Tirsdagens internationale avisuddrag med Google, USA, Microsoft
FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):
GOOGLE UDVIKLER MOBILNETVÆRK
Google gør klar til at lancere dets eget mobile netværk i USA, hvilket kan gøre det til en magtfuld konkurrent til de eksisterende telecom-grupper. På det seneste har Google i stigende grad følt, at telecom-selskaberne innoverer for langsomt og forhindrer det i at udbrede dets services og lade brugere uden internetadgang forblive uden for rækkevidde. (GOOGLE TO LAUNCHSMALL US MOBILE NETWORK)
ISRAELS PRÆSIDENTS TALE I USA FORUDSES SOM KONTROVERSIEL
Den israelske præsident, Benjamin Netanyahu, ventes i sin tale tirsdag til den amerikanske kongres at advare USA mod at indgå en mulig atomaftale med Iran, da det vil kunne true Israels overlevelse. Den forventede tale anses allerede som værende kontroversiel og pointeres som værende respektløs over for den amerikanske præsident Obama, der er for de iranske forhandlinger. (IRAN DEAL THREATENS ISRAEL'S SURVIVAL, NETANYAHU TO TELL US CONGRESS)
RETSSAG FORTSÆTTER MOD DEUTSCHE BANK
Mandag afgjorde retten i München, at man fortsætter sagen mod Deutsche Banks topchef, Jürgen Fitschen, vedrørende medieselskabet Kirschs konkurs. Fitschen blev i september 2014 sammen med to tidligere topfolk og to tidligere bestyrelsesmedlemmer i banken anklaget for svindel i forbindelse med sagen. Dette vurderes til at kunne gå hen og blive en af Tysklands største virksomhedsretssager. (DEUTSCHE BANK CO_CHIEF FITSCHEN TO STAND TRIAL IN KIRCH CASE)
SPANIEN AFSLØRER FORHANDLINGER OM TREDJE REDNINGSPLAN FOR GRÆKENLAND
Den spanske økonomiminister, Luis de Guindos, udtalte mandag, at forhandlinger om en tredje redningsplan for Grækenland er påbegyndt til en værdi mellem 30 og 50 mia. euro. Guindos har været i front i eurogruppens arbejde for at finde en løsning på den græske situation, og ministeren fastholder, at Grækenland ikke forlader euro-samarbejdet og afhænger udelukkende at europæisk solidaritet. Ingen andre parter har bekræftet de igangsatte forhandlinger. (GREECE IN TALKS FOR THIRD BAILOUT OF UP TO €50BN, SPAIN SAYS)
WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):
EUROPÆISK TELEMARKED PÅ VEJ MOD SAMLING
Det franske tele-selskab Orange overvejer at byde ind på Telecom Italia, der er i finansielle vanskeligheder. Det europæiske telemarked ser for tiden et boom i fusion- og opkøbsaftaler, hvor markedsspillerne forsøger at samle det fragmenterede marked og øge profitten. Indtil videre i år har BP Group opkøbt britiske EE, mens forhandlinger mellem Hutchinson Whampoa og den britiske del af Telefonica SA er i gang. (ORANGE CONSIDERS POTENTIAL TIE-UP WITH TELECOM ITALIA)
FACEBOOK FREMHÆVER TELESELSKABERS INDFLYDELSE
Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, forsøger at udbedre forholdet til teleindustrien, der kritiserer selskabet for at underminere industriens forretningsmodel og indtjening. Zuckerberg understreger vigtigheden af teleoperatørerne og deres indtjening ved at pointere, at uden dem vil man ikke kunne øge den globale internetadgang. Teleindustriens indtjening presses ellers for eksempel af Facebooks opkøb af Whatsapp, der muliggør gratis tekstbeskeder. (ZUCKERBERG MOVES TO MEND FENCES WITH TELECOM INDUSTRY)
MICROSOFT LADER AVANCEREDE MODELLER VENTE PÅ SIG
Microsofts rolle i mobilmarkedet har været skuffende, og forsøget på at genoplive Windows Phone med opkøbet af Nokia ses som fejlslået. Ved en stor teknologikongres i Barcelona mandag præsenterede selskabet to nye telefoner i mellemprisklassen, og det markerer selskabets fortsatte forsøg på at satse på de billigere modeller. Et marked med stort potentiale, men hård konkurrence. Senere i år ventes Microsoft at lancere et nyt operatør-system og en mere avanceret og eksklusiv smartphone. (MICROSOFT PLAYS WAITING GAME IN SMARTPHONE RACE)
THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):
BRITISK VÆKST AFHÆNGER AF LANDETS FORBRUGERE
Britiske fabrikker oplevede i februar vækst i salg drevet af nationale forbrugere, mens eksporten faldt. Starten på 2015 har set godt ud for britiske producenter, men regeringens forsøg på at afbalancere økonomien og være uafhængig af landets egne forbrugere er indtil videre slået fejl. (UK FACTORIES ENJOY STRONGER GROWTH IN FEBRUARY BUT EXPORTS FALL)
BRTISH AIRWAYS ER STORBRITANNIENS MEST POPULÆRE BRAND
En årlig undersøgelse af britiske forbrugeres mest populære brands udnævner British Airways som førende 'superbrand'. Højt på listen står blandt andre danske Lego, der sammen med andre udenlandske selskaber har presset ældre brands som Cadbury, Heinz og Marks & Spencer længere ned ad listen. (BRITISH AIRWAYS NAMED UK'S MOST POPULAR BRAND)
THE TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)
BILL GATES IGEN VERDENS RIGESTE
For sekstende gang er Bill Gates blevet udnævnt som verdens rigeste mand. Gates' rigdom vurderes til at være 79,2 mia. dollar, hvilket gør, at han stryger til tops på magasinet Forbes' årlige ranking-liste af globale milliardærer. På andenpladsen findes den mexicanske tele-mogul Carlos Slim vurderet til 77,1 mia. dollar og på tredjepladsen Warren Buffett med 72, mia. dollar. (BILL GATES NAMED WORLD'S RICHEST PERSON FOR 16TH TIME)
DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)
NORWEGIANS KUNDER SØGER MOD SAS
Pilotstrejke i Norwegian skræmmer kunderne væk, der i stedet søger mod SAS. Strejken blev igangsat lørdag og ventes at eskalere tirsdag. De største rejsebureauer i Norge rapporterer, at billetsalget hos Norwegian er faldende, mens det øges hos SAS. Mandag blev situationen betegnet som alvorlig for selskabet og piloterne. (NORWEGIAN-KUNDER FLYKTER TIL SAS)
/ritzau/FINANS
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›