Valuta: Dollar nær to måneders top inden inflationstal
Den amerikanske dollar handler torsdag morgen nær sit to måneders toppunkt. Det sker, efter at handlerne onsdag aften blev styrket i, at Federal Reserve formentlig vil have en mere tålmodig tilgang til kommende rentelempelser ved næste rentemøde.
Onsdag aften var der spændende læsning, da referatet fra seneste rentemøde i Federal Reserve blev offentliggjort. Det viste, at de politiske beslutningstagere fuldt ud støttede centralbankens store rentenedsættelse på 50 basispoint i september, men de samtidig forblev uforpligtede over for en yderligere stor rentenedsættelse ved oktobermødet.
Torsdag er der udsigt til friske amerikanske inflationstal, som formentlig vil blive brugt af Federal Reserve i sine overvejelser om udfaldet af det kommende rentemøde i starten november.
Dollarindekset, der vægter amerikanske valuta over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger torsdag morgen i 102,87. En lille smule højere end onsdag klokken 17, hvor den lå i 102,81. Det er første gang siden midten af august, at dollarindekset har ligget så højt.
Den kinesiske yuan har vundet terræn over for dollar, efter Kinas finansministerium har meddelt, at der vil blive afholdt et møde på lørdag for at skitsere planer for yderligere økonomisk stimulus, efter de seneste tiltag har skuffet markederne.
Dollar handles i 7,06 over for den kinesiske yuan. Onsdag kl. 17 blev den handlet i 7,08.
Samtidig handles euro i 1,0941 dollar, hvilket er uændret fra onsdag kl. 17. Dollar handles i 149,50 over for den japanske yen. En smule højere end onsdag kl. 17, hvor den lå i 149,15.
.\\˙ MarketWire
Tags: Forex❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›