Fisher Investments Norden gennemgår den begrænsede økonomiske effekt af offentlige investeringer

Fisher Investments Norden har oplevet, at nogle finansielle overskrifter hyper de økonomiske fordele og risici ved offentlige investeringer, og argumenterer for at investorer kan finde ud af, hvilke brancher der vil få et løft (eller ej) ved at se på, hvor regeringen investerer. Vi mener dog, at der ofte er huller i disse argumenter. Sådan her mener vi, at investorer kan gavne af at se på offentlige udgifter for at hjælpe med at gennemskue både bekymringer og hype.

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt og få løbende indsigter.

Først og fremmest skal man forstå følgende: Fisher Investments Nordens diskussion af offentlige udgifter refererer ikke til udgifter til offentlige tjenesteydelser eller overførselsindkomst (f.eks. bistandshjælp eller arbejdsløshedsforsikring). Vores fokus er snarere på investeringsinitiativer eller finanspolitiske hjælpepakker - udgifter, hvis eksplicitte formål er at støtte og/eller sætte skub i væksten i visse områder af økonomien, hvad enten det er ved direkte investeringer eller subsidier.

Isoleret set lyder sådanne statstildelte midler ofte meget store. For eksempel har den britiske finansminister Rachel Reeves' finanslov afsat 3,5 milliarder pund til investeringer på tværs af brancherne luft- og rumfart, elbiler og biovidenskab.[i] Som reaktion på Covid-19-pandemien godkendte Europa-Kommissionen milliarder af euro i tilskud via sin NextGenerationEU-plan for at støtte investeringer til at hjælpe landenes genopretningsplaner (f.eks. er Tyskland berettiget til op til 30 milliarder euro i tilskud).[ii]

Fisher Investments Norden ved imidlertid, at disse udgifter ikke ser så store ud, når de sammenlignes med bruttonationalproduktet (BNP, et statsligt mål for et lands økonomiske produktion). For eksempel er de 3,5 milliarder pund, som den britiske regering øremærkede til industriudgifter, 0,1 % af Storbritanniens BNP på GPB 2,6 billioner.[iii] Ligeledes tildeles offentlige udgifter og investeringer ikke med det samme, og det kan tage et stykke tid, før de omsættes til økonomisk aktivitet. Se f.eks. på de førnævnte tilskud fra Europa-Kommissionen. Kommissionen godkendte Tysklands plan den 21. juni 2021 og udbetalte 2,25 milliarder euro i forfinansiering to måneder senere.[iv] Alligevel modtog Tyskland ikke sin første betaling (på 4 milliarder euro) før december 2023.[v] Af sine 30 milliarder euro i tilgængelige bevillingspenge har Tyskland modtaget lidt over 6 milliarder euro - og skal fortsat opfylde Europa-Kommissionens krav for at frigøre yderligere finansiering.[vi]

Baseret på Fisher Investments Nordens gennemgang af historien er offentlige udgifter ikke i sig selv positive eller negative. Vi har set tilfælde, hvor offentlige udgiftsprogrammer kan hjælpe med at accelerere aktivitet, når virksomheder er mere uvillige til at tage risici. Dette plejer at være tilfældet under en recession (en længerevarende økonomisk afmatning), hvor forbrugere og virksomheder er optagede af at komme igennem svære tider og ikke er ivrige efter at iværksætte nye initiativer. Finanspolitiske hjælpepakker kan i disse tilfælde få sat hurtigere gang i aktiviteten end ellers.

Vores undersøgelser har imidlertid vist, at statsstyret investering heller ikke automatisk er positivt for økonomien, hovedsagelig fordi politikernes incitamenter ikke altid er markedsdrevne. Det kan forårsage skævvridninger i branchen og skade rentabiliteten - ved at fortrænge private investeringer. For eksempel foretrækker nogle virksomheder at drive forretning uden regeringens betingelser og/eller begrænsninger, men markedsskævvridningerne forårsaget af subsidier kan gøre dem ude af stand til at konkurrere med virksomheder, der tager imod regeringens hjælp, hvilket hæmmer deres investeringer.

Vi forstår, at det nogle gange ser indlysende ud, at offentlige investeringer ville gavne en given branche. For eksempel vil virksomheder med tilknytning til byggeri ( f.eks. minevirksomheder) tilsyneladende høste frugterne forbundet med en infrastrukturudgiftspakke, viser Fisher Investments Nordens økonomiske analyser. Vi advarer imidlertid imod at basere en investeringsbeslutning udelukkende på, hvad regeringen foretrækker på det tidspunkt.

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt og få løbende indsigter.

Tænk på, hvad der skete med branchen grøn energi, som omfatter virksomheder, der genererer vedvarende energikilder (f.eks. vind-, sol- og vandkraft).[vii] I 2020 fik branchen en masse hype - delvist på grund af regeringens planer, herunder NextGenerationEU, som lægger vægt på investeringer i vedvarende energi.[viii] USA vedtog lovgivning med investeringsincitamenter til ren energi i 2022, efter næsten to års fanfare om, at præsident Joe Bidens regering muligvis ville hjælpe branchen.

