Valuta: Svensk krone presset af lavere end ventet inflation

Udgivet den 12-10-2017  |  kl. 13:23  |  

Torsdagens valutamarkeder er onde ved den svenske krone, der svækkes over hele linjen.

Baggrunden er et overraskende nøgletal for udviklingen i de svenske forbrugerpriser, der viste en stigning på 2,1 pct. på årsbasis og 0,1 pct. på månedsbasis i september. Markedets forventninger var ifølge Bloomberg News en inflation på 2,4 pct. og en stigning i priserne på 0,4 pct. på månedsbasis.

Den aftagende inflation reducerer muligheden for, at den svenske centralbank, Riksbanken, vil stramme pengepolitikken med højere rente til følge, og uden den udsigt til at støtte den svenske krone, taber den terræn.

Over for euro er valutaen svækket til 9,5858 svenske kr. per euro torsdag middag fra 9,5287 svenske kr. umiddelbart før offentliggørelsen af nøgletallet.

Regnet i dansk valuta er den svenske krone presset ned i 0,7768 danske kr. fra 0,7812 kr., før de overraskende tal blev offentliggjort.

Også det britiske pund er presset i torsdagens valutamarked, hvor handlerne noterer, at EU's brexit-forhandler, Michel Barnier, har udtalt, at forhandlingerne med briterne er havnet i et dødvande.

Det britiske pund er svækket til 0,9009 pund per euro fra 0,8981 pund onsdag eftermiddag. Pund kan derefter købes for 8,2578 danske kr. mod 8,2887 danske kr. onsdag eftermiddag.

I de helt store valutakryds styrkes euro marginalt over for dollar til 1,1859 dollar per euro fra 1,1845 dollar onsdag eftermiddag, mens dollar er marginalt styrket over for yen til 112,30 yen per dollar fra 112,25 yen onsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Intraday❯  Forex❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
21:40:02

 
-1,64%
 
16:50:01

 
0,00%
 
21:40:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder