Fisher Investments Norden gennemgår forholdet mellem toldsatser og aktiemarkedet

Fisher Investments Nordens gennemgang af finansielle nyheder viser, at told (afgifter på særlig import og eksport) fremkalder blandede reaktioner. Tilhængere mener ofte, at det nødvendigt at indføre told for at beskytte indenlandsk industri. Modstandere hævder, at det fører til højere priser og udgør en risiko for handelskrige (når et land gengælder et andet lands told med egen told) - og at det er skidt for global økonomi og aktiemarkeder. Fisher Investments Norden mener, at det kan hjælpe investorer at forstå størrelsen og omfanget af toldtariffer for at forstå deres indvirkning - og hvorvidt de er så positive eller negative, som mange hævder.

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt og få løbende indsigter.

Vores analyser viser, at en af grundene til, at regeringer indfører told, er for at beskytte nationale industrier mod billigere import. Kinas lavere lønninger og statstilskud muliggør billigere produktion af solpaneler, hvilket fik nogle regeringer - som USA's - til at hæve tolden på kinesiske solceller i maj 2024.[i] Fisher Investments Nordens historiske gennemgang viser, at motivationen bag toldsatser som regel er politisk. Af of til bruger politikere f.eks. toldtariffer til at samle vælgerstøtte, men de kan også indføre told for at vinde eller fremme forhandlinger. Den amerikanske regering så ud til at bruge told målrettet til at få gang i handelsforhandlingerne med Kina, der i sidste ende førte til 2020's "Phase One Agreement".[ii]

Selvom vi oplever, at told kan have politisk opbakning, mener nogle af de publikationer, som Fisher Investments Norden gennemgår, at de har en negativ effekt på økonomien og aktiemarkederne. Mange peger på USA's toldlov fra 1930 (også kaldet Smoot-Hawley Tariff Act) og den globale reaktion som en afgørende katalysator for den globale økonomiske depression i begyndelsen af 1930'erne og mener, at indførelsen af told i dag kan få lignende konsekvenser.[iii]

Selvom told generelt er dårligt for økonomien, mener vi, at den slags forudsigelser kan være overdrevne. Det er rigtigt, at told kan øge omkostningerne for virksomheder, der sælger importerede varer eller bruger dem til at fremstille deres egne produkter, og disse omkostninger kan blive videregivet til forbrugerne for at opretholde overskudsgraden. Fisher Investments Nordens gennemgang af historien viser også, at told påvirker handel ved at mindske priskonkurrencen på indenlandske varer. Et eksempel er den amerikanske straftold på 25 %, som Præsident Lyndon B. Johnsons indførte på importerede lette lastbiler i 1964 som gengældelse for Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs told på amerikanske kyllinger. Den afgift eksisterer stadig, og vi tror, at den har holdt prisen på de amerikanske varevogne oppe. Siden 1967 er gennemsnitsprisen på en let lastbil steget med 303 %.[iv] En gennemsnitlig bil? 265 %[v] Hvad skyldes det? Vi mener, at tolden kunstigt begrænser udbuddet. For eksempel vurderede USA's internationale handelskommission i 2018, at hvis afgiften på lette lastbiler udløb som planlagt i en frihandelsaftale mellem USA og Sydkorea, ville der blive op til 32.000 flere lette lastbiler til rådighed hvert år i USA.[vi]

Selvom toldafgifter ikke er gode, mener Fisher Investments Norden, at økonomiske kommentatorer ofte overvurderer den effekt, de har på økonomien. Ifølge vores analyser, bliver det først alvorligt, når de går ind og påvirker en stor del af den indenlandske import og udløser alvorlige reaktioner (som f.eks. straftold). Tilsammen skal de påvirke samhandelen nok til, at det globale bruttonationalprodukt falder med flere billioner (BNP, et mål for økonomisk produktion) og skaber recession (en periode med faldende økonomisk produktion). Men det er ekstremt sjældent - det skete sidst med den førnævnte Smoot-Hawley Act og den globale efterfølgende gengældelse. Smoot-Hawley øgede de eksisterende toldsatser på landbrugsprodukter og over 20.000 andre indførte varer.[vii] Da andre lande svarede igen med deres egne toldsatser, faldt den globale handel med hele -65 %, hvilket påvirkede verdensøkonomien og aktierne voldsomt.[viii] Nyere handelskonflikter blegner efter vores mening i sammenligning med den. For eksempel omfattede EU's CO2-grænseudligningsafgift (CBAM) i 2023 mindre end 5 % af landenes samlede vareimport.[ix] Overvej også USA's øgede afgifter på flydele og alkohol fra EU i 2019 - det påvirkede EU-varer til en værdi af omkring 7,5 mia. dollars (52,12 mia. kr.), kun 0,2 % af USA's samlede import det år.[x]

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt og få løbende indsigter.

