Torsdagens obligationer: Renter sendt tilbage efter ledighedstal fra USA

Udgivet den 08-06-2023  |  kl. 17:06  |  

Renterne på det danske obligationsmarked havde torsdag kurs mod at stige for fjerde dag i træk, men nye ledighedstal fra USA fik i løbet af eftermiddagen presset renterne tilbage til nær udgangspunktet.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation sluttede dagen 1 basispoint lavere i 2,73 pct., efter den før de amerikanske nøgletal havde ligget i 2,77 pct.

- Antallet af nyledige i USA stiger til højeste niveau i mere end halvandet år. Vi skal være meget varsomme med at tolke for håndfast på en enkelt observation, men det kan godt varsle at amerikanerne står foran en vending på arbejdsmarkedet, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.

Opgørelsen viste, at 261.000 amerikanere i sidste uge meldte sig nyledige, hvilket var det højeste niveau siden oktober 2021. Det kan være et tegn på, at rækken af pengepolitiske stramninger i USA begynder at vise effekt på jobmarkedet.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, holder rentemøde igen onsdag i næste uge, og for der i denne omgang ventes en fastholdelse af renten.

- De vil hen over sommeren holde nøje øje med arbejdsmarkedet og inflationen. Det er kun hvis det ikke udvikler sig i den ønskede retning, at vi får flere rentestigninger i USA, siger Allan Sørensen.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

10:16 Aquaporin rejser 172 mio. kr. i ny kapital
10:09 Astrazeneca stiger efter høj efterspørgsel på kræftmidler i første kvartal
10:04 Nordfyns Banks basisindtjening faldt i første kvartal efter stigning i omkostningerne
09:58 Stærke markeder har presset indtjeningen i Norden: Vi har været for forsigtige siger direktør
09:49 ATP-investeringer kastede 4,5 milliarder af sig i første kvartal
09:32 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveau siden coronakrisen efter skuffende salg
09:30 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveua siden coronakrisen efter skuffende salg
09:20 Aktier/åbning: Som ventet rød åbning - Novo i bund efter komitékritik
09:02 Modvind til tørlast sænker Nordens bundlinje men penge til aktionærerne
08:50 Obligationer/åbning: Som ventet uændret åbning i årets højeste niveau
08:31 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året
08:24 Aktier/tendens: Udsigt til rød åbning - konkurrentnyt til flere selskaber
08:16 FLSmidths finske konkurrent Metso leverer bedre end ventet ordreindgang
07:43 Råvarer: Oliepriserne uændrede mens økonomsik modvind opvejer geopolitiske spændinger
07:38 Chipproducenten STMicro skuffer og nedjusterer efter svag efterspørgsel fra bilsektoren
07:26 Gjensidige Forsikring hårdt ramt af dårligt vejr i første kvartal
07:10 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret rente ved åbningen
07:04 Equinor leverer blandet regnskab
06:37 Asien: Amerikansk tech-drop trækker stor del af asiatiske aktier ned
06:34 IBM-aktien i dyk efter regnskab