Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager

Udgivet den 08-11-2024  |  kl. 10:18  |  
Arkiv: Foto

Zealand Pharma har efter konferencen Obesityweek 2024 fået løftet anbefalingen til "hold" fra "sælg" hos Danske Bank.

I et notat skriver analytiker Thomas Bowers, at han nu ser frem mod nyt om Cagrisema, der er udviklet af Novo Nordisk.

Inden årets udgang skulle Novo være klar med nyt om Cagrisema, der kan blive arvtageren til Wegovy. Midlet er baseret på virkemidlerne GLP-1 og amylin.

- Al opmærksomhed er rettet mod pipelinen efter præsentationerne ved Obesity Week. Næste begivenhed bliver data om Cagrisema, der kan være en vigtig indikator for det reelle vægttabspotentiale for Petrelintid, fremgår det af analysen.

Petrelintid er modsat de mest populære vægttabsmidler på markedet ikke baseret på GLP-1, men er i stedet en amylinanalog.

Tidligere på ugen præsenterede Zealand Pharma både lovende vægttab og tolerabilitet hos patienterne i et fase 1b-studie.

Hos Danske Bank forholder man sig dog for nu kritisk til vægttabskandidaten.

- Vi er fortsat bekymrede omkring potentialet for at genskabe GLP-1-baserede behandlingers effektivitet (15-20 pct. vægttab), men snarlige data om Novos fase 3-studie med Cagrisema kan ændre dette, skriver Thomas Bowers.

Kursmålet er løftet til 825 kr. fra 800 kr.

Aktien i Zealand Pharma stiger fredag 6,7 pct. til 868 kr. Fremgangen følger dog også et fald på 5,1 pct. torsdag. Dertil har amerikanske JPMorgan udvidet sit aktieunivers med dækningen af biotekaktien med den positive anbefaling "overvægt" og et kursmål på 1100 kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Research❯  Shares❯  Upgrade❯ 

Seneste nyheder

12:58 Europa/aktier: Tyske kemiaktier trækker ned mens britisk Coloplast-rival lyser op
12:56 Opec sænker forventningerne til efterspørgslen for fjerde måned i træk
12:36 Amerikansk byggemarkedskæde opjusterer efter efterårsstorme
12:32 Aktier/middag: Novo trækker ned i rødt C25 mens FLS sprudler efter regnskab - NY
12:29 Obligationer/middag: Svage tyske nøgletal presser renter nedad
11:51 Aktier/middag: Novo trækker ned i rødt C25 mens FLS sprudler efter regnskab
11:23 Verdens største murstensproducent nedjusterer efter vedvarende modvind på nøglemarkeder
11:02 Tyskland: ZEW-tilliden skuffer markant
10:45 Vodafone under pres efter sløje tyske signaler: Ny lovgivning lægger pres på indtjening
10:16 Vestas-aktie krydser smertefuld grænse med aktie under 100 kr. for første gang i fire år
09:33 FLSmidth belønnes stort for stærkt regnskab i ellers dybrødt marked
09:30 Trump blive gavnlig for FLSmidths Cement mener finansdirektør - men usikkert for Mining
09:19 Aktier/åbning: FLS stråler i rød aktieåbning
09:13 Bayer skuffer og nedjusterer - landbrugsafdeling ramt af lave priser
08:59 Obligationer/åbning: Næsten uændret rente på talfattig men talerig dag
08:50 Tryg får sænket anbefalingen til neutralt terræn hos Morgan Stanley
08:41 Mærsk rammes af millionkrav fra Adidas efter containere er forsvundet
08:32 Bayer skuffer og nedjusterer - landbrugsafdeling ramt af lave priser
08:30 Aktier/tendens: Udsigt til rød dag - FLS i fokus fra morgenstunden
08:22 Råvarer: Oliepriserne står i stampe på skuffelse over Kinas nye støttepakke