DA: Årlig lønstigning i 4. kvartal på 4,0 pct.

Udgivet den 16-02-1998  |  kl. 09:12  |  

København--16. februar--NetPosten--Den årlige lønudvikling fra 4. kvartal 1996 til 4. kvartal 1997 viste en stigning i gennemsnit på 4,0 pct. Det er uændret i forhold til det foregående kvartal, oplyste Dansk Arbejdsgiverforening mandag. Stigningen var stort set som ventet.

Virksomhedernes arbejdsomkostninger blev herudover øget med 0,2 pct. Opad trækker først og fremmest virksomhedernes arbejdsmarkedsbidrag på 0,3 pct. af lønnen. Arbejdsgiverne skal desuden via nedsat ATP-kompensation betale mere til ATP for ledige mv., præmierne til arbejdsskadeforsikring stiger, og lønsumsafgiften for visse ikke-momspligtige erhverv forhøjes med 0,16 procentpoint.

I nedadgående retning trækker en reduktion af AER-bidraget samt en delvis tilbageføring af grønne afgifter via reduceret arbejdsmarkedsbidrag. Selve de grønne afgifter indgår ikke i beregningen, da det ikke er arbejdsomkostninger.

Inden for fremstillingsvirksomhed tiltog den årlige lønudvikling til 3,9 pct. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed aftog lønudviklingen til 4,0 pct. Inden for serviceprægede erhverv var lønudviklingen på 4,2 pct., hvilket er uændret i forhold til foregående kvartal.

Den årlige lønudvikling var størst i Københavns og Frederiksberg kommuner samt Vestsjællands amt og mindst i Frederiksborg amt. (NetPosten)

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:58 Gubra melder om positive resultater fra fase 1-studie med fedmebehandling
17:47 Europa/aktier: Siemens Energy, RWE og Just Eat trak tungt Stoxx 600 mod nul
17:05 Onsdagens aktier: Lundbeck festede mens C25 igen var præget af begravelsesstemning
17:00 Onsdagens obligationer: Mindre rentestigning efter amerikansk inflationsrapport
16:11 Freetrailer indgår ny strategisk forsikringsaftale med Tryg
15:38 USA/åbning: Igen grønt på menuen efter inflationsrapport uden negative overraskelser
15:12 Tørlastindekset Baltic Dry falder marginalt efter seks dage med stigninger
14:51 Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark - de fleste i Aarhus
14:48 Aktier får et mindre løft efter amerikansk inflationsrapport uden negative overraskelser
14:44 Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark
14:33 Den amerikanske inflation landede helt som ventet i oktober
14:13 Jeudan fastholder forventninger efter kvartal med rentepåvirkninger
14:12 USA/tendens: Små fald i sigte før vigtig inflationsrapport med Spotify i feststemning
13:56 Unibrew-direktør ser risiko ved stigende lønninger - men kan også blive fordel
13:43 Europa/middag: Nedtur begrænset af flyvende Siemens Energy
13:21 Unibrew-direktør: Sjældent "normalt" år baner vej for flere solgte øl og bedre indtjening
12:45 Skako bekræfter foreløbige kvartalstal og gentager justerede forventninger
12:41 FLSmidths regnskab øger tiltroen fra Danske Bank: Kursmål løftes til 440 kr.
12:06 Unibrew-finansdirektør: Sjældent "normalt" år baner vejen for bedre indtjening
11:47 Obligationer/middag: Rentestigning forud for amerikansk inflationsrapport