Aktiechef ser virkeligheden udfordre festen på aktiemarkedet

Udgivet den 15-04-2024  |  kl. 08:57  |  

Der er fest på aktiemarkedet, hvor investorerne viser sig meget modstandsdygtige over for både høj inflation, udskudte rentelempelser og en eskaleret konflikt i Mellemøsten.

Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, kan den cocktail dog alligevel vise sig at blive for stærk, og han spår, at virkeligheden kan få handlerne til at vågne op med tømmermænd.

- Den seneste uges begivenheder kan udfordre et meget meget resistent aktiemarked, hvor selv negative nyheder i perioder vendes til noget positivt. Opblusningen af Mellemøstkonflikten øger naturligvis risikoen for flere krigshandlinger. Selv om det måske ikke lige nu ligner det mest oplagte udfald, understreger weekendens angreb, at situationen i regionen er højspændt, skriver han i en opdateret aktiestrategi fra banken mandag morgen.

Her oplyser han, at banken fastholder et såkaldt "rødt afkastbarometer" for både de globale aktier og på flere regionale aktier. Afkastet på de danske aktier vurderes som gule. Det understreges i oversigten, at et rødt barometer ikke er ensbetydende med, at investorerne skal sælges deres aktier.

GOD STEMNING TRODS UDFORDRINGER

I kontrast til den situation står vurderingen af den aktuelle stemning på aktiemarkedet, som Sydbank betegner som grøn.

- Aktierne er siden årets begyndelse steget med cirka 6 pct. - og i samme periode er forventningerne til rentenedsættelser i USA faldet fra 6-7 rentenedsættelser ned til nu omkring to, skriver Jacob Pedersen.

- Samtidig er markedsforventningerne til selskabernes indtjening i år også sænket - især i Europa og på Emerging Markets. Vi gentager også lige til investorernes realitets-regnskab, at aktierne siden begyndelsen af 2023 er steget med 30 pct., selv om indtjeningen i perioden har stået i stampe, lyder det videre.

Senest har weekenden budt på et militært angreb fra Iran rettet mod Israel, som vidner om stor usikkerhed.

Med en højspændt situation i Mellemøsten følger også en øget risiko for betydelige olieprisstigninger, der vil løfte inflationen og gøre det betydeligt sværere for centralbankerne at nedsætte styringsrenterne. I nøjagtig samme retning trækker den genstridigt høje inflation i USA, og renteudsigterne flugter simpelthen ikke med en aktieprisfastsættelse, der stadig afspejler nul-renter - ikke bare i USA, men på tværs af de fleste sektorer i de tre regioner, skriver Sydbank-aktiechefen.

I sidste uge var Den Europæiske Centralbank desuden på banen, da renten som ventet blev fastholdt. Samtidig signalerede bankens ledelse dog, at det snart kan være på tide at lempe pengepolitikken.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Seneste nyheder

17:58 Gubra melder om positive resultater fra fase 1-studie med fedmebehandling
17:47 Europa/aktier: Siemens Energy, RWE og Just Eat trak tungt Stoxx 600 mod nul
17:05 Onsdagens aktier: Lundbeck festede mens C25 igen var præget af begravelsesstemning
17:00 Onsdagens obligationer: Mindre rentestigning efter amerikansk inflationsrapport
16:11 Freetrailer indgår ny strategisk forsikringsaftale med Tryg
15:38 USA/åbning: Igen grønt på menuen efter inflationsrapport uden negative overraskelser
15:12 Tørlastindekset Baltic Dry falder marginalt efter seks dage med stigninger
14:51 Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark - de fleste i Aarhus
14:48 Aktier får et mindre løft efter amerikansk inflationsrapport uden negative overraskelser
14:44 Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark
14:33 Den amerikanske inflation landede helt som ventet i oktober
14:13 Jeudan fastholder forventninger efter kvartal med rentepåvirkninger
14:12 USA/tendens: Små fald i sigte før vigtig inflationsrapport med Spotify i feststemning
13:56 Unibrew-direktør ser risiko ved stigende lønninger - men kan også blive fordel
13:43 Europa/middag: Nedtur begrænset af flyvende Siemens Energy
13:21 Unibrew-direktør: Sjældent "normalt" år baner vej for flere solgte øl og bedre indtjening
12:45 Skako bekræfter foreløbige kvartalstal og gentager justerede forventninger
12:41 FLSmidths regnskab øger tiltroen fra Danske Bank: Kursmål løftes til 440 kr.
12:06 Unibrew-finansdirektør: Sjældent "normalt" år baner vejen for bedre indtjening
11:47 Obligationer/middag: Rentestigning forud for amerikansk inflationsrapport