Alligevel har branchen for grøn energi kæmpet, på trods af offentlige forpligtelser og kapital. Det kan ses sådan her: Et mål for aktier i dette område, S&P Global Clean Energy Index, toppede i januar 2021 - og har sidenhen haltet stærkt bagefter sit globale markedsbenchmark (faldet -54,6 % i forhold S&P Global BMI's 54,5 %).[ix] Hvorfor? Ifølge Fisher Investments Nordens gennemgange af situationen er mange af disse initiativer fortsat urentable. For eksempel er Europas havvindindustri kommet bagud i forhold til sine mål, delvist på grund af branchens kamp for finansiering og oplevelse af langvarige godkendelsesprocedurer.[x] At tilføje kapital for at øge forsyningen af ren energi - centralt for disse regeringsinitiativer - gør det ikke rentabelt.

Bemærk også, at der er en risiko for, at politiske prioriteter ændrer sig. Fisher Investments Norden har observeret, at grønne initiativers politiske popularitet er faldet, hvilket fremgår af EU-valget i 2024, hvor mange planer om grøn energi blev mødt med granskning og indvendinger fra både politikere og vælgere.[xi] Taget i betragtning, hvor langsomt disse regeringsstyrede udgiftspakker bevæger sig, kan skiftet i politiske vinde påvirke fremtidige investeringer inden for dette område - endnu en modvind for dem, der satser på statsstøtte.

Ud over risikoen for, at regeringens prioriteringer ændrer sig, er de statslige udgiftsplaner også meget velkendte. Det udligner enhver positiv eller negativ overraskelseskraft, da Fisher Investments Nordens gennemgange af markedshistorien viser, at fremadskuende markeder har en tendens til at indregne effekten. Efter vores opfattelse er det en fordel for investorer ikke at overvurdere effekten af offentlige investeringer. 

Følg med i de seneste markedsnyheder og -opdateringer fra Fisher Investments Norden i Danmark:

• Facebook
• Twitter
• LinkedIn

Fisher Investments Norden er det navn, som Fisher Investments Luxembourg, Sàrl driver virksomhed under i Danmark ("Fisher Investments Norden"). Fisher Investments Luxembourg, Sàrl er et anpartsselskab, som er etableret i Luxembourg, som driver virksomhed under navnet Fisher Investments Europe, og som er registreret i det luxembourgske selskabsregister, Registre de Commerce et des Sociétés (RCS), under selskabsregistreringsnr. B228486. Fisher Investments Europe reguleres af det luxembourgske finanstilsyn, Commission de Surveillance du Secteur Financier ("CSSF"), og har hjemstedsadresse på: K2 Building, Forte 1, 2a rue Albert Borschette, Third Floor L-1246 Luxembourg. Fisher Investments Europe uddelegerer visse aspekter af den daglige investeringsrådgivning, porteføljeforvaltning og handelsfunktionerne til de tilknyttede virksomheder.

Dette dokument udgør Fisher Investments Europe's generelle holdninger og skal ikke betragtes som værende personlig investerings- eller skatterådgivning. Ej heller afspejler det kundens resultater. Der gives ingen garanti for, at Fisher Investments Europe fortsat vil have disse holdninger, og de kan til enhver tid ændre sig baseret på nye oplysninger, nye analyser eller nye overvejelser. Der er intet i dette dokument, som udgør en anbefaling eller estimat om markedsforholdene. Dette dokument er alene vejledende. De aktuelle og fremtidige markeder kan afvige markant fra det heri angivne. Der er endvidere ingen garanti for, at antagelserne anført i illustrationerne heri, er nøjagtige.

 

[i] "Budget 2024: Key Points at a Glance," Jasper Jolly og Peter Walker, The Guardian, 30/10/2024.

[ii] Kilde: Europa-Kommissionen, pr. 13/11/2024.

[iii] Kilde: FactSet, pr. 13/11/2024.

[iv] "Germany's Recovery and Resilience Plan", Europa-Kommissionen, pr. 15/11/2024.

[v] Ibid.

[vi] Ibid.

[vii] Kilde: S&P Global, pr. 14/11/2024.

[viii] "Finance and the Green Deal", Europa-Kommissionen, pr. 14/11/2024.

[ix] Kilde: FactSet, pr. 14/11/2024. Udsagnet er baseret på S&P Global Clean Energy Total Return Index og S&P Global BMI Total Return Index, 22/1/2021-13/11/2024. Angivet i EUR. Angivet i USD. Valutakursudsving mellem EUR og DKK kan medføre større eller mindre investeringsafkast.

[x] "Europe Struggling to Meet Offshore Wind Targets, Industry Heads and Lawmakers Say," Jacob Gronholt-Pedersen og Stine Jacobsen, Reuters, 25/10/2024. Tilgået via Finance Digest.

[xi] "Europe's Climate Ambitions Thrown Into Doubt as Green Vote Collapses," Sam Meredith, CNBC, 10/6/2024.