Torsdagens obligationer: Renten arbejdede sig stile og roligt op

Udgivet den 08-02-2024  |  kl. 17:00  |  

Det blev til renteplusser torsdag både herhjemme og i Europa. Renten på den tonegivende tiårige statsobligation steg 5 basispoint torsdag til 2,48 pct.

Retningen op kan skyldes ord fra flere chefer i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag efter dansk lukketid, hvor alle var ude med meldinger om færre rentenedsættelser i 2024 end de fire til fem styk, som markedet forventer.

Og torsdag var turen kommet til de europæiske centralbankchefer, hvor det blandt andet lød, at der skal mere data til, før beslutningen om rentenedsættelser kan ske.

- Flere centralbankchefer forsøger at tale forventningerne om rentefald ned. Og det afspejler sig i dag på obligationsmarkedet, vurderer Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank.

Eftermiddagens fixpunkt var nytilmeldte ledige i USA, der viste et mindre antal førstegangsledige i sidste uge end ventet. Tallet gjorde dog ikke meget væsen af sig i udviklingen på markedet for obligationer eller aktier.

Fra morgenstunden viste de kinesiske forbruger- og producentpriser igen klare tegn på deflation i verdens andenstørste økonomi med fald på henholdsvis 0,8 pct. og 2,5 pct. Det er fjerde måned i træk, at priserne falder som klare tegn på fortsat økonomisk afmatning.

Og fra den hjemlige scene endte decemberoverskuddet højere end i november, mens handelsbalancen viste en stigning i både eksport og import i julemåneden.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

17:58 Gubra melder om positive resultater fra fase 1-studie med fedmebehandling
17:47 Europa/aktier: Siemens Energy, RWE og Just Eat trak tungt Stoxx 600 mod nul
17:05 Onsdagens aktier: Lundbeck festede mens C25 igen var præget af begravelsesstemning
17:00 Onsdagens obligationer: Mindre rentestigning efter amerikansk inflationsrapport
16:11 Freetrailer indgår ny strategisk forsikringsaftale med Tryg
15:38 USA/åbning: Igen grønt på menuen efter inflationsrapport uden negative overraskelser
15:12 Tørlastindekset Baltic Dry falder marginalt efter seks dage med stigninger
14:51 Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark - de fleste i Aarhus
14:48 Aktier får et mindre løft efter amerikansk inflationsrapport uden negative overraskelser
14:44 Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark
14:33 Den amerikanske inflation landede helt som ventet i oktober
14:13 Jeudan fastholder forventninger efter kvartal med rentepåvirkninger
14:12 USA/tendens: Små fald i sigte før vigtig inflationsrapport med Spotify i feststemning
13:56 Unibrew-direktør ser risiko ved stigende lønninger - men kan også blive fordel
13:43 Europa/middag: Nedtur begrænset af flyvende Siemens Energy
13:21 Unibrew-direktør: Sjældent "normalt" år baner vej for flere solgte øl og bedre indtjening
12:45 Skako bekræfter foreløbige kvartalstal og gentager justerede forventninger
12:41 FLSmidths regnskab øger tiltroen fra Danske Bank: Kursmål løftes til 440 kr.
12:06 Unibrew-finansdirektør: Sjældent "normalt" år baner vejen for bedre indtjening
11:47 Obligationer/middag: Rentestigning forud for amerikansk inflationsrapport