Tryg-Baltica begynder at sælge forsikringer i Sverige

Udgivet den 30-06-2000  |  kl. 10:37  |  

København--30. juni--NetPosten--Samtidig med at Øresundsbroen åbner den 1. juli, vil forsikringsselskabet Tryg-Baltica sælge forsikringer via Nordbankens filialer til danskere bosiddende i Skåne, oplyser selskabet fredag.

- Det er det første konkrete skridt på forsikringssiden efter fusionen mellem Unidanmark og MeritaNordbanken, og det bliver langt fra det sidste, siger Hugo Andersen, adm. direktør i Tryg-Baltica og ansvarlig for skadeforsikring i Nordic Baltic Holding. - Vi ønsker at markere åbningen af Øresundsbroen og vil følge de danske kunder over Sundet. Med dette første projekt opnår vi erfaring i salg til det svenske marked, og vi får erfaring i at samarbejde med Nordbanken.

Der sælges fire skadeforsikringsprodukter, der alle er tilpasset det svenske marked: indboforsikring, villaforsikring, fritidshusforsikring og ulykkesforsikring. Produkterne sælges gennem Nordbankens filialer i Skåne, Unibanks filialer og Tryg-Balticas Service Centre.

- Forsikringsbetingelserne er på dansk, og derfor er det kun danskere, der flytter til Skåne efter åbningen af Øresundsbroen samt danskere med sommerhus/ødegård i Skåne, vi regner med at sælge de nye produkter til, siger Stine Bosse, direktør i Tryg-Baltica.

- I andet halvår 2001 håber vi at komme med produkter rettet til hele det svenske marked. Først via Internettet og derefter via Nordbankens filialer i hele Sverige, siger Hugo Andersen. - I første halvår 2001 forventer vi at sælge forsikringer i Finland. Det vil også ske via Internettet først og derefter via Meritas filialer.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:14 Mærsk: Prisen på containerfragt går frem for tredje uge i træk
10:44 Sparekassen Sjælland ser lavere centralbankrenter reducere overskudet i 2025
10:04 Finanspolitiske bekymringer presser britiske renter op og sender pund i hullet
10:02 Freetrailer udvider til Holland
09:45 Novo får skåret kursmålet med 10 pct. af Deutsche Bank
09:30 Mærsks fald på mere end 6 pct. er en hård reaktion vurderer chefhandler
09:20 Aktier/åbning: Mærsk får store klø efter afblæst havnestrejke i rød åbning
08:56 ISS skærer ledelsen til fem medlemmer og uddeler nye ansvarsområder
08:53 Carnegie ser potentiale på over 20 pct. i Ambu-aktien og løfter anbefalingen til "køb"
08:45 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger med europæisk detailsalg i fokus
08:43 Bavarian/Nordnet: Aktietilbagekøb kan stabilisere og understøtte aktien
08:39 ISS skærer ledelsen til fem medlemmer og uddeler nye ansvarsområder
08:22 Aktier/tendens: Mærsk i negativt fokus efter afblæst havnestrejke
08:12 Bavarian Nordic lancerer aktietilbagekøbsprogram for 150 mio. kr.
07:55 Aktier/Sydbank: Danske selskabers globale fodaftryk skærmer mod Trumps toldtrussel
07:49 Amerikansk havnestrejke er afblæst for nu - indgår foreløbig aftale
07:37 Kinesisk inflation slutter året tæt på nul trods stimulus
07:24 Amerikansk havnestrejke er afblæst for nu - indgår foreløbig aftale
07:16 Obligationer/tendens: Lette rentefald i vente med fokus på det europæiske detailsalg
07:12 Mærsks asiatiske konkurrenter får en over snuden torsdag