Fordele og begrænsninger ved finanspolitiske stimuli

Udgivet den 13-04-2020  |  kl. 23:59  |  

Som reaktion på de forventede økonomiske konsekvenser af inddæmningsbestræbelserne forbundet med COVID-19 har regeringer verden over afsat store summer penge til hjælpepakker i form af skattelettelser og forbrug, betegnet som finanspolitiske stimuli, til at understøtte deres økonomier. I betragtning af alle de store tal, der er tale om, tænkte vi, at investorer nok ville være glade for lidt kontekst. Her er vores syn på, hvad man med rimelighed kan forvente, at regeringers stimuli kan - og ikke kan - opnå.

Der findes flere metoder, hvorpå man kan stimulere økonomien, og finanspolitiske stimuli er én metode, som regeringer kan bruge til at tilføre økonomien penge eller sikre, at der er penge i omløb enten via forbrug og investeringer eller skattelettelser og incitamenter (eller en kombination af disse). Finanspolitiske stimuli er generelt mest effektive, når forbrugere og virksomheder holder igen med at bruge penge og/eller har vanskeligt ved at få adgang til kapital - typisk under recessioner (omfattende og vedvarende fald i den nationale økonomiske aktivitet).

Selvom vi i skrivende stund ikke med sikkerhed kan vide, om der vil komme en recession som følge af nedlukninger og aktivitetsbegrænsninger forbundet med COVID-19 i alle de udviklede lande, så mener vi, at der med sikkerhed vil være kortsigtede økonomiske forstyrrelser. Regeringer har indført bevægelses- og forsamlingsrestriktioner som reaktion på udbruddet, og disse forstyrrelser påvirker borgeres og virksomheders forbrug - hvilket kan påvirke den økonomiske aktivitet andre steder. Overvej følgerne af dette: Hvis kunder ikke handler i en bestemt virksomhed på grund af nedlukninger i regionen, kan denne virksomhed ikke betale løn til sine ansatte. Nogle af disse medarbejdere, som ikke modtager deres løn, kan derfor få vanskeligt ved at betale deres udgifter og bliver nødt til at reducere deres eget forbrug. Det påvirker så andre virksomheder, og cyklussen fortsætter. Hvis man så ekstrapolerer dette eksempel og bruger det i forhold til en hel økonomi over en længere periode, opstår der sandsynlighed for en recession.

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt og få løbende indsigter.

Når regeringer meddeler om stimulerende tiltag, opstår der nærmest automatisk en debat om, hvor pengene ender - og om det er den "bedste" destination. Under og efter den globale finanskrise i 2008-2009 offentliggjorde de store økonomier forskellige hjælpepakker - hvoraf mange fremhævede de påståede støttemodtagere. Amerikanske politikere påstod f.eks., at loven "American Recovery and Reinvestment Act" ville skabe jobs og reparere landets infrastruktur.[i] Den britiske regering påstod, at momsnedsættelse ville hjælpe de hårdt ramte forbrugere.[ii] Frankrigs hjælpepakke på EUR 26 milliarder var rettet mod socialt boligbyggeri, mens Tysklands pakke på EUR 50 milliarder lagde vægt på bestemmelser, der skulle hjælpe landets bilindustri.[iii] Disse overordnede mål kan hjælpe politikerne med at reklamere for deres planer, men efter vores mening er denne "første udgift" - den ønskede modtager af hjælpepakken - mindre afgørende end ganske enkelt at få penge ud i den bredere økonomi.

Overvej også dette hypotetiske eksempel: På grund af en regerings program for investering i infrastruktur får et byggefirma tildelt en kontrakt om at lappe huller i en bys hovedfærdselsåre. Byggefirmaet bruger pengene på arbejdskraft og nyt udstyr. Og de penge får ikke lov til at ligge ubrugte hen - i stedet ender de nye steder, hvor de igen bruges. Udstyrsleverandøren har nu kapital til at finansiere ny research og udvikling. Byggefirmaets ansatte kan bruge en del af deres løn på en lokal café. Og på samme måde kan modtagerne af de penge vælge at bruge, investere eller opspare pengene efter behov. Dette fænomen, hvor penge, som i første omgang kommer fra regeringen, skifter hænder flere gange, betegnes i økonomiske kredse som multiplikatoreffekten. Det er i bund og grund det modsatte af de økonomiske konsekvenser af forretningsafbrydelserne forbundet med COVID-19. Kapitalbevægelser fremmer den økonomiske aktivitet, hvilket hjælper med at skabe vækst.

Selvom finanspolitiske stimuli kan give en nettofortjeneste, mener vi ikke, at det vil kunne løse alle de problemer, som økonomierne er oppe imod på globalt plan i øjeblikket. Finanspolitiske stimulerende tiltag er i sagens natur hovedsageligt rettet mod efterspørgslen - det vil sige, at de søger at få forbrugere eller virksomheder til at forbruge og investere. Men forstyrrelserne forbundet med COVID-19 påvirker både udbud og efterspørgsel. Skattelettelser tiltrækker ikke kunder til virksomheder, der er lukkede på grund af ordrer om at blive hjemme.

Uanset om en regering bruger penge på nye veje eller sænker skatterne for at opmuntre til forbrug, bevæger pengene sig desuden ikke hurtigt gennem økonomien. Det hypotetiske byggefirma modtager ikke øjeblikkeligt pengene til at reparere hullerne i vejen. Der går tid fra indgåelse af kontrakten til udarbejdelse af planer, indhentning af de nødvendige tilladelser fra forskellige instanser og administrationer og ansættelse af medarbejdere. På samme måde betyder skattelettelser ikke nødvendigvis, at folk straks vil bruge de ekstra penge og øge efterspørgslen. De vælger måske at spare op eller betale af på gæld.

