Populisme: Grækernes kontrafaktiske tilgang

I årene siden de græske underskudsproblemer udløste eurozonens store gældskrise, er de euroskeptiske populister blevet mere populære og har givet EU og euroen skylden for de økonomiske problemer. I vores løbende medieovervågning har vi set mange kommentatorer, som argumenterer for, at disse parters stigende indflydelse vil være euroens og EU's undergang og udløse en ny finanskrise. Sidste års valg i Frankrig og Holland gav et åndehul, idet de populistiske partier klarede sig dårligt. Men ved valget i Italien fornylig fik de to populistiske partier (Femstjernebevægelsen og Liga) en stor bid af stemmerne - og indledte koalitionsforhandlinger. Vi kan ikke vide, om de italienske populister vil føre en problematisk politik, som vil indebære en risiko for den økonomiske vækst og aktiemarkedet. Det er værd at følge med i. Men vi mener ikke, at investorerne skal regne med, at det kommer til at ske automatisk.

Læs en dybdegående analyse af aktuelle markedsforhold i Fisher Investments Nordens aktiemarkedsudsigt, som du kan downloade gratis her og modtage løbende inspiration.

I forhold til det globale bull-marked har Grækenland haft unikke problemer. Mens aktierne globalt steg 283 % mellem 9. marts 2009 og 30. april 2018, faldt de græske aktier 85 %. ¹ Økonomisk steg det globale BNP til over toppunktet fra 2008 for flere Ã¥r siden. Selv eurozonens BNP (pÃ¥ trods af den lokale recession i 2011-2013) er p.t. 6 % højere end før krisen i 2008-2009. ² Samtidig er Grækenlands BNP faldet 27 % siden toppunktet i 2008. ³ Endvidere har landet misligholdt sine gældsforpligtelser to gange, sine forpligtelser over for IMF én gang og er p.t. i gang med den tredje redningsplan fra EU/IMF/ECB.

På baggrund af denne forfærdelige nedtur er det ikke overraskende, at de græske vælgere ønskede forandring. Siden 2009 har Grækenland haft seks forskellige premierministre - to fra centrumhøjrepartiet Nye Demokrater, to uafhængige teknokrater, en socialist og en venstrepopulist. Venstrepopulisten er den nuværende premierminister Alexis Tsipras.

Tsipras, lederen af koalitionen af radikale venstrepartier (Syriza), kom til magten i 2015 efter en kort valgkamp baseret på en urokkelig anti-EU-politik. Tsipras gav besparelserne samt IMF's og EU's strenge krav i forbindelse med redningspakken skylden for Grækenlands kraftige nedtur og høje arbejdsløshed (26 % i januar 2015). Han slog til lyd for en hårdere linje og krævede, at Grækenlands gæld blev eftergivet, så man kunne annullere skattestigninger og bruge de øgede underskud på de offentlige finanser til at stimulere forbruget. Partiets tilsagn fra 2012 om at droppe euroen, som blev opgivet længe før 2015, var ikke nogen hjælp.

Seks mÃ¥neder efter valget - og midt i de ophedede redningspakkeforhandlinger med EU og IMF - udskrev Tsipras en folkeafstemning om ja eller nej til besparelserne. Nervøse overskrifter fyldte godt i finansmedierne. Da vælgerne stemte nej til aftalen, var størstedelen af den mediedækning, vi læste, for et Grexit - at Grækenland skulle forlade euroen - hurtigt. Eurozonens markeder blev midlertidigt svækket. ⁴ Men efter vores mening er politikere ofte pragmatikere, nÃ¥r det handler om at kunne fortsætte deres karriere. Tsipras endte med at foretage en kovending. PÃ¥ trods af folkeafstemningens flertal for at afvise vilkÃ¥rene, sÃ¥ accepterede Syriza og Tsipras dem, sÃ¥ledes at Grækenland blev i euroen til gengæld for et løst løfte om at fÃ¥ undersøgt mulighederne for gældseftergivelse pÃ¥ et senere tidspunkt.

