Sådan foretager du et nytårstjek af din portefølje

Nu, hvor 2020 er over os, er der sikkert mange investorer, der gennemgår deres porteføljes udvikling i 2019 og overvejer, hvilke justeringer de eventuelt skal foretage i det kommende år. Hvis du er blandt dem, så kommer her nogle faktorer, som, vi synes, er værd at overveje.

1. Gennemgå din aktivfordeling - sammensætningen af aktier, obligationer, kontanter og andre værdipapirer i din portefølje.

Hvis du har flere investeringskonti, foreslår vi, at du gennemgår hver enkelt af dem for at få et overblik over din samlede aktivfordeling. Investorer, der ejer aktie- eller obligationsfonde, skal lægge mærke til, at fondens indhold måske ikke tydeligt fremgår af fondens navn (f.eks. "Afbalanceret vækst"). Det kan derfor være en god idé at undersøge de individuelle værdipapirer indeholdt i fonden for at se, hvilken aktivkategori/aktivkategorier de hører ind under. Hvis disse oplysninger ikke allerede er inkluderet i de opgørelser, du regelmæssigt modtager fra fonden, kan du eventuelt kontakte fonden og anmode om oplysningerne.

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt og få løbende indsigter.

2. Gennemgå de faktorer, der ligger til grund for din aktivfordeling.

Disse faktorer bør efter vores mening omfatte dine investeringsmål - det/de primære formål med din(e) investering(er) - såvel som dine likviditetsbehov (planlagte udbetalinger fra din portefølje), din risikotolerance (som vi definerer som det niveau, hvor du føler dig tryg i forhold til eventuelle fald i aktiemarkedet) og din tidshorisont (som vi definerer som den tidsperiode, hvor dine aktiver skal være investeret for at maksimere sandsynligheden for, at du når dine investeringsmål).

Vi vil gerne illustrere, hvordan disse faktorer kan påvirke din aktivfordeling: Tag for eksempel en ældre investor med begrænset forventet levetid, som lever beskedent og som ikke har planer om at efterlade sig en arv. Denne persons livsstil, tidshorisont og mål kræver tydeligvis ikke lige så stor porteføljevækst som en yngre, aktiv pensionist, der ønsker at rejse rundt i verden og desuden finansiere sine børnebørns uddannelse. Obligationer vil måske udgøre en større andel af den førstnævnte persons portefølje, da obligationer har en tendens til at være mindre volatile end aktier over en kortere tidsperiode.[i] Efter vores mening mangler obligationer imidlertid det vækstpotentiale, aktier har. Derfor mener vi, at investorer med langsigtede vækstmål formentlig bør have nogle aktier i deres portefølje.

For at vurdere behovet for at foretage ændringer mener vi, at det kan være nyttigt at stille og besvare følgende spørgsmål. I løbet af det seneste år (eller siden du sidst gennemgik dine økonomiske forhold):

• Modtog du helbredsoplysninger (positive/negative) af betydning?
• Blev du gift eller skilt, eller mistede du din ægtefælle?
• Opdagede du, at du bruger af din opsparing hurtigere end forventet?
• Havde du en stor engangsudgift eller fik du en uventet indtægt?
• Har du grund til at tro, at dine udgifter for det kommende Ã¥r vil være anderledes end udgifterne i 2019?
• Har dit/dine investeringsformÃ¥l ændret sig?

Denne liste er ikke udtømmende. Hvis du svarede "ja" på nogen af disse spørgsmål, mener vi, at det kan være en god idé at revurdere din aktivfordeling for at undersøge, om den stadig stemmer overens med din livssituation og dine investeringsmål.

3. Sammenhold din porteføljes eksponering over for sektorer og lande med et benchmark for at se, hvor (og hvor meget) den afviger. Dette kan indikere, at der er en overkoncentration inden for bestemte områder, hvilket, vi mener, kan øge risikoen.

Vi definerer et benchmark som et bredt aktie- eller obligationsbaseret indeks, der fungerer som en model for sammensætning af en portefølje, håndtering af risici og vurdering af porteføljers afkast. Efter vores mening er f.eks. MSCI World-indekset - et globalt indeks, der omfatter 23 udviklede landes aktiemarkeder - et glimrende benchmark til at måle aktieandelen af mange globale investorers porteføljer. Et benchmark kan bruges til at vurdere, om din portefølje er meget koncentreret i en bestemt kategori - såsom land/geografisk område, en aktiemarkedssektor, en individuel virksomhed eller noget andet. Hvis din portefølje har en stor koncentration inden for bestemte områder, kan det efter vores opfattelse øge risikoen og begrænse dine investeringsmuligheder. Så selvom vi mener, at det er en god ide at investere mere i de kategorier, som, du forventer, vil give et højere afkast (og omvendt), vil vi advare mod, at du investerer langt mere eller mindre i en kategori, end hvad der fremgår af dit benchmark. Hvis du gør det, øger det efter vores mening sandsynligvis risikoen for, at en barsk periode i et område af markedet vil reducere din porteføljes afkast.

Nedenfor har vi anført nogle metoder, der kan hjælpe dig med at vurdere, om din portefølje er tilstrækkeligt diversificeret. Selvom de er rettet mod aktier, mener vi også, at diversificering er vigtigt i forhold til din obligationsbeholdning. At have en stor andel af en enkelt udsteders gældsinstrumenter i din portefølje - eller endda af en enkelt udstedertype - er efter vores mening en risiko, der er værd at reducere.

• Udgør investering i dit hjemland en stor andel af din portefølje?

