Boligudbud falder: Mæglerne efterlyser flere huse

Udgivet den 04-09-2017  |  kl. 06:01  |  

Villavej (Foto: Boligsiden.dk)Boligkøberne har fået mindre at vælge imellem, når de går på boligjagt. Henover det seneste år er antallet af huse til salg faldet med 5,5 procent på landsplan. Det tilsvarende fald for ejerlejligheder lyder på 7,7 procent, viser nye tal fra Boligsiden.dk's udbudsstatistik.

Alene i løbet af den seneste måned er udbuddet af villaer og rækkehuse faldet med omkring én procent, og det er den generelle tendens for størstedelen af de danske regioner.

"Lige præcis på markedet for villaer og rækkehuse, kan vi se, at der ikke er kommet så mange nye boliger til salg hen over sommeren. Samtidig er der solgt rigtig mange huse, og det påvirker det samlede udbud i en nedadgående retning. Eneste undtagelse er Region Hovedstaden, hvor de meget høje priser appellerer til en noget mindre køberskare," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Udbud af lejligheder steg i august

Selvom der ligeledes er tale om et årligt fald i antallet af ejerlejligheder til salg, er der alligevel en markant forskel på etagebyggeri og huse, når man ser på den månedlige udvikling. Fra juli til august er der stigninger i udbuddet i samtlige regioner på mellem 1,5 og 8,8 procent. Forklaringen skal ses i prisudviklingen.

"Mens priserne på huse følger en mere moderat vækstkurve, er der stadig tale om ganske bemærkelsesværdige stigninger på markedet for ejerlejligheder, og når priserne bevæger sig op, stiger salgslysten. Muligheden for fortjeneste ansporer med andre ord flere til at sætte lejligheden til salg, og vi ser netop, at der er kommet en del nye salgsemner til i hele landet i løbet af august," siger Birgit Daetz.

På årsbasis er der dog stadig tale om store fald. Størst er det i Region Midtjylland, hvor der i august var over 15 procent færre ejerlejligheder i udbud i forhold til samme måned året før.

Flere købere end boliger

Faldet i udbuddet kan tydeligt mærkes hos landets mæglere. Hele 84 procent af Nyboligs 220 forretninger svarer i en undersøgelse, at de sagtens kunne sælge flere boliger, hvis der ellers kom mere til salg. Og den situation kan komme boligsælgerne til gode.

"Lige nu står mæglerne med færre boliger på hånden, end der er købere, og det betyder, at vi formentlig vil komme til at se en skærpet konkurrence blandt mæglerne. Det gælder blandt andet en mere markant markedsføring i forhold til salgsvurderinger, men også et fortsat pres på salærerne, som vi har set de seneste år. Et nedsat salær er til at leve med for en forretning, når der er meget at sælge, men det er straks mere udfordrende, når der er få boliger i spil," siger Thomas Hovgaard, der er relationschef hos Nybolig.

Han påpeger, at de nuværende forhold på store dele af boligmarkedet derimod er yderst gunstige, hvis man går i salgstanker.

"Når der er færre boliger på markedet, er der større chance for at komme af med sit hus. Det betyder samtidig, at man som køber ikke kan forvente, at boligerne ligger i ligeså lang tid som tidligere, hvor der var en del flere huse og lejligheder til salg," siger han.

Boliger udbudt - august 2017

Villa/rækkehuse:

Region Antal boliger Ændring pr. måned i pct. Ændring pr. år i pct.
Hele landet 36.959 -0,9 % -5,5 %
Region Hovedstaden 5.330 0,6 % -5 %
Region Midtjylland 9.388 -0,7 % -5,4 %
Region Nordjylland 5.508 -2,2 % -5,1 %
Region Sjælland 6.668 -0,3 % -1,7 %
Region Syddanmark 10.065 -1,5 % -8,4 %

Ejerlejligheder:

Region Antal boliger Ændring pr. måned i pct. Ændring pr. år i pct.
Hele landet 6.953 3,4 % -7,7 %
Region Hovedstaden 3.586 2,3 % -9,7 %
Region Midtjylland 1.249 1,5 % -15,5 %
Region Nordjylland 665 8,8 % 2,2 %
Region Sjælland 583 8 % 4,9 %
Region Syddanmark 870 3,7 % -0,7 %

Fritidshuse:

Region Antal boliger Ændring pr. måned i pct. Ændring pr. år i pct.
Hele landet 11.841 -2,5 % -9 %
Region Hovedstaden 1.269 -4,2 % -18,6 %
Region Midtjylland 2.831 -1,8 % -5,1 %
Region Nordjylland 2.804 -2 % -5,4 %
Region Sjælland 2.753 -2,9 % -8,8 %
Region Syddanmark 2.184 -2,8 % -12,4 %
Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Zealand og Carlsberg indtog top og bund i faldende Stoxx 600
17:17 Markedsoversigt: Zealand i rekord mens Carlsberg dykkede og renter faldt
17:03 Fredagens aktier: Vægttabshåb sendte Zealand i rekord i rødt marked anført af Carlsberg
17:02 Fredagens obligationer: Erhvervstillidstal satte dagsordenen på dag med rentefald
16:01 Amerikansk boligsalg tager mindre dyk
15:39 USA/åbning: Teknologi bag rød aktiestart - Nvidia trækker ned
15:16 Valuta: Euro svækket efter dyk i indkøbschefmålinger
15:15 Nyheder fra Carlsberg og Zealand flytter milliarder på børsen
14:37 USA/tendens: Små fald i vente fra start forud for indkøbschefmåling
14:17 Totalenergies og EnBW løb med projekter ved tysk havvindauktion - RWE trak sig
14:04 Total og EnBW løber med projekter ved tysk havvindauktion
13:06 Europa/aktier: Danske selskaber indtager top og bund i faldende Stoxx 600
12:59 Carlsberg ventes at komme tilbage med nyt bud på læskedrikkoncern vurderer finanshus
12:11 Carlsberg opkøbsplaner i Storbritannien vækker skepsis hos amerikansk storbank
12:10 Obligationer/middag: Forstærkede rentefald efter vigtige nøgletal
11:53 Aktier/middag: Zealand i rekord efter stærke data mens Carlsberg trækker ned
11:30 Carlsberg kan bringe kreditvurdering i fare med nye opkøbsplaner
11:00 Svitzer får sat kursmålet op med 14 pct. af Citi efter opjustering
10:35 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:18 NKT køber portugisisk kabelproducent for 1,4 mia. kr.