Pandora køber Kasi-Jesper ud for 1 mia. kr.

Udgivet den 08-09-2010  |  kl. 07:27  |  

Jesper Nielsen - bedre kendt som Kasi-Jesper og som ekssponsor for Brøndby IF samt som ejer af håndboldklubben AG København - købes med en snarlig børsnotering af smykkefirmaet Pandora ud for ca. en mia. kr. Ved børsnoteringen forgyldes også kapitalfonden Axcel, Pandoras stiftere, familien Enevoldsen, og de to storaktionærer Michael Lund Petersen og René Sindlev, skriver dagbladet Børsen onsdag.

Efter måneders tilløb melder smykkeproducenten Pandora sig klar nu til at gå efter en børsnotering inden efterårsferien. Som en del af processen skal der sælges nye aktier for 600 mio. kr., der bl.a. skal bruges til at købe den tidligere Brøndby-sponsor og nuværende AG København-ejer Jesper Nielsen ud af det europæiske Pandora-distributionsselskab.Jesper Nielsen og familie ejer gennem Kasi Group i dag 49 pct. af selskabet Pandora CWE, der sælger Pandora-smykker i Tyskland, Østrig, Schweiz, Holland og Italien.

Men hvis Pandora børsnoteres, som det nu er intentionen, har Pandora en købsoption på de 49 pct., som vil blive udnyttet, fortæller Pandoras adm. direktør Mikkel Vendelin Olesen.

Udgivet af: NPinvestordk