Aktier/åbning: FLSmidth tager spidsen fra start

Udgivet den 29-01-2013  |  kl. 09:25  |  

Udsvingene er generelt små fra åbningen på det danske aktiemarked tirsdag, hvor C20-indekset efter 20 minutters handel ligger 0,1 pct. højere i 539,46, mens C20CAP falder 0,1 pct. til 558,95. FLSmidth skiller sig positiv ud med en stigning på 0,7 pct. til 353,1 kr. efter et opjusteret anbefaling af aktien og et regnskab fra svenske Sandvik, der bl.a. leverer udstyr til mineindusrien i delvis konkurrence med FLSmidth.

Regnskabet fra Sandvik var ellers dårligere end ventet med et resultat før skat på 1627 mio. skr., mens konsensus ifølge SME Direkt var 1883 mio. skr. Selskabets ordreindgang faldt i fjerde kvartal med 5 pct. fra samme periode året før til 7,7 mia. skr.

Udviklingen hos Sandvik bliver i forhold til FLSmidth brugt som pejlemærke for investeringsniveauet inden for minesektoren. FLSmidth kommer med sit regnskab 12. februar. Anbefalingen af FLS-aktien er i øvrigt blevet hævet hos Danske Bank til "hold" fra tidligere "sælg".

Jyske Bank fortsætter med en stigning på 0,5 pct. til 181 kr. endvidere de positive takter efter overtagelsen af Sparekassen Lolland, og måske ligger der flere småbanker og venter på Jyske Banks interesse. Flere banker er i risiko for at ende som Spar Lolland. Der er fortsat 50 mia. kr. i problematiske lån i bankerne, skriver Jyllands-Posten.

Faldet i flere af småbankerne fortsætter derimod ufortrødent. Diba Bank ligger 10 pct. lavere i 27,7, og Lollands Bank falder 4,1 pct. til 105,5 kr.

Der kan tirsdag endvidere komme fokus på Novo Nordisk, da konkurrenten Eli Lilly kl. 12.30 kommer med regnskab for fjerde kvartal. Torsdag offentliggør Novo sit regnskab for samme periode. Novo-aktien ligger 0,3 pct. højere i 1013 kr.

Danske Bank kan glæde sig over flere overvejende positive ændringer af kursmål, siden bank lancerede sin udskældte abonnementsordning for kunderne. Mandag løftede Royal Bank of Scotland kursmålet til 110 kr. fra 80 kr. Aktien steg mandag 0,5 pct. - men falder tirsdag imidlertid 0,3 pct. til 105,5 kr.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

11:58 Obligationer/middag: Renten lægger sig fladt inden referat fra Federal Reserve
11:43 Aktier/middag: Zealand Pharma falder til bunds i let rødt C25
11:18 Danske Bank får sænket sin kortsigtede anbefaling af Handelsbanken
10:11 Fransk centralbankchef ser ny rentesænkning fra ECB i næste uge som "meget sandsynlig"
10:09 Pres på dansk cleantech: Svære kår bag nedjusteringer
09:38 Aquaporins anbefaling og kursmål sænkes af Danske Bank efter nedjustering
09:16 Aktier/åbning: Zealand Pharma tynges af udsat godkendelse i USA
09:12 Green Hydrogen på vej til at løbe tør for penge - nedjusterer og lancerer spareprogram
09:07 Green Hydrogen styrtdykker med kurs laveste niveau nogensinde
08:52 Obligationer/åbning: Renten bakker inden referat fra Federal Reserve
08:45 FDA-melding til Zealand behøver ikke være stor udfordring, mener Nordnet
08:27 Ørsted får hævet sit kursmål til 518 kr. fra 480 kr. hos Fearnley
08:12 Aktier/tendens: Pres på Zealand Pharma fra ny udsættelse i USA
08:08 Vestas-konkurrents ordreindgang vokser 4 pct. i de første ni måneder
07:41 Kinas finansminister vil holde briefing om finanspolitikken lørdag
07:29 Asien: Kinesisk fald mindsket efter melding om finansminister pressemøde
07:27 Bank of America ser Equinor-aftale som en tillidserklæring for Ørsted og havvind
07:22 Oliepriserne stabile efter markant fald tirsdag
07:03 Obligationer/tendens: Spænding om mødereferat fra Federal Reserve
06:55 Boeing trækker tilbud om lønstigning til strejkende ansatte