Aflivning af myter om handelsunderskud

Toldtariffer, snak om handelskrige og handelsunderskud dominerer overskrifterne for tiden. Nogle politikere sværger på, at de vil rette op på handelsunderskud ved at implementere nye toldtariffer. Andre gør gengæld. Disse gengældende handlinger giver næring til snakken om handelskrig, hvilket bliver forværret af, at økonomiske medier advarer investorer om de forbundne risici. Men behøver politikere virkelig at rette op på handelsunderskud? Er styringen i lande med handelsunderskud virkelig så utilstrækkelig? Selvom den negative bibetydning af handelsunderskud får mange til at tro, at de er dårlige for økonomien, mener vi, at den lidt besynderlige holdning får import til at virke som noget dårligt. Vi mener ikke, at handelsunderskud har nogen betydning - vækst kan være fint med eller uden dem.

Læs en dybdegående analyse af aktuelle markedsforhold i Fisher Investments Nordens aktiemarkedsudsigt, som du kan downloade gratis her og modtage løbende inspiration.

Efter vores mening er meget af den negativitet, der er forbundet med handelsunderskud, relateret til, hvordan mange politikere og medieeksperter fremstiller importvarer. Handelsunderskud beregnes ved at trække et lands import fra dets eksport. Hvis det førstnævnte er størst, er der et underskud. (i modsætning til et overskud.) Det får mange politikere og analytikere til at fremstille import som noget dårligt for økonomien og eksport som noget godt. Men hvis handelsunderskud er så dårlige, hvordan er den amerikanske økonomi så vokset i kvantespring og forblevet verdens langt største økonomi, på trods af, at de har haft et handelsunderskud siden 1976?[i]

Desuden tror vi, at man ved at se import som noget dårligt, ignorerer fordelene ved det, som den berømte økonom David Ricardo fra det 19. århundrede kaldte "komparativ fordel." Komparativ fordel er, når nogle lande har en fordel i forhold til andre lande i forbindelse med fremstilling af et produkt eller en service. Olieproducerende lande har for eksempel generelt en naturlig fordel ved petrokemisk produktion. Lande med værdifuld intellektuel ejendom har typisk en fordel ved fremstilling af ny teknologi. Ricardo argumenterede for, at lande burde koncentrere sig om områder, hvor de har sådan en fordel - bytte deres overskud til varer, som andre lande er mere effektive til at producere. Han mente, at hvis man ikke gjorde det, ville det resultere i, at man investerede kapital (arbejdskraftsmæssig, økonomisk og fysisk) i et område med suboptimalt afkast. Selvom det kan føre til handelsunderskud, kan der efter vores mening være samfundsmæssige fordele ved at udnytte komparative fordele. Hvis alle producerer det, de er bedst til, vil alle i teorien vinde. Derfor mener vi, at man kan udlede, at allokering af ressourcer er mere effektivt, og at fri handel i henhold til dette bør være til fordel for forbrugere og producenter.

Desuden tager regeringer, med undtagelse af i statsdirigerede økonomier som Kina, ikke aktive beslutninger om at køre med underskud eller overskud. De er drevet af de valg, som forbrugere og virksomheder foretager på frie markeder. De vælger at købe importerede varer på basis af markedskræfter - pris, udbud, værdi, kvalitet og mere. Virksomheder og forbrugere har fri vilje og køber generelt kun importerede varer, hvis de mener, at det tjener deres interesser. Det er det, der afgør handelsbalancer. Den nationale betalingsbalance - uanset om den er i overskud eller underskud - er ganske enkelt resultatet af disse beslutninger. Hvis det ikke var tilfældet, har vi en formodning om, at forbrugere ikke ville gøre alt for at importere, selv hvis der er opsat forhindringer, der skal forhindre dem i det. Canadiere, der bor i nærheden af den amerikanske grænse, kører for eksempel ofte til USA for at købe mælk, ost, og andre mejeriprodukter, da Canadas handelspolitik - som begrænser import af mejerivarer for at hjælpe malkekvægavler i Quebec - har resulteret i, at de canadiske mælkepriser ofte er dobbelt så høje som amerikanske priser. I andre tilfælde forsøger virksomheder nogle gange at undgå dobbeltsidige toldtariffer - toldtariffer mellem deres land og et andet - ved at transportere varer via et tredje neutralt land, hvor toldtarifferne ikke gælder. Dermed synes vi, at det er besynderligt at se det som negativt for en økonomi, hvis der er et handelsunderskud. Især fordi stigende import indikerer, at forbrugere og virksomheder har hang til at forbruge - et tegn på en sund efterspørgsel og en god økonomi, efter vores mening. Så selvom beslutningstagere stræber efter at foretage ændringer og implementere politikker - toldtariffer, kvoter, handelsaftaler, osv. - designet til at resultere i bestemte handelsbalancer, er løsningerne efter vores mening som regel værre end det opfattede problem. (Selvom vi har set sådanne politikker i 2018, tror vi ikke, at de er af en størrelsesorden, der vil forårsage større negative konsekvenser). Hvis du følger Ricardos logik, vil sådanne forhindringer generelt gøre den globale økonomi - herunder importørens - mindre effektiv.   

