Aktier kl. 12.21: Defensive aktier holder C20 nede

Udgivet den 07-09-2012  |  kl. 12:23  |  

Det danske C20-indeks ligger 0,3 pct. lavere i 498,40, presset af fald til en række af de defensive aktier. Til gengæld er der pæn fremgang til cykliske aktier såsom FLSmidth og DSV. Markedsdeltagernes fokus er nu stift rettet mod næste punkt på dagsordenen, som er eftermiddagens amerikanske arbejdsmarkedsrapport for august.

De cykliske aktier nyder godt af torsdagens positive meldinger fra Den Europæiske Centralbank samt spekulationerne om mere kinesisk stimulus. FLSmidth stiger 2,8 pct. til 347,90 kr. og transportselskabet DSV løftes 1,1 pct. til 131,90.

Generelt er de defensive aktier under pres. Chr. Hansen falder 2,2 pct. til 176 kr. og Novo Nordisk taber 1,2 pct. til 932,50 kr.

D/S Norden og verdens kulmarked har fået lidt nyheder, da tidligere Asien cheføkonom hos Morgan Stanley Andy Xie forudser, at jernmalmsprisen vil falde dramatiske 40 pct. i løbet af det første halvår for 2013. Tidligere i år forventede jeg, at prisen (på jernmalm red.) ville ramme bunden ved 100 dollar per ton, men efter flere samtaler med folk i den kinesiske stålindustri blev jeg mere skeptisk. D/S Norden falder 0,1 pct. til 143,80 kr.

A.P. Møller - Mærsk løftes 1,0 pct. til 39.820 kr. Der er fredag kommet nyt for A.P. Møller - Mærsk-investorerne, idet det samlede containerfragtindeks fra Shanghai, SCFI, viser et fald på 27,37 point til indeks 1267,02. Det kommer efter sidste uges fald i indekset på 39,28 point.

Vestas og vedvarende energirelaterede selskaber fik torsdag aften støttende meldinger fra den amerikanske præsident Barack Obama, som i sin præsidentkampagnetale bekræftede, at han vil fortsætte med at supportere investeringer i vind og solenergi. Vestas ligger 0,2 pct. højere i kurs 45,75.

Lundbeck falder 0,6 pct. til 108,10 kr. Lundbeck har købt en ejerandel på 4,6 pct. i det finske biotekselskab Biotie Therapies Corp. for en mindre investering på 10 mio. euro, mens man samtidig har ændret på licensaftalerne for Selincro (nalmefen) for områder uden for Europa og USA, hvor Biotie blandt andet kan modtage en milepælsbetaling på 5 mio. euro for salget i Japan. Lundbeck har de globale udviklings og kommercialiseringsrettigheder til Selincro, som er et nyt behandlingsprodukt alkoholafhængighed.

Simcorp stiger 2,7 pct. til 1.130 kr. Nordea hæver sin anbefaling på Simcorp-aktien til hold fra sælg og Handelsbanken løfter sin anbefaling på Simcorp-aktien til akkumuler fra reducer efter torsdagen fremgang på 6,7 pct. efter en licensaftale med et amerikansk realkreditinstitut.

Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for august offentliggøres kl. 14.30, og den amerikanske centralbankchef Ben Bernanke sørger for at denne arbejdsmarkedsrapport bliver af absolut tungeste kaliber, idet centralbankchef har lagt op til at arbejdsmarkedets udvikling vil blive afgørende for om centralbanken vil komme med nye lempelser i form af obligationsopkøb (QE3).

Udgivet af: lp@netposten.dk

Seneste nyheder

17:05 Onsdagens aktier: Lundbeck festede mens C25 igen var præget af begravelsesstemning
17:00 Onsdagens obligationer: Mindre rentestigning efter amerikansk inflationsrapport
16:11 Freetrailer indgår ny strategisk forsikringsaftale med Tryg
15:38 USA/åbning: Igen grønt på menuen efter inflationsrapport uden negative overraskelser
15:12 Tørlastindekset Baltic Dry falder marginalt efter seks dage med stigninger
14:51 Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark - de fleste i Aarhus
14:48 Aktier får et mindre løft efter amerikansk inflationsrapport uden negative overraskelser
14:44 Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark
14:33 Den amerikanske inflation landede helt som ventet i oktober
14:13 Jeudan fastholder forventninger efter kvartal med rentepåvirkninger
14:12 USA/tendens: Små fald i sigte før vigtig inflationsrapport med Spotify i feststemning
13:56 Unibrew-direktør ser risiko ved stigende lønninger - men kan også blive fordel
13:43 Europa/middag: Nedtur begrænset af flyvende Siemens Energy
13:21 Unibrew-direktør: Sjældent "normalt" år baner vej for flere solgte øl og bedre indtjening
12:45 Skako bekræfter foreløbige kvartalstal og gentager justerede forventninger
12:41 FLSmidths regnskab øger tiltroen fra Danske Bank: Kursmål løftes til 440 kr.
12:06 Unibrew-finansdirektør: Sjældent "normalt" år baner vejen for bedre indtjening
11:47 Obligationer/middag: Rentestigning forud for amerikansk inflationsrapport
11:32 Aktier/middag: Vestas til tops på konkurrentmeldinger i stabiliseret marked
11:28 Vestas har sikret sig to ordrer i Tyskland på samlet 194 megawatt