Obligationer/tendens: Handlerne venter på amerikansk rentereferat

Udgivet den 03-01-2024  |  kl. 06:58  |  

Det kan blive lidt af en tam affære på markedet for statspapirer onsdag, når handlen sættes i gang. Markedet venter nemlig på dagens vigtigste begivenhed - referatet fra det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank, der først lander efter dansk lukketid.

Og efter rentestigninger på det danske obligationsmarked tirsdag, hvor renterne imidlertid fortsat var inden for rækkevidde af de laveste niveauer i mere end et år, ser det ud til, at onsdag starter mere roligt.

Sydbanks seniorøkonom, Mathias Dollerup Sproegel, vurderer, at det danske obligationsmarked åbner med stort set uændrede renter.

- I aften udkommer det pengepolitiske referat fra det seneste rentemøde i den amerikanske forbundsbank (Fed), som kan få stor betydning for renterne. Hvis referatet viser, at Fed-direktørerne var uenige i investorernes forventninger til fem rentenedsættelser i 2024, kan renterne blive presset op, skriver han i en kommentar til dagens udvikling.

Der er heller ikke meget hjælp at hente fra udviklingen i den amerikanske tiårige rente, der på årets første handelsdag steg med 5 basispoint til 3,93 pct. - 1 basispoint lavere, end da obligationsmarkedet i Danmark lukkede. Da der er helligdag i Japan onsdag, handles det amerikanske statspapir ikke på markedet i Tokyo som vanligt.

Tirsdag lukkede renten på det tiårige danske statspapir 4 basispoint højere end fredag i 2,29 pct.

Inden det amerikanske rentereferat klokken 20 dansk tid, kan handlerne i eftermiddag skæve til temperaturmålingen på den amerikanske industri og økonomi - ISM-indekset for december. Det ventes ifølge estimater fra Bloomberg News at lande på 47,1 mod 46,7 i november.

Stiger indekset kraftigt, kan det presse renterne op.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Zealand og Carlsberg indtog top og bund i faldende Stoxx 600
17:17 Markedsoversigt: Zealand i rekord mens Carlsberg dykkede og renter faldt
17:03 Fredagens aktier: Vægttabshåb sendte Zealand i rekord i rødt marked anført af Carlsberg
17:02 Fredagens obligationer: Erhvervstillidstal satte dagsordenen på dag med rentefald
16:01 Amerikansk boligsalg tager mindre dyk
15:39 USA/åbning: Teknologi bag rød aktiestart - Nvidia trækker ned
15:16 Valuta: Euro svækket efter dyk i indkøbschefmålinger
15:15 Nyheder fra Carlsberg og Zealand flytter milliarder på børsen
14:37 USA/tendens: Små fald i vente fra start forud for indkøbschefmåling
14:17 Totalenergies og EnBW løb med projekter ved tysk havvindauktion - RWE trak sig
14:04 Total og EnBW løber med projekter ved tysk havvindauktion
13:06 Europa/aktier: Danske selskaber indtager top og bund i faldende Stoxx 600
12:59 Carlsberg ventes at komme tilbage med nyt bud på læskedrikkoncern vurderer finanshus
12:11 Carlsberg opkøbsplaner i Storbritannien vækker skepsis hos amerikansk storbank
12:10 Obligationer/middag: Forstærkede rentefald efter vigtige nøgletal
11:53 Aktier/middag: Zealand i rekord efter stærke data mens Carlsberg trækker ned
11:30 Carlsberg kan bringe kreditvurdering i fare med nye opkøbsplaner
11:00 Svitzer får sat kursmålet op med 14 pct. af Citi efter opjustering
10:35 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:18 NKT køber portugisisk kabelproducent for 1,4 mia. kr.