USA/middag: Dow, S&P 500 og Nasdaq alle i rekord - ligesom Apple

Udgivet den 04-11-2019  |  kl. 18:20  |  

Efter rekorder fredag til både S&P 500 og Nasdaq er Dow Jones mandag nu kravlet med op i rekordniveau.

De tre hovedindeks går alle frem på tiltagende håb om, at Kina og USA kan få underskrevet den delvise handelsaftale, som blev annonceret tilbage i oktober, og på solide regnskaber i USA.

Dow Jones stiger kl. 12.10, lokal tid i New York, med 0,4 pct. i 27.490,29 indekspoint, og det er omkring 93 point over rekorden fra midten af juli.

Det brede marked, målt ved S&P 500, stiger samtidig også 0,4 pct., mens Nasdaq vinder frem med 0,5 pct. - og dermed har de to også kurs mod nye toppe.

Rekordfesten stopper dog ikke der, da også Apple igen sætter rekord med et plus på 0,3 pct. til 256,48 dollar. Microsoft stiger desuden med 0,7 pct., og aktien er dermed 5 cent over sin seneste rekord i 144,61 dollar sidste onsdag.

POSITIVT HANDELSNYT - STÆRKE REGNSKABER

Fredag meddelte det kinesiske handelsministerium, at man "i princippet" havde nået "konsensus" med USA om den delvise handelsaftale. Det skabte godt stemning fredag, og det har ikke ændre sig mandag.

- Investorerne satser på, at der er en eller anden aftale på vej, ikke en fuld aftale, men noget, der i det mindste kan undgå en recession. Og markedet kan leve med det, siger Peter Cardillo, cheføkonom i Spartan Capital Securities, til Reuters.

Samtidig har regnskabssæsonen været en succes for selskaberne. Mere end tre fjerdedel af selskaberne i S&P 500 har indtil nu overgået forventningerne, skriver The Wall Street Journal.

- Regnskabssæsonen har primært været meget bedre, end vi ventede, den ville blive. Ikke at det har været en utrolig sæson, men den har været så meget over forventningerne, vurderer J.J. Kinahan, chefstrateg hos TD Ameritrade, over for Bloomberg News.

ENERGI I TOP

I toppen af sektorerne er det energiselskaberne, som fører an med en stigning på 3,2 pct. Sidste uge sluttede med en stigning i olieprisen fredag på 3,7 pct., mens den igen mandag stiger med 1,8 pct.

Industriaktierne og selskaberne inden for råvarer og materialer løftes desuden af den positive stemning omkring handelskrigen og stiger med 1,0 og 0,8 pct. Desuden går it-aktierne op med 0,4 pct. Her stiger undergruppen af chipaktier særligt med 1,6 pct. - også løftet af nyhederne om Kinas og USA's handelsforhandlinger.

Den positive stemning reducerer risikoappetitten, og investorerne viger derfor uden om statsobligationerne i USA, hvorfor renterne løftes. Det støtter finansaktierne med et plus på 0,8 pct., da det øger bankernes indtjening på rentemarginalen.

CHEVRON og EXXON ER TRÆKHESTENE

De to store olieselskaber Chevron og Exxon Mobil bidrager mest til mandagens fremgang i S&P 500 med plusser på 4,6 pct. og 2,9 pct. Amazon løfter også godt op i S&P 500 med et plus på 1,1 pct., mens Intel stiger 1,7 pct.

Blandt finansaktierne hiver investeringsselskabet Berkshire Hathaway op med et plus på 1,2 pct., efter et regnskab for tredje kvartal, udsendt lørdag, som viste en bedre indtjening end ventet på justerede 7,86 mia. dollar mod konsensus på 7,50 mia. dollar - eksklusiv ikke realiserede kursgevinster.

Den kendte investor Warren Buffets store problem er dog, at han og partneren Charlie Munger ikke kan finde attraktive virksomheder at investere i, og derfor voksede pengebunken i Berkshire Hathaway til 128 mia. dollar.

Bank of America og JPMorgan Chase stiger desuden med 1,6 og 0,6 pct. på de stigende renteniveauer.

FARVEL TIL TOPCHEF

I minus er imidlertid McDonald's. Koncernen meddelte søndag sin topchef, Steve Easterbrooks, afgang, fordi han mod reglerne i burgerkæden har indledt et forhold med en medarbejder. Aktien falder med 2,7 pct. på den nyhed.

Minus er der i den grad også til producenten af sportstøj Under Armour, som mister 16,6 pct. Selskabet har i weekenden oplyst, at det er under mistanke for at have pustet salget op. Samtidig har Under Armour i forbindelse med sit kvartalsregnskab nedjusteret prognosen for salgsvæksten i 2019.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  USA❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Zealand og Carlsberg indtog top og bund i faldende Stoxx 600
17:17 Markedsoversigt: Zealand i rekord mens Carlsberg dykkede og renter faldt
17:03 Fredagens aktier: Vægttabshåb sendte Zealand i rekord i rødt marked anført af Carlsberg
17:02 Fredagens obligationer: Erhvervstillidstal satte dagsordenen på dag med rentefald
16:01 Amerikansk boligsalg tager mindre dyk
15:39 USA/åbning: Teknologi bag rød aktiestart - Nvidia trækker ned
15:16 Valuta: Euro svækket efter dyk i indkøbschefmålinger
15:15 Nyheder fra Carlsberg og Zealand flytter milliarder på børsen
14:37 USA/tendens: Små fald i vente fra start forud for indkøbschefmåling
14:17 Totalenergies og EnBW løb med projekter ved tysk havvindauktion - RWE trak sig
14:04 Total og EnBW løber med projekter ved tysk havvindauktion
13:06 Europa/aktier: Danske selskaber indtager top og bund i faldende Stoxx 600
12:59 Carlsberg ventes at komme tilbage med nyt bud på læskedrikkoncern vurderer finanshus
12:11 Carlsberg opkøbsplaner i Storbritannien vækker skepsis hos amerikansk storbank
12:10 Obligationer/middag: Forstærkede rentefald efter vigtige nøgletal
11:53 Aktier/middag: Zealand i rekord efter stærke data mens Carlsberg trækker ned
11:30 Carlsberg kan bringe kreditvurdering i fare med nye opkøbsplaner
11:00 Svitzer får sat kursmålet op med 14 pct. af Citi efter opjustering
10:35 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:18 NKT køber portugisisk kabelproducent for 1,4 mia. kr.