Fredagens danske avisuddrag med Carlsberg, Danske Bank og corona

Udgivet den 14-08-2020  |  kl. 06:51  |  

BØRSEN

CARLSBERG VARSLER KÆMPE OMSTILLING

Carlsbergs administrerende direktør vil have alt taget op til revision og tilpasset en ny virkelighed, efter at selskabet har haft et hårdt første halvår. (Forside + side 6-7)

REGERINGEN VIL FORBYDE FINANSIEL SPEKULATION PÅ SKOLER

Regeringen vil forbyde renteswaps og afdragsfrie lån på uddannelsesinstitutioner. Det sker efter en kritisk beretning fra Rigsrevisionen. (Forside + side 8)

LUNDBECK-INVESTORER KRITISKE OVER FOR FREMTID EFTER 2020

Lundbeck, der torsdag var aktuelle med nyt regnskab, mødes med skepsis fra aktiemarkedet. Selskabets opjustering om øget omsætning året ud kommer fra besparelser og ses derfor ikke som varige. (side 10)

REGERINGENS HJÆLPEPAKKER PRESSER BANKERNE

Regeringens stimuli i form af udskudt moms og selskabsskat, der skulle give selskaberne likviditet til krisen, bruges i stedet til at betale banklån tilbage. Det er godt for kunderne, men ikke for bankerne, siger administrerende direktør. (side 12)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NYKREDIT OPFORDRER TIL SOLIDARITET I DEBAT OM FINANSSKAT

Danmarks største realkreditselskab, Nykredit, går imod pensions- og forsikringsselskaberne i debatten om finansieringen af blandt andet nedslidtes ret til en tidligere på folkepension i forbindelse med regeringens nye særlige finansskat. (Forside + side 6-7)

BEGRÆNSET INTERESSE FOR FERIEPENGELÅN

De største banker gav i sommer mulighed for at lade danskerne tage forskud på de indefrosne feriepenge, der venter til oktober. Der er udlånt 95 mio. kr. fordelt på tre banker svarende til 7500 husstande. (side 2)

MOBILSELSKAB UDSKILLER MASTER FOR AT SYNLIGGØRE VÆRDIER

Teleselskabet 3 er i gang med at udskille sin masteforretninger til et nystiftet selskab. Udskillelsen skal ifølge topchefen for dansk og skandinavisk forretning synliggøre, at der er mere værdi i selskabet. (side 4)

CARLSBERG: CORONATIDER KRÆVER NY MARKEDSFØRING

Carlsbergs markedsføring skal tilpasses i nye tider med corona, hvor forbrugernes ølvaner er ved at ændre sig markant, mener bryggeriets topchef. (side 8)

NETS STÅR TIL INDTJENINGSLUSSING

Opgøret mellem Nets og erhvervsminister Simon Kollerup om urimelig gebyrer på betalingsservicemarkedet nærmer sig sin afgørelse, når Konkurrencerådet inden august skal træffe en dom. (side 10)

CORONAKRISEN SKUBBER TIL LUKNING AF DANSKE BUTIKKER

Coronakrisen har sat skub i lukningen af danske butikker, der i stedet vil fokusere salget i færre fysiske butikker med en øget nethandel. (side 13)

BERLINGSKE BUSINESS

PROFESSOR: DANSKE BANKS LEDELSESFLUGT ER TANKEVÆKKENDE

Danske Bank har siden 2018 mistet ni direktionsmedlemmer, mens flere ledende medarbejdere ligeledes har forladt banken over blandt andet splittelse i forbindelse med bankens hvidvaskskandale. (Forside + side 6-7)

FØRSTE DANSKE BØRSNOTERING I MERE END TO ÅR KAN VÆRE PÅ VEJ

Den første danske børsnotering i mere end to år kan være på vej i efteråret, da kapitalfonden EQT ifølge kilder har indledt processen for at få typehusproducenten Huscompagniet på børsen. (side 4)

/ritzau/FINANS

Morten Frederik Heltoft

Seneste nyheder

12:23 Novo på vej med solid prognose for 2025 spår amerikansk storbank
12:16 Obligationer/middag: Renteløft trods svagere end ventet detailsalg i eurozonen
11:48 Aktier/middag: Mærsk tynger i rødt eliteindeks efter afblæst havnestrejke
11:20 Feds Collins taler for tålmodighed og færre rentenedsættelser i 2025
11:14 Mærsk: Prisen på containerfragt går frem for tredje uge i træk
10:44 Sparekassen Sjælland ser lavere centralbankrenter reducere overskudet i 2025
10:04 Finanspolitiske bekymringer presser britiske renter op og sender pund i hullet
10:02 Freetrailer udvider til Holland
09:45 Novo får skåret kursmålet med 10 pct. af Deutsche Bank
09:30 Mærsks fald på mere end 6 pct. er en hård reaktion vurderer chefhandler
09:20 Aktier/åbning: Mærsk får store klø efter afblæst havnestrejke i rød åbning
08:56 ISS skærer ledelsen til fem medlemmer og uddeler nye ansvarsområder
08:53 Carnegie ser potentiale på over 20 pct. i Ambu-aktien og løfter anbefalingen til "køb"
08:45 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger med europæisk detailsalg i fokus
08:43 Bavarian/Nordnet: Aktietilbagekøb kan stabilisere og understøtte aktien
08:39 ISS skærer ledelsen til fem medlemmer og uddeler nye ansvarsområder
08:22 Aktier/tendens: Mærsk i negativt fokus efter afblæst havnestrejke
08:12 Bavarian Nordic lancerer aktietilbagekøbsprogram for 150 mio. kr.
07:55 Aktier/Sydbank: Danske selskabers globale fodaftryk skærmer mod Trumps toldtrussel
07:49 Amerikansk havnestrejke er afblæst for nu - indgår foreløbig aftale