Efter vores mening er det mest sandsynligt, at effekten af de finanspolitiske stimuli først vil vise sig efter, at COVID-19-restriktionerne er blevet lempet. Hvis nedlukningerne som følge af Corona-virussen er kortvarige, vil de stimulerende tiltag formentlig ikke gøre nogen særlig gavn, da der ikke vil være månedsvis af tabte lønninger og økonomisk aktivitet, der skal opvejes. Forbruget kan give opsvinget lidt vind i sejlene, men tiltagene vil sandsynligvis skyde langt over målet i forhold til de faktiske, pandemirelaterede skader. Hvis restriktionerne derimod er langvarige, så er det efter vores mening utænkeligt, at de stimulerende tiltag vil opveje den negative effekt på væksten. I et sådant scenarie mener vi, at det bedste, man kan forvente, er en genopretningsplan, der forstærker det senere opsving.

Men disse tiltag er efter vores mening ikke nødvendige for at opnå fremgang. Recessioner har før nået deres ende uden disse stimuli. Historien viser, at virksomheder og forbrugere i sidste ende vil komme sig og igen begynde at forbruge og investere. Regeringerne indførte ikke stimulerende forbrug under recessionen i euroområdet i 2011-2013. De gjorde det modsatte og gennemførte i stedet streng og konservativ finanspolitik. Alligevel begyndte man at opleve fremgang i den finansielle verden i midten af 2013. Finanspolitiske stimuli kan fremme den proces, men de kan efter vores mening ikke forventes fuldstændigt at opveje det økonomiske pres.

Fisher Investments Norden er det navn, som Fisher Investments Luxembourg, Sàrl driver virksomhed under i Danmark ("Fisher Investments Norden"). Fisher Investments Luxembourg, Sàrl er et anpartsselskab, som er etableret og registreret i Luxembourg (selskabsregistreringsnr. B228486), som reguleres af det luxembourgske finanstilsyn, Commission de Surveillance du Secteur Financier ("CSSF") og som har hjemstedsadresse på: K2 Building, Forte 1, 2a rue Albert Borschette, Third Floor L-1246 Luxembourg.

Dette dokument udgør Fisher Investments Nordens generelle holdninger og skal ikke betragtes som værende personlig investerings- eller skatterådgivning eller en afspejling af kundens resultater. Der gives ingen garanti for, at Fisher Investments Norden fortsat vil have disse holdninger, og de kan ændre sig over tid baseret på nye oplysninger, analyser eller fornyede overvejelser. Der er intet i dette dokument, som udgør en anbefaling eller et estimat om markedsforholdene. Dette dokument er alene vejledende. De aktuelle og fremtidige markeder kan afvige markant fra det heri angivne. Der er endvidere ingen garanti for, at de antagelser, der er anført i oversigterne indeholdt heri, er præcise. Investering i de finansielle markeder indebærer risiko for tab, og der er ingen garanti for, at den investerede kapital betales helt eller delvist tilbage. Tidligere resultater er ingen garanti for og giver ingen pålidelig indikation om fremtidige resultater. Værdien af investeringerne og deres afkast vil svinge i takt med udviklingen på de globale finansielle markeder og i de internationale valutakurser.

[i] Kilde: "Senate Passes $787 Billion Stimulus Bill," Jeanne Sahadi, CNNMoney, 15. februar 2009.

[ii] Kilde: "Tax Hit to Fund £20bn Fiscal Stimulus," Chris Giles og George Parker, Financial Times, 24. november 2008.

[iii] Kilde: "France Unveils $33B Stimulus Plan," personale hos CNN, 2. februar 2009, og "Germany Approves €50bn Stimulus Package," Kate Connolly, The Guardian, 27. januar 2009.

Udgivet af: Fisher Investments Norden


Fisher Investments Nordens billede

Fisher Investments Norden

Personlig porteføljeforvaltning og investeringsrådgivning med fokus på kunden

Fisher Investments Norden er den danske filial af Fisher Investments Europe Limited, der af ADVFN er blevet kåret som årets formueforvalter tre år i træk. De sætter en ære i at hjælpe deres kunder mest muligt, så deres kunder kan nå deres økonomiske mål, ved hjælp af proaktiv service og skræddersyede tilbud efter behov. 

Fisher Investments Norden tilbyder personlig porteføljeforvaltning med en konkurrencedygtig og transparent betalingsstruktur med deponering af aktiver hos uafhængige banker i Danmark. Fisher Investments Europes engagerede investeringsrådgivere tilbyder en unik service, der er skræddersyet til kundens langsigtede investeringsmål. Deres ekspertise inden for en lang række investeringsstrukturer betyder, at de kan de tilbyde et bredt udvalg af strategier for forvaltning af aktiver til individuelle investorer. Med sin omfattende erfaring inden for globale investeringer giver Fisher Investments Europe sine kunder en favorabel mulighed for at anskaffe sig globale porteføljer. 

Pr. 31. december 2018 forvaltede Fisher Investments og virksomhedens datterselskaber aktiver til en værdi af mere end 93 mia. USD – over 51 mia. USD for private nordamerikanske investorer, mere end 33 mia. USD for institutionelle investorer og over 7 mia. USD for private europæiske investorer.

Læs mere på  www.fisherinvestments.com/en-dk