Vestas får tre ordrer på samlet 113 MW tæt på kvartalsafslutning
Vestas har annonceret tre ordrer fra henholdsvis Japan, Costa Rica og Italien på samlet set 113 megawatt, MW.
De tre ordrer indgår i ordreindgangen for tredje kvartal, skriver Vestas i en meddelelse mandag eftermiddag.
Den japanske ordre går til Tohoku Electric Power, hvor Vestas til Shiroishi Kosugo-projektet skal levere 8 V117-vindmølller med en kapacitet på 4,2 MW og en samlet kapacitet på 34 MW.
Ordren omfatter også en 20-årig serviceaftale, og levering ventes i første kvartal 2026 med idriftsættelse i tredje kvartal samme år.
Den costaricanske ordre er der ikke nogen kunde eller projektnavn på, men det oplyses at der leveres 8 V117-vindmølller med en kapacitet på 4,3 MW og en samlet kapacitet på 34 MW.
Her indeholder ordren også en femårig serviceaftale, og levering og idriftsættelse ventes i 2025.
I Italien skal Vestas levere 7 V162-6,2 MW-vindmøller med en kapacitet på 6,4 MW og en samlet kapacitet på 45 MW til kunden Libeccio og projektet Vento de Vino 2.
Ordren indeholder her også en 18-årig serviceaftale. Her ventes møllerne leveret i tredje kvartal 2025 med idriftsættelse i første kvartal 2026.
Dermed får Vestas lidt gang i ordreannonceringerne på kvartalets sidste dag, der normalt plejer at være travl for den danske vindmøllekoncern.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