Det er vores erfaring, at mange danske investorer føler sig trygge ved (eller synes, at det er mest patriotisk) primært at investere i danske aktiver. Vi mener imidlertid, at det kan betyde, at din portefølje er koncentreret mod nogle få sektorer eller endda nogle få selskaber. Det er tilfældet i mange udviklede markeder i Europa. 44,1 % af MSCI Belgium-indekset, der omfatter 85 % af Belgiens aktiemarked, består f.eks. af virksomheder, der producerer dagligvarer, takket være et enkelt bryggeriselskabs vægtning på 42,1 %.[ii] Til sammenligning udgør denne sektor 8,4 % af MSCI World-indekset.[iii]

• Udgør et enkelt selskab en stor andel af dine beholdninger?

Vi har oplevet, at mange investorer investerer uforholdsmæssigt meget i deres arbejdsgiveres aktier, måske fordi selskabet er velkendt eller fordi de tror, at selskabet med sikkerhed vil give et godt afkast. Ud over, at det er i strid med principperne om diversificering at investere en meget stor andel i en bestemt virksomhed, kategori, osv., mener vi, at det kan have en afgørende indflydelse på din økonomiske stilling, hvis både dine indtægter og investeringer er bundet i det samme selskab. Efter vores mening er investorer meget bedre stillet, hvis de diversificerer deres porteføljer.

En vigtig tilføjelse: Diversificering er efter vores mening ikke noget, du én gang for alle træffer beslutning om og herefter glemmer alt om. Blot fordi din portefølje plejede at følge et bestemt benchmark, betyder det ikke nødvendigvis, at det stadig gør det. Værdipapirer med højt afkast kan med tiden ende med at udgøre en større andel af din portefølje, end du havde tænkt dig. En omlægning af din portefølje ved at reducere beholdninger med højt afkast (høj risiko) og tilføje aktiver med lavere afkast (lavere risiko) for at holde din aktivfordeling på rette spor er efter vores mening et nyttigt redskab. For at vide, hvornår du kan omlægge din portefølje, foreslår vi, at du undersøger, om der er et misforhold mellem den procentdel, en aktie (eller en aktiekategori) udgør af din portefølje, og den procentdel, denne aktie udgør af dit benchmark.

4. Tjek din reserve til uforudsete udgifter.

Dette er en beholdning af kontanter eller kontantlignende værdipapirer, som du kan trække på, hvis økonomien er stram. Hvis du hævede noget fra den beholdning sidste år, bør du overveje at fylde den op snart. Nødsituationer er efter vores mening i sig selv uforudsigelige. Derfor mener vi, at det sandsynligvis er bedst at forberede sig på fremtidige nødsituationer nu.

5. Ud over sammensætningen af din portefølje skal du vurdere, om dine forventninger til det forgangne år blev opfyldt.

Hvis du havde en forventning om, at Brexit eller den amerikanske Præsident Trumps nye toldforhøjelser ville resultere i en global recession, kan det være pinefuldt at erkende, at det ikke har været tilfældet. Vi mener imidlertid stadig, at det er nyttig viden. Vi begår alle fejl - det er menneskeligt. Derfor mener vi også, det er menneskeligt at ønske at ignorere, glemme eller komme med rationelle forklaringer på de fejl, vi begår. Vi tror imidlertid, at man derved går glip af et værdifuldt læringsredskab. At lære af fortidens fejltagelser kan hjælpe dig med at identificere og undgå lignende faldgruber i fremtiden.

 

Fisher Investments Norden er det navn, som Fisher Investments Luxembourg, Sàrl driver virksomhed under i Danmark ("Fisher Investments Norden"). Fisher Investments Luxembourg, Sàrl er et anpartsselskab, som er etableret og registreret i Luxembourg (selskabsregistreringsnr. B228486), som reguleres af det luxembourgske finanstilsyn, Commission de Surveillance du Secteur Financier ("CSSF") og som har hjemstedsadresse på: K2 Building, Forte 1, 2a rue Albert Borschette, Third Floor L-1246 Luxembourg. Fisher Investments Norden uddelegerer visse aspekter af den daglige investeringsrådgivning, porteføljeforvaltning og handelsfunktionerne til de tilknyttede virksomheder. Dette gælder især udarbejdelse af rapporter om investeringers egnethed, der til dels udarbejdes af Fisher Investments Europe Limited, der driver virksomhed under navnet Fisher Investments UK ("Fisher Investments UK"), og de daglige beslutninger, der træffes i forbindelse med porteføljestrategien, der varetages af Fisher Asset Management, LLC, der driver virksomhed under navnet Fisher Investments ("Fisher Investments"). Selskabets handelsfunktioner kan udføres af Fisher Investments Norden, Fisher Investments UK eller andre tilknyttede virksomheder.

Investering i de finansielle markeder indebærer risiko for tab, og der er ingen garanti for, at den investerede kapital betales helt eller delvist tilbage. Tidligere resultater er ingen garanti for og giver ingen pålidelig indikation om fremtidige resultater. Værdien af investeringerne og deres afkast vil svinge i takt med udviklingen på de globale finansielle markeder og i de internationale valutakurser.

 

[i] Kilde: Global Financial Data, pr. 9/10/2019. Udsagnet er baseret på indeks over amerikanske 10-årige statsobligationer, samlet afkast, og S&P 500-indekset, samlet afkast, i USD, 31/12/1925-30/9/2019. Amerikanske afkast bruges i stedet for globale afkast på grund af deres længere historiske datasæt. Valutaudsving mellem USD og DKK kan resultere i større eller mindre investeringsafkast.

[ii] Kilde: FactSet, pr. 9/12/2019. MSCI Belgium-indekset og indekskomponenternes markedsværdier.

[iii] Ibid. MSCI Belgium-indekset og indekskomponenternes markedsværdier.