Vejledning for investorer om markedets drivkræfter

Der findes utallige teorier, der beskriver, hvad der driver aktiemarkederne. At pløje sig igennem dem allesammen kan gøre læseren forvirret. Vi mener imidlertid, at det er vigtigt for investorer at vide, hvilke faktorer der typisk påvirker markederne væsentligt, og hvilke der ikke gør. Her går vi direkte til sagens kerne for at hjælpe dig med at forstå, hvad vi mener er de primære årsager til bevægelser i markedet.

Efter vores opfattelse er aktiekurserne - som det er tilfældet med de fleste priser i en markedsøkonomi - drevet af udbud og efterspørgsel. Udbud er det samlede antal aktier i omløb, som er udstedt af børsnoterede selskaber - hvilket normalt ikke ændrer sig meget på kort sigt. Udbuddet af aktier øges primært ved, at virksomheder sælger aktier til offentligheden enten for første gang via en børsintroduktion eller ved udbud af allerede udstedte aktier. Virksomheder gør som regel dette for at skaffe kapital til senere brug - for eksempel til at købe de allerførste investorer ud, opkøbe en konkurrent eller geninvestere kapitalen i virksomheden for at styrke dens vækst. Udbuddet af aktier kan falde af forskellige årsager. Det kan f.eks. skyldes virksomheders tilbagekøb af børsnoterede aktier på markedet, fusioner og opkøb ved kontant vederlag eller konkurser.

Nogle gange har udbuddet en stor betydning. Et klassisk eksempel er efter vores mening it-boblen, hvor udbuddet steg kraftigt. I slutningen af 1990'erne var der mange virksomheder, som i henhold til vores analyse manglede realistiske, langsigtede forretningsperspektiver, og som skyndte sig at lade sig børsnotere. Den store mængde af aktier af lav kvalitet øgede udbuddet betydeligt - efter vores opfattelse en faktor, der bidrog til bear-markedet fra 2000 til 2003 (et fundamentalt drevet fald på mere end 20 %). Vi mener, at det er ret sjældent, at udbuddet har tendens til i høj grad at stige eller falde på kort sigt. Aktiviteter som f.eks. børsnotering eller tilbagekøb af store mængder af aktier er tidskrævende. Desuden forekommer de ofte samtidigt og udligner derfor til dels hinanden. Vi mener derfor, at efterspørgslen er den faktor, der får markederne til at bevæge sig mest på kort sigt.

Hvis du vil læse mere om, hvordan aktuelle forhold har indvirkning på aktiemarkedet og din portefølje, så download Fisher Investments Nordens seneste aktiemarkedsudsigt og få løbende indsigter.

De drivkræfter, der styrer udbuddet, kan efter vores mening inddeles i tre hovedkategorier: økonomi, politik og stemning. Økonomiens indflydelse er ret ligetil. Det er vores erfaring, at investorer som regel køber aktier med henblik på at have et fremtidigt indtjeningspotentiale, hvilket ofte afhænger af de økonomiske udsigter. Hvis investorerne forventer, at økonomisk vækst er på vej, vil de måske forudse øget salg og indtjening. Det kan styrke deres vilje til og ønske om at købe aktier, hvorfor efterspørgslen stiger. Hvis forholdene ser dystre ud, eller hvis der er risiko for økonomisk afmatning, kan efterspørgslen falde.

Politik kan påvirke konjunkturcyklussen, som igen påvirker efterspørgslen. Vi mener ikke, at dette har meget at gøre med et partis traditionelle opfattelse eller, hvorvidt en række politikere er erhvervsvenlige eller ej. Ved en gennemgang af markedshistorien har vi konkluderet, at markederne ikke konsekvent favoriserer et bestemt parti. Det, vi mener, har størst betydning her, er, at politiske tiltag kan skabe usikkerhed om ejendomsrettigheder. Hvis politiske tiltag er tilstrækkeligt omfattende, vil virksomheder måske undgå at investere, hvorved økonomisk vækst bremses. Lovgivning og politik kan også påvirke reglerne for at drive forretning - og skabe vindere og tabere undervejs.