Desuden mener Fisher Investments Norden, at nutidens yderst fleksible globale handelsnetværk afbøder toldsatsernes indvirkning. Virksomheder kan omgå og finde smuthuller for toldsatser, der er rettet mod et enkelt land. En måde er omladning eller reeksport af varer fra tredjepartslande - se f.eks. på de enorme mængder af kinesiske varer, der når USA skattefrit gennem Sydøstasien.[xi] Der er også såkaldt nearshoring, hvor virksomheder rykker deres produktion for at undgå told. For eksempel kan tyske biler, der fremstilles i Storbritannien, undgå de eksisterende toldsatser mellem EU og Storbritannien.

Told kan også være med til at omdirigere efterspørgslen på varer til andre steder. Efter indførelsen af toldsatserne mellem USA og Kina i 2019 steg eksporten fra EU til USA.[xii] Bestemmelsen fjernede ikke den økonomiske aktivitet, den skabte bare andre vindere og tabere - uden reel indvirkning på den økonomiske vækst, mener Fisher Investments Norden. Så selv om regeringer indfører, hvad der på papiret er indgribende toldtariffer, bliver de ikke altid betalt fuldt ud - endnu en grund til, at vi mener, at deres effekt ofte overvurderes.

Ifølge Fisher Investments Nordens gennemgang er det en fordel for investorer at have dette i tankerne, når de vurderer den globale handelspolitik. Told er generelt ikke en positiv økonomisk faktor, men den faktiske markedsindflydelse bliver ofte blæst op. Vi anbefaler, at man lukker for larmen og vurderer indvirkningens omfang og ser på muligheden for eventuelle smuthuller.

Følg med i de seneste markedsnyheder og -opdateringer fra Fisher Investments Norden i Danmark:

• Facebook
• Twitter
• LinkedIn

Fisher Investments Norden er det navn, som Fisher Investments Luxembourg, Sàrl driver virksomhed under i Danmark ("Fisher Investments Norden"). Fisher Investments Luxembourg, Sàrl er et anpartsselskab, som er etableret i Luxembourg, som driver virksomhed under navnet Fisher Investments Europe, og som er registreret i det luxembourgske selskabsregister, Registre de Commerce et des Sociétés (RCS), under selskabsregistreringsnr. B228486. Fisher Investments Europe reguleres af det luxembourgske finanstilsyn, Commission de Surveillance du Secteur Financier ("CSSF"), og har hjemstedsadresse på: K2 Building, Forte 1, 2a rue Albert Borschette, Third Floor L-1246 Luxembourg. Fisher Investments Europe uddelegerer visse aspekter af den daglige investeringsrådgivning, porteføljeforvaltning og handelsfunktionerne til de tilknyttede virksomheder.

Dette dokument udgør Fisher Investments Europe's generelle holdninger og skal ikke betragtes som værende personlig investerings- eller skatterådgivning. Ej heller afspejler det kundens resultater. Der gives ingen garanti for, at Fisher Investments Europe fortsat vil have disse holdninger, og de kan til enhver tid ændre sig baseret på nye oplysninger, nye analyser eller nye overvejelser. Der er intet i dette dokument, som udgør en anbefaling eller estimat om markedsforholdene. Dette dokument er alene vejledende. De aktuelle og fremtidige markeder kan afvige markant fra det heri angivne. Der er endvidere ingen garanti for, at antagelserne anført i illustrationerne heri, er nøjagtige.

[i] "How China Came to Dominate the World in Solar Energy", Keith Bradsher, The New York Times, 7/3/2024. Tilgået via The Economic Times. "Fact Sheet: President Biden Takes Action to Protect American Workers and Businesses from China's Unfair Trade Practices," The White House, 14/5/2024.↩

[ii] "Trump Wants More Tariffs. His Earlier Trade Wars Cost Americans $230 Billion to Date," Katie Lobosco, CNN, 18/3/2024.↩

[iii] "What Do We Know About the Great Crash?" Alan Reynolds, National Review, 9/11/1979.↩

[iv] Kilde: US Bureau of Economic Analysis, pr. 5/6/2024.↩

[v] Kilde: Bureau of Labor Statistics (kontor for arbejdsmarkedsstatistik), USA, pr. 5/6/2024.↩

[vi]Se Note vi.↩

[vii] "Clashing Over Commerce: A History of US Trade Policy," National Bureau of Economic Research, November 2017.↩

[viii] Ibid.↩

[ix] Kilde: UN Comtrade database, pr. 5/6/2023.↩

[x] Kilde: Office of the US Trade Representative og FactSet, pr. 5/6/2023.↩

[xi] "The Knock-On Consequences of the US-China Trade Tariffs on Global Value Chains," Jayant Menon, VoxEU, 27/9/2019.↩

[xii] Kilde: US Census Bureau, pr. 5/6/2024. Ændring i amerikansk import, år-til-dato og år-til-år, 31/12/2018-31/12/2019.↩