Nogle eksperter argumenterer for, at handelsunderskud er dårlige, fordi de mener, at landene finansierer dem ved at låne fra udenlandske investorer. Men efter vores mening ignorerer det, hvordan transaktionerne fungerer. Vi kan illustrere dette ved at forestille os et hypotetisk land, Widgetland, med en valuta kaldet widgetdollaren. Landet har et handelsunderskud på 1 milliard widgetdollars. Ifølge traditionel visdom tvinger det Widgetlands regering til at sælge statsgæld for yderligere 1 milliard widgetdollars til lande, som det handler med. Men i realiteten fremmer handelsunderskud udenlandske investeringer på en af to måder. I et scenarie investerer den eksporterende virksomhed, der modtager widgetdollars for sine varer, de penge tilbage i Widgetland for at undgå besværet med at få dem hjem og konvertere dem til lokal valuta. Alternativt konverterer den eksporterende virksomhed sine widgetdollars til sit hjemlands valuta, og giver dermed sit lands centralbank udenlandsk valuta, som den kan investere. Centralbanken tilføjer disse widgetdollars til sine udenlandske valutareserver (dens beholdning af aktiver, der er denomineret i andre landes valutaer). Centralbanker investerer som regel deres reserver i de tilgængelige aktiver, de mener er mest stabile, hvilket typisk vil være statsobligationer (med fast rente). Så i dette tilfælde ville centralbanken investere sine widgetdollars i Widgetlands statsgæld - i værdipapirer, som vi kalder widgetobligationer. I begge scenarier vælger private virksomheder eller regeringer frivilligt at investere i Widgetland, som til gengæld får gavn af tilstrømningen af kapital. En tilstrømning af kapital på 1 milliard widgetdollars opvejer dermed handelsunderskuddet på 1 milliard widgetdollars. Widgetland opnår økonomisk vækst. Den eksporterende virksomhed eller det eksporterende land får et udbytte af sin investering. Efter vores mening vinder begge sider.

Uanset om det er Widgetland eller et andet land, repræsenterer et handelsunderskud ikke automatisk statsgæld. Det repræsenterer derimod udlændinges villighed til at eje aktiver denomineret i den pågældende valuta. Efter vores mening er det endnu en grund til, at handelsunderskud ikke er så negative, som nogen mener. 

Fisher Investments Norden, filial af Fisher Investments Europe Limited, England (CVR-nummer 35243003). Fisher Investments Europe er autoriseret og reguleret af UK Financial Conduct Authority (FCA-nr. 191609) og registreret i England, (selskabsnr. 3850593). Fisher Investments Europe Limited har vedtægtsmæssig adresse på: 2nd Floor, 6-10 Whitfield Street, London, W1T 2RE, Storbritannien.

Fisher Investments Europe Limited outsourcer sin porteføljeforvaltningsfunktion til moderselskabet, Fisher Asset Management, LLC, som driver virksomhed under navnet Fisher Investments, og er stiftet i USA og reguleres af den amerikanske Securities and Exchange Commission. Investering i aktiemarkedet indebærer risiko for tab og der er ingen garanti for, at den investerede kapital tilbagebetales helt eller delvist. Tidligere resultater er ingen garanti for og ikke vejledende for fremtidige resultater. Værdien af din investering og dennes afkast varierer i forhold til de globale aktiemarkeder og de internationale valutakurser.