Fremtiden ser nu ud til være under kontrol. I de næsten tre Ã¥r siden Grækenlands folkeafstemning om besparelser, har Syriza-regeringen opfyldt besparelseskravene. Der har ikke været nogen større uoverensstemmelser mellem landet og dets kreditorer, som generelt virker tilfredse med Grækenlands fremskridt, hvad angÃ¥r privatisering, underskudsreduktion med mere. Grækenlands BNP steg i alle fire kvartaler i 2017. ⁵ Efter at have nÃ¥et et lavpunkt den 11. februar 2016 steg de græske aktier 105 % frem til 30. april 2018. ⁶ Intet af dette betyder, at alt gÃ¥r godt, og at der ikke er nogen problemer. Men der er et opsving i Grækenland.

Og den sidste del af redningsplanen ser ud til at være i sigte. I slutningen maj aftalte Grækenland og kreditorerne, hvilke reformer landet skal opfylde for at opfylde den sidste del af redningsplanen. De græske ledere har sagt, at de snart vil implementere reformer på arbejdsmarkedet, i energisektoren og pensionsområdet og dermed bane vejen for, at man reelt kan begynde at tale om gældseftergivelse. Så den populistiske regering har ændret kurs og har afvist folkets vilje, og den er nu i gang med at indføre flere åbenlyse besparelser (med mindre bitterhed) end de andre traditionelle forgængere. Den populistiske retorik er aftaget.

Italien er ikke Grækenland - det er der grundlæggende ingen andre lande i eurozonen, der er. Landet er i meget bedre form økonomisk og markedsmæssigt i forhold til, at landets økonomi er vokset i hvert kvartal siden 2014. ⁷ Men pÃ¥ trods af dette vil det, vi har lært af situationen i Grækenland, mÃ¥ske ikke stoppe her, og mÃ¥ske mener populisterne, hvad de siger. Det er muligt. Men før vi antager, at valget af en populistisk regering automatisk betyder undergang, sÃ¥ skal vi tænke kontrafaktisk, og spørge os selv, om den politiske holdning og frygt overskygger vores synspunkt. Det er naturligvis ikke den eneste Ã¥rsag til, at vi mener, at en valgsejr til populisterne ikke automatisk er ensbetydende med en katastrofe. NÃ¥r det kommer til stykket, er populisme ikke en sammenhængende eller økonomisk ideologi. Mange sÃ¥kaldte populistiske partier er politisk splittede - som det ses i Italien i dag. Men efter vores mening er den græske kontrafaktiske tænkning en god grund til ikke at handle overilet, før man kan bedømme andet og mere end valgflæsket.

Fisher Investments Norden, filial af Fisher Investments Europe Limited, England (CVR-nummer 35243003). Fisher Investments Europe er autoriseret og reguleret af UK Financial Conduct Authority (FCA-nr. 191609) og registreret i England, (selskabsnr. 3850593). Fisher Investments Europe Limited har vedtægtsmæssig adresse på: 2nd Floor, 6-10 Whitfield Street, London, W1T 2RE, Storbritannien.

Fisher Investments Europe Limited outsourcer sin porteføljeforvaltningsfunktion til moderselskabet, Fisher Asset Management, LLC, som driver virksomhed under navnet Fisher Investments, og er stiftet i USA og reguleres af den amerikanske Securities and Exchange Commission. Investering i aktiemarkedet indebærer risiko for tab og der er ingen garanti for, at den investerede kapital tilbagebetales helt eller delvist. Tidligere resultater er ingen garanti for og ikke vejledende for fremtidige resultater. Værdien af din investering og dennes afkast varierer i forhold til de globale aktiemarkeder og de internationale valutakurser.

¹ Kilde: FactSet, pr. 22/5/2018. MSCI World Index med nettoudbytte (i euro) og MSCI Greece med nettoudbytte (i euro). 9/3/2009 - 30/4/2018. ² Kilde: Eurostat, pr. 22/5/2018. ³ Ibid. ⁴ Kilde: FactSet, pr. 22/5/2018. EuroomrÃ¥dets aktier faldt med -8,2 % fra den dato, hvor folkeafstemningen blev annonceret, til to dage efter, at vælgerne afgav deres stemmer. De steg til deres niveau, fra før folkeafstemningen blev udskrevet, 12 dage senere. ⁵ Kilde: Eurostat, pr. 22/5/2018. ⁶ Kilde: FactSet, pr. 22/5/2018. MSCI Greece Index med nettoudbytte (i euro), 11/2/2016-30/4/2018. ⁷ Kilde: Eurostat, pr. 22/5/2018. Kvartalsvist er Italiens BNP-vækst steget i hvert kvartal siden 3. kvartal 2014.