan mærkes i Nordea og Saxo Bank, der nyder godt af det øgede antal handler. (Side 8)

BILSÆLGERE HÅNER FORSLAG OM AFGIFTSHOP PÅ FINANSLOVEN

Enhedslistens forslag om en stigning i registreringsafgiften på at købe bil er så urealistisk, at det kan være lige meget. Det mener flere i branchen, deriblandt Peter Hansen, der er direktør i den børsnoterede bilforhandler Andersen & Martini. (Side 16-17)

BERLINGSKE BUSINESS:

SCANDLINES KÆMPER VIDERE MOD STATENS STØTTE TIL ØRESUND OG FEMERN

Rederiet Scandlines har ikke opgivet sin kamp mod den danske stats støtte til Øresundsforbindelsen og den ventede fremtidige støtte til Femern-forbindelsen, der skal binde Danmark og Tyskland tættere sammen. Scandlines kalder en nylig blåstempling af støtten fra EU for en rodet studehandel. (Side 6)

NOVO NORDISK TAGER ET SKUD DOLLARMEDICIN

En række store danske virksomheder nyder for tiden godt af udviklingen på valutamarkederne, hvor dollar er styrket. Blandt andre Novo Nordisk rider for tiden på en bølge af dollarstigninger, der gør selskabets salg i USA markant mere værd. Flere analytikere venter, at de gode valutakurser vil føre til en opjustering af forventningerne fra Novo Nordisk. (Side 7)

OUTLET-KONCEPT BREDER SIG MED HAST

Outlet-konceptet med billige varer i store centre breder sig i Danmark. De fysiske outlet-butikker får dog nu i stor grad konkurrence fra online outlet-butikker, der er klar til at sælge til de prisbevidste danskere. (Side 17)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV & ØKONOMI:

VESTAS-CHEF VIL VÆLTE DEN KINESISKE MUR

Vestas taber i høj fart markedsandele på det kinesiske vindmøllemarked, og det får nu selskabets topchef, Anders Runevad, til at råbe vagt i gevær. På tirsdag lancerer Vestas således en ny strategiplan for, hvordan Kina skal indtages på ny. (Forside og side 4-5)

EU ÅBNER FOR NYE MILLIARDER TIL FEMERN

Hvis Danmark udviser interesse og gåpåmod, kan det kaste flere milliarder af sig i finansiering fra EU af den længe ventede Femern-forbindelse mellem Danmark og Tyskland. Det udtaler en af EU's topfolk indenfor trafikpolitik, der opfordrer Danmark til at søge mere støtte. (Forside og side 6-7)

STORBANKER SNYDER MED BONUSSER

Det var meningen, at ny lovgivning i kølvandet på finanskrisen skulle lægge en dæmper på de eksorbitante bonusser i bankverdenen, men nu afslører en ny rapport hvordan flere europæiske banker har omgået reglerne ved hjælp af tillæg. Det vides ikke endnu om danske banker også har taget del i at omgå lovgivningen. (Side 2)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

14:17 Totalenergies og EnBW løb med projekter ved tysk havvindauktion - RWE trak sig
14:04 Total og EnBW løber med projekter ved tysk havvindauktion
13:06 Europa/aktier: Danske selskaber indtager top og bund i faldende Stoxx 600
12:59 Carlsberg ventes at komme tilbage med nyt bud på læskedrikkoncern vurderer finanshus
12:11 Carlsberg opkøbsplaner i Storbritannien vækker skepsis hos amerikansk storbank
12:10 Obligationer/middag: Forstærkede rentefald efter vigtige nøgletal
11:53 Aktier/middag: Zealand i rekord efter stærke data mens Carlsberg trækker ned
11:30 Carlsberg kan bringe kreditvurdering i fare med nye opkøbsplaner
11:00 Svitzer får sat kursmålet op med 14 pct. af Citi efter opjustering
10:35 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:18 NKT køber portugisisk kabelproducent for 1,4 mia. kr.
10:15 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:01 Carlsberg har fået afvist bud på 27 mia. kr. på britisk læskedrikproducent
09:56 Analytiker: Tyske og franske aktivitetstal peger på afkøling
09:41 Carlsberg har fået afvist bud på britisk læskedrikproducent
09:36 Tyske aktivitetsindeks skuffer med fald i juni
09:28 Analytikere stemmer i med topchef: Zealands nye fedmedata viser "klar vinder"
09:19 Aktier/åbning: Zealand tager tigerspring på data - Carlsberg i bund på floppet tilbud
09:17 Carlsberg har fået afvist bud på britisk læskedrikproducent
09:10 Spotpriserne på containerfragt fortsætter frem for 11. uge i træk