Torsdagens obligationer: Rentestigning efter inflationstal gik i sig selv

Udgivet den 11-01-2024  |  kl. 17:00  |  

Renterne steg, og aktierne faldt, efter at torsdagens vigtige amerikanske inflationsopgørelse viste en højere end ventet vækst i forbrugerpriserne i december.

Det fik den danske toneangivende rente til at stige med 5 basispoint i forhold til niveauet inden offentliggørelsen - og så siden at falde tilbage igen til niveauet forinden.

Samlet bakkede den tiårige statsobligation torsdag med 2 basispoint til 2,38 pct. i forhold til onsdag.

Den amerikanske inflation tiltog helt som ventet i december, men i noget større omfang end økonomerne havde regnet med.

I sidste måned af 2023 steg forbrugerpriserne 3,4 pct. på årsbasis, mens der var ventet en stigning på 3,2 pct. fra 3,1 pct. i november.

Imens aftog kerneinflationen ganske vist, men kun til 3,9 pct. fra 4,0 pct. Her var ventet en stigning i kerneforbrugerpriserne på 3,8 pct.

Den ugunstige udvikling ændrer ikke på, at inflationen bevæger sig i den rigtige retning, fastslår Frederik Engholm, Nykredits chefstrateg.

- Der er ingen tvivl om, at retningen i inflationen er nedad. Det foregår næsten per automatik, da en række komponenter stadig er påvirket af forbigående effekter, som gradvis forsvinder, påpeger chefstrategen.

Inflationstallene for december ændrer da heller ikke på, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i år vil begynde at løsne sin pengepolitik.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

15:56 USA/åbning: Vestas-rival trodser rød aktiestemning anført af McDonald's
15:01 ECB-topfolk er uenige om størrelsen på næste rentenedsættelse
14:58 USA/tendens: Udsigt til rød aktieåbning med McDonald's i negativt fokus
14:41 Lundbeck forsigtigt optimistisk omkring Rexulti-godkendelse i PTSD
14:07 NNIT får lavere anbefaling hos Carnegie efter nedjustering
13:44 Europa/aktier: Svensk trekløver topper i regnskabstungt europæisk marked
13:11 Lundbeck-topchef har fundet mange svar på fremtidens udfordringer over det seneste år
12:54 Vestas' store amerikanske rival leverer nyt milliardunderskud
11:57 Obligationer/middag: ECB-taler og forbrugertillidstal tager fokus på flad rentedag
11:43 Aktier/middag: Små udsving i regnskabspræget marked
11:31 DSV OVERBLIK Q3: Stærk udvikling i luft- og søfragt bag indtjening lidt over forventning
11:28 Spar Nord opjusterer forventningerne til overskuddet i 2024
11:08 Qualcomm-aktie dykker efter britisk partner dropper aftale
11:01 Thule topper i Europa efter analytikerros for flot regnskab
10:41 DSV's topchef ser ikke amerikansk præsidentvalg ændre på forretningsmodellen
10:12 Lundbeck opdaterer langsigtet prognose før kapitalmarkedsdag og annoncerer nedskrivning
09:47 Ringkjøbing Landbobank sendes op efter oppræcisering efter stærkt kvartal
09:33 Ringkjøbing LB's topchef: Private banking-kunder opvejer tilbageholdende privatkunder
09:28 Aktier/åbning: Højere åbning - NNIT straffet for nedjustering
09:21 Torm får sænket kursmål og anbefaling hos Pareto