Aktier/strateg: Mere indstillet på at købe end sælge aktier

Udgivet den 24-08-2015  |  kl. 07:32  |  

Der hersker i øjeblikket stor nervøsitet på de internationale finansmarkeder, hvor aktierne i sidste uge fik store stryg og umiddelbart står til nye smæk i denne uge.

Hos Carnegie deler chefstrateg Henrik Drusebjerg ikke i samme grad markedets bekymringer og peger på fortsat værdi i aktierne.

- Vi er ikke specielt positive på verdensøkonomien, på virksomhedernes indtjeningsmuligheder og aktiemarkedet generelt, men deler ikke den markante pessimisme, der er ved at indregnes i kurserne. Vi ser derfor stadig større værdi i aktier, lyder det i en kommentar fra Henrik Drusebjerg.

Han noterer at aktierne i Fjernøsten ikke handler langt fra, hvad der historisk altid har været en markant bund. Men det handler ikke om prisfastsættelse, det kan være helt ligegyldig, hvis væksten globalt virkelig er på vej i hullet. Men det tror vi ikke, skriver chefstrategen.

Markedet reagerede negativt i fredags på Kinas flash PMI for industrien, der skuffede og faldt til det laveste niveau i seks år. Omvendt var tilsvarende tal fra Europa ret positive, og Japan kom ud med et pænt PMI, mens USA’s skuffede lidt. Samlet set rimer tallene ikke med global økonomisk nedtur, vurderer Carnegie-strategen.

- Vi er mere indstillet på at købe end at sælge aktier i dette marked, lyder det.

Han mener samtidig, at man godt kan glemme alt om, at Fed skulle hæve renten til september.

- At hæve renten i dette her marked vil kun bidrage til uroen, og det er jeg ret overbevist om, at Yellen ikke er indstillet på. Kun hvis uroen forsvinder lige så hurtigt som den kom, vil de hæve renten i år. Ellers er de væk, vurderer Henrik Drusebjerg.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Investorerne trak på skuldrene af Trump - BP i hopla
17:30 LM Wind Power lukker fabrik i Brasilien: Afskediger omkring 1000 medarbejdere
17:04 Mandagens aktier: Mærsk top toppen på feriepræget dag med nye troldtrusler
17:00 Mandagens obligationer: Donald Trump rystede igen obligationshandlerne - renten faldt
16:47 Boozt-topchef sælger aktier for 2,63 mio. kr.
15:41 USA/åbning: Stålproducenter nyder godt af forhøjet told i grøn ugestart
13:56 NKT får sænket kursmålet hos Goldman Sachs til 443 kr. fra 503 kr.
13:46 USA/tendens: Stålproducenter i fremgang efter Trums nye varslede told
13:21 McDonald's overrasker med vækst i det sammenlignelige salg trods svært hjemmemarked
12:40 Morgan Stanley: AI-hypen har spredt sig udover techsektoren
12:14 Den norske krone fortsætter opad efter uventet stigning i inflationen
12:12 Europa/aktier: BP i top på investornyt - Rockwool blander sig i bunden
11:57 JPMorgan ser aktievinderne fra Trump-regeringen have betydeligt anden profil denne gang
11:38 Obligationer/middag: Handlerne fordøjer toldnyt på nyhedstynd dag
11:29 ECB-vicechef: Trumps told vil udløse globalt udbudschok
11:26 Aktier/middag: Mærsk i top i tynd handel mens Rockwool dykker efter sænket anbefaling
10:43 Amerikanske stål- og aluminiumsproducenter i hopla efter ny toldmelding fra Trump
10:04 Jyske Bank ser stadig Danske Bank-aktien som billig efter imponerende regnskab
09:58 UBS ser aftagende indtjening for Rockwool: Sænker anbefalingen til "sælg"
09:34 BP sendes i vejret: Elliott Investment har sluttet sig til aktionærkredsen