Valuta: Pund svækket efter bedre end ventet inflationstal for juli

Udgivet den 14-08-2024  |  kl. 13:08  |  

Den britiske inflation var i juli lavere end ventet, og det har onsdag svækket den britiske valuta, pundet.

De nye tal har fået markedet til at vente, at den britiske centralbank, Bank of England, vil sætte tempoet op for sine rentenedsættelser i de kommende måneder.

Inflationen udgjorde 2,2 pct. på årsbasis i juli mod ventet 2,3 pct. ifølge estimater fra Bloomberg News.

- Det bør give en vis lettelse hos Bank of England, efter bankens egen prognose i sidste måned forudså en stigning, siger Yael Selfin, cheføkonom hos KPMG UD, til Bloomberg.

Inden tallene blev offentliggjort klokken 8 onsdag morgen, kostede et pund 1,2860 dollar mod et markant dyk til 1,2820 dollar per pund umiddelbart efter. Siden er svækkelsen dog aftaget, da der onsdag middag skal 1,2842 dollar til et pund.

Generelt står handlerne dog på sidelinjen frem mod onsdagens vigtige offentliggørelse af de amerikanske forbrugerpriser.

En lavere inflation kan presse renterne ned og dermed svække den amerikanske dollar yderligere efter en større svækkelse tirsdag, da producentpriserne i USA aftog mere end ventet.

Euro handles onsdag til 1,1020 dollar mod 1,0959 dollar tirsdag klokken 17. Imens går der 146,86 yen på en dollar mod 147,00 tirsdag eftermiddag.

De amerikanske forbrugerpriser ventes i juli uændret på 3,0 pct. Samtidig ventes kerneinflationen, der fraregner udviklingen på fødevarer og energi, at være aftaget til 3,2 pct. fra 3,3 pct. i juni.

KIWI SVÆKKET EFTER RENTESÆNKNING

I New Zealand har landets centralbank lidt uventet valgt at sænke renten. Halvdelen af økonomerne adspurgt af Reuters havde ventet en lempelse, mens to tredjedele af handlerne havde luret centralbanken Reserve Bank of New Zealand (RBNZ).

- RBNZ har lavet en komplet 180 graders dueagtig vending og sænket renterne for at give en yderst tiltrængt hjælp til husstande og forretninger, blot tre måneder efter at den overvejede muligheden for yderligere renteforhøjelser, siger Tony Sycamore, der er analytiker i IG, til Reuters.

Det træk svækker landets valuta kaldet kiwi. Der går onsdag 1,6609 newzealandske dollar på én amerikansk mod 1,6509 newzealandske dollar tirsdag klokken 17.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Intraday❯  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/aktier: BMW og bilproducenter kørte i grøften i rødt marked
17:53 Amerikanske storbanker ramt af nedtonede forventninger hos JPMorgan
17:12 Tirsdagens aktier: GN og Demant faldt til bunds efter udsigt til konkurrence fra Apple -NY
17:05 Tirsdagens obligationer: Rentefald efter olieprisen ramte laveste niveau siden 2021
17:04 Tirsdagens aktier: GN og Demant faldt til bunds efter udsigt til konkurrence fra Apple
16:58 Volkswagen dropper tre årtier gamle jobgarantier
16:32 Nvidias topchef taler onsdag: Markedet håber på nyt om forsinket superchip
16:22 Brent-olieprisen dykker under 70 dollar for første gang siden december 2021
15:41 USA/åbning: Oracle og store teknologiselskaber trækker for i grøn start
15:38 Carlsbergs milliardopkøb af Britvic er til eftersyn hos de britiske konkurrencemyndigheder
15:00 Seniorstrateg: Inflationstal er sidste store pejlemærke før rentemøde
14:49 USA/tendens: Nye stigninger i sigte drevet af Oracles opmuntrende regnskab
14:19 Chefstrateg: Investorene hepper på Trump til nattens præsidentdebat
13:59 Amerikansk storbank spår svækkelse af euro ved udsigt til store rentenedsættelser fra ECB
13:47 Europa/aktier: BMW's nedjustering sætter aktierne under pres
13:10 BMW nedjusterer forventningerne efter problemer med bremsesystem og leverancer
12:42 EU-dom: Apple skal tilbagebetale milliarder til Irland
12:33 Obligationer/middag: Renten holder fortsat niveau inden onsdagens inflationstal fra USA
12:25 DNB opdaterer strategi: Vil skære 500 stillinger
11:55 Aktier/middag: GN og Demant ryger til bunds efter udsigter til konkurrence fra Apple