Zealand Pharma i kæmpe kursstigning efter "skelsættende" data

Udgivet den 26-02-2024  |  kl. 09:29  |  
Arkiv: Foto

Aktien i Zealand Pharma tordner op fra åbningen på det danske aktiemarked mandag efter opløftende data med selskabets lægemiddelkandidat til behandling af fedtlever.

Efter en halv times handel ligger Zealand-aktien 19,4 pct. højere i rekordkursen 570 kr.

Den hidtidige kursrekord intradag er fra 6. februar, da den i løbet af dagen ramte 505,50 kr., mens den højeste lukkekurs er på 497,60 kr., som aktien sluttede i den 9. februar.

Indtil videre har 2024 budt på en kursstigning i aktien på 52 pct.

Zealand Pharma og partneren Boehringer Ingelheim har opnået, hvad der betegnes som skelsættende resultater i et fase 2-studie med lægemiddelkandidaten Survodutid til behandling af fedtlever, eller MASH.

- Vi er meget begejstrede for de positive toplinjeresultater fra fase 2-studiet med Survodutid i MASH, som Boehringer Ingelheim har offentliggjort i dag, og vi ser frem til den planlagte offentliggørelse af de fulde data på en videnskabelig kongres i første halvdel af dette år, siger David Kendall, der er medicinsk direktør i Zealand Pharma.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose