Fredagens aviser med Nordea, Novo Nordisk og Mols-Linien

Udgivet den 17-07-2015  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

DELTIDSANSATTE KAN LØSE FLASKEHALSPROBLEM

Tusindvis af deltidsansatte drømmer om at arbejde på fuld tid. LO’s cheføkonom, Jan Kæraa Rasmussen, mener, at der er en stor arbejdskraftreserve blandt de deltidsbeskæftigede, der kan være med til at løse problemet med ­flaskehalse. Men først skal deltidsreserven på skolebænken. (Forside, side 16-17)

REE SATSER MILLIONER PÅ MILJØVENLIGE SPIREPOTTER

Ree-familien køber sig ind i den pressede gartneribranche. Det er en del af en ny strategi om at investere i selskaber med en bæredygtig vinkel. Selskabet Karsten Ree Holding B, som er delvist ejet af rigmandens fire børn, køber jyske Sungrow, der har udviklet en patenteret spirepotte i papir, der er biologisk nedbrydelig. (Side 8)

NORDEA-CHEF: STADIG KRISE I LANDBRUGET

Med 16 mia. kr. i udlån til danske landmænd følger Nordea i Danmark nøje med på afregningspriser for svin og mælk. Nordea har totalt afsat 2,2 mia. kr. til udlånstab på dansk landbrug. Problemerne blev ikke forbedret i andet kvartal, siger Nordea i Danmark chef Peter Lybecker. (Side 10-11)

TRE DANSKERE ØJNER GULD I AFRIKANSK MINE-OFFENSIV

Tre danskere har stiftet Zambias første kapitalfond og investerer også i små opstartsvirksomheder. En af dem skal spinde guld på salg af silicium til miner. (Side 12-13)

HÅRD KRITIK AF REGIONERNES MEDICINKØB

Ugunstige vilkår for parallelimportører af medicin skader konkurrencen og samfundsøkonomien, vurderer flere selskaber, der i stedet henter vækst i udlandet. (Side 14)

MILLIARDLÅN VÆLTER IND EFTER GRÆSK REFORM-JA

ECB hælder nye millioner i græske banker, og EU giver lån på 7 mia. euro, mens der forhandles om lånepakke på 86 mia. euro efter det græske parlaments ja til reformer. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

TIGER-FAMILIEN TRÆKKER SIG FRA FORRETNINGEN

Tre år efter at have solgt 70 pct. af Tiger-koncernen til kapitalfonden EQT for et milliardbeløb trækker iværksætteren Lennart Lajboschitz sig helt ud af den daglige drift. Med sig ud af døren tager han hustruen Sus og sønnen Simon. (Forside, side 4-5)

NORDEA HYRER NÆPPE HEADHUNTER UDEN GRUND

Nordeas bestyrelse har hyret headhunterfirmaet Egon Zehnder til at finde en række bud på en ny topdirektør til Nordens største bank, Nordea. Men det er et speget spil, når det kommer frem i utide, at en headhunter er sat på opgaven. For der er en reel risiko for, at den siddende topchef går før tid. (Side 2)

DIGITALE PRODUKTER SKAL FØRE NORDEA GENNEM RENTETØRKE

Det lave renteniveau presser indtjeningen i Nordea, men med færre omkostninger og nedskrivninger opnår banken alligevel et pænt overskud. Nordea intensiverer fokus på digitale produkter. (Side 6)

MOLS-LINIENS AKTIONÆRER ÆDES FRA HVER SIDE

Oprørsgruppen af småaktionærer i Mols-Linien har rundet 5 pct. tilslutning og lancerer nu en hjemmeside for at kapre flere aktionærer. Tilslutningen til kapitalfonden Polaris stiger samtidig. (Side 9)

NOVO KÆMPER FOR AT FASTHOLDE DET JAPANSKE MARKED

Novo Nordisks tredjestørste marked hedder Japan. De senere år har selskabet oplevet benhård konkurrence og vigende salg, men selskabets landechef i Japan har optimismen i behold. Redningsplanken hedder Tresiba. (Side 12-13)

JYLLANDSPOSTEN ERHVERV

DE STORE BANKER HAR UDSIGT TIL NY MILLIARDREGNING

Storbanken Nordea skal i lighed med de andre store danske banker være klar til, at Finanstilsynet kommer med nye kapitalkrav. Nordea forbereder sig ved at sætte godt 34 mia. kr. til side. (Forside, side 6-7)

BYGGEBRANCHEN ER IKKE FÆRDIG MED OPRYDNINGEN

Der er under finanskrisen luget ud i byggebranchen. Nye tal for konkurser og jobtab tyder på, at oprydningen ikke er helt slut. 2014 bød på det laveste antal konkurser i syv år, men nu ser det ud til at gå den modsatte vej i 2015. (Side 2)

KONCERNCHEF ER TAVS OM SIN FREMTID

For nylig kom det frem, at Nordea har sat en headhunter til at finde afløseren for topchef Christian Clausen. Han er begyndt at se på hus i Nordsjælland, men vil ikke tale om sin fremtid i banken. (Side 6)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Danske Aviser❯ 

Seneste nyheder

17:58 Gubra melder om positive resultater fra fase 1-studie med fedmebehandling
17:47 Europa/aktier: Siemens Energy, RWE og Just Eat trak tungt Stoxx 600 mod nul
17:05 Onsdagens aktier: Lundbeck festede mens C25 igen var præget af begravelsesstemning
17:00 Onsdagens obligationer: Mindre rentestigning efter amerikansk inflationsrapport
16:11 Freetrailer indgår ny strategisk forsikringsaftale med Tryg
15:38 USA/åbning: Igen grønt på menuen efter inflationsrapport uden negative overraskelser
15:12 Tørlastindekset Baltic Dry falder marginalt efter seks dage med stigninger
14:51 Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark - de fleste i Aarhus
14:48 Aktier får et mindre løft efter amerikansk inflationsrapport uden negative overraskelser
14:44 Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark
14:33 Den amerikanske inflation landede helt som ventet i oktober
14:13 Jeudan fastholder forventninger efter kvartal med rentepåvirkninger
14:12 USA/tendens: Små fald i sigte før vigtig inflationsrapport med Spotify i feststemning
13:56 Unibrew-direktør ser risiko ved stigende lønninger - men kan også blive fordel
13:43 Europa/middag: Nedtur begrænset af flyvende Siemens Energy
13:21 Unibrew-direktør: Sjældent "normalt" år baner vej for flere solgte øl og bedre indtjening
12:45 Skako bekræfter foreløbige kvartalstal og gentager justerede forventninger
12:41 FLSmidths regnskab øger tiltroen fra Danske Bank: Kursmål løftes til 440 kr.
12:06 Unibrew-finansdirektør: Sjældent "normalt" år baner vejen for bedre indtjening
11:47 Obligationer/middag: Rentestigning forud for amerikansk inflationsrapport