Sidst, men ikke mindst, så refererer stemning til den generelle stemning blandt markedsdeltagerne. Er de pessimistiske med hensyn til den økonomiske og politiske udvikling, euforiske eller et sted midt imellem? Det er efter vores mening afgørende for efterspørgslen og markedernes langsigtede retning, hvordan stemningen afspejler virkeligheden. Hvis virkeligheden viser sig at overgå forventningerne, har markederne en tendens til at stige, da positive overraskelser øger efterspørgslen. Hvis virkeligheden skuffer forventningerne, kan skuffelsen begrænse efterspørgslen. Kurvens vendepunkt - det punkt, hvor vedvarende perioder med stigende priser, kaldet bull-markeder, starter eller slutter - er ofte kendetegnet ved en ekstrem stemning: eufori, som opstår når markederne når deres højdepunkt, og dyster pessimisme, når de når lavpunktet. Der er mange værktøjer, der kan hjælpe med at lodde stemningen, herunder investorundersøgelser, forbrugertillidsundersøgelser og meget andet. Dette er efter vores mening imidlertid mere en kunst end en videnskab, og man er nødt til at inddrage kvalitative vurderinger af medier og professionelle investorers opfattelse.

Udover at vide, hvad der driver aktiemarkedernes udbud og efterspørgsel, mener vi, at det er lige så vigtigt at vide, hvad der ikke driver markederne. Der er primært ét område, som vi oplever, at investorerne lader sig påvirke af: tidligere nyheder og data. De fleste økonomiske data rapporterer om tilbageskuende begivenheder - hvad der er sket i den sidste måned eller det sidste kvartal. Problemet med dette er, at markederne efter vores mening ser 3-30 måneder ud i fremtiden. Vi mener, at markederne allerede har forudset - og indregnet - de fleste af de begivenheder, som økonomiske rapporter efterfølgende refererer til. På samme måde påvirker markedernes gamle kurser efter vores mening heller ikke fremtiden. Så at undersøge diagrammer, der viser markedets seneste bevægelser, for at kunne forudsige fremtidige bevægelser - hvilket mange investorer efter vores mening gør, vil højst sandsynligt ikke være til stor nytte. Diagrammer kan være nyttige til at beskrive de seneste begivenheder, men de er efter vores mening ikke forudsigende.

På den anden side mener vi også, at begivenheder, der forekommer mere end ca. 30 måneder ude i fremtiden, generelt ikke hører til de faktorer, der påvirker markederne. Årsagen til dette er efter vores opfattelse, at jo længere man bevæger sig ind i fremtiden, des flere variabler er der at tage højde for, hvilket gør det vanskeligere at vurdere sandsynligheden af bestemte udfald. Tag for eksempel de langsigtede forudberegninger af underskud på statsbudgettet. For at være nøjagtige ville de med præcision skulle identificere mange ukendte faktorer: befolkningstilvækst, indvandring, antallet af (og tidspunktet for) recessioner. COVID-19 påvirker jo i høj grad budgetterne i det meste af den udviklede verden. Ikke mange havde forestillet sig, at vi ville opleve noget som dette i slutningen af 2019 - og da slet ikke for 10, 20 eller 30 år siden.

Så når du vurderer en udvikling eller en nyhed, så husk at stille dig selv dette spørgsmål: Hvordan vil dette påvirke den fremtidige efterspørgsel efter aktier? Svaret kan måske hjælpe dig med at træffe de rigtige beslutninger.

Fisher Investments Norden er det navn, som Fisher Investments Luxembourg, Sàrl driver virksomhed under i Danmark ("Fisher Investments Norden"). Fisher Investments Luxembourg, Sàrl er et anpartsselskab, som er etableret og registreret i Luxembourg (selskabsregistreringsnr. B228486), som reguleres af det luxembourgske finanstilsyn, Commission de Surveillance du Secteur Financier ("CSSF") og som har hjemstedsadresse på: K2 Building, Forte 1, 2a rue Albert Borschette, Third Floor L-1246 Luxembourg.

Dette dokument udgør Fisher Investments Nordens generelle holdninger og skal ikke betragtes som værende personlig investerings- eller skatterådgivning eller en afspejling af kundens resultater. Der gives ingen garanti for, at Fisher Investments Norden fortsat vil have disse holdninger, og de kan ændre sig over tid baseret på nye oplysninger, analyser eller fornyede overvejelser. Der er intet i dette dokument, som udgør en anbefaling eller et estimat om markedsforholdene. Dette dokument er alene vejledende. De aktuelle og fremtidige markeder kan afvige markant fra det heri angivne. Der er endvidere ingen garanti for, at de antagelser, der er anført i oversigterne indeholdt heri, er præcise. Investering i de finansielle markeder indebærer risiko for tab, og der er ingen garanti for, at den investerede kapital betales helt eller delvist tilbage. Tidligere resultater er ingen garanti for og giver ingen pålidelig indikation om fremtidige resultater. Værdien af investeringerne og deres afkast vil svinge i takt med udviklingen på de globale finansielle markeder og i de internationale valutakurser.