Vestas-topchef ser højere møllepriser og pengestrømme understrege positiv udvikling

Udgivet den 14-08-2024  |  kl. 08:26  |  
Arkiv: Foto

Vestas overrasker markant positivt med møllepriserne på kontrakterne i andet kvartal, og det er da også et punkt, som vindmølleproducentens topchef, Henrik Andersen, fremhæver sammen med kvartalets positive pengestrømme.

- Vores ordreindgang havde en gennemsnitlig salgspris på 1,21 mio. euro per megawatt og voksede med mere end 50 pct. i forhold til året før, hvilket sammen med et justeret frit cash flow på mere end 0,5 mia. euro understreger den positive udvikling i Power Solutions og vores fortsat stærke kommercielle disciplin, siger Henrik Andersen i regnskabet for andet kvartal onsdag morgen.

Samlet var kvartalets ordreindgang på 3596 megawatt, hvilket var som ventet, men ordreindgangen målt i euro var noget højere end ventet på 4,4 mia. euro.

Analytikerne havde estimeret en ordreindgang på 3,82 mia. euro og en gennemsnitlig møllepris på 1,06 mio. euro per megawatt.

I samme kvartal sidste år fik Vestas ordrer på 2333 megawatt med en værdi på 2,5 mia. euro.

Tidligere på ugen skuffede Vestas ved at nedpræcisere forventningerne til 2024 som følge af øgede omkostninger i serviceforretningen, men det blev til dels udlignet af en stor forbedring i Power Solutions, som omfatter salg, produktion og installation af vindmøller.

I andet kvartal skabte Power Solutions et driftsresultat, EBIT, før særlige poster på 19 mio. euro, svarende til en driftsmargin på 0,7 pct. I samme kvartal året før var driftsresultatet på minus 175 mio. euro og marginen på minus 6,9 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:08 Torsdagens aktier: Novo og Zealand byttede plads i negativt indeks
17:00 Torsdagens obligationer: Begrænsede udsving med rentepilen nedad
16:35 Trump-familien har ført drøftelser om at få del i kryptobørsen Binance erfarer WSJ
15:52 Guldprisen i rekord på usikkerhed fra Trumps lunefulde handelsstrategi
15:13 Mærsk-konkurrent advarer om øget usikkerhed fra Trumps handelskrig
14:52 Intel noterer største stigning i fem år i tillidserklæring til ny topchef
14:38 USA/åbning: Frygt for handelskrig og for føderal nedlukning dominerer igen
14:29 Amerikansk recession er usandsynlig - altså medmindre handelskrigen eskalerer vurderer UBS
14:13 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med sjette dag med plus
13:57 USA/tendens: Skifter retning - frygt for handelskrig og nedlukning har taget over
13:44 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
13:32 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
13:23 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
12:58 Europa/aktier: Plus til indekstunge Novo hjælper Stoxx 600 til at trodse krigsfrygt
12:32 Britisk madleveringstjeneste siver efter skuffende prognose for 2025
12:17 Deutsche Banks højestlønnede medarbejder nærmer sig dobbelt direktørløn
11:40 Obligationer/middag: Spinkle rentestigninger med fokus på politiske meldinger
11:27 Aktier/middag: Lille revanche til Novo mens Zealand presses af gevinsthjemtagning
11:23 Mærsk kan se niende dyk i rateindeks på stribe
11:18 Firstfarms ser større driftsindtjening i 2025 - købstilbud udløber 7. april