AKTIER: En dag med stigninger skaber ikke en generel trend

Udgivet den 19-11-2010  |  kl. 17:05  |  

Efter en god torsdag på både det danske og de amerikanske aktiemarkeder, som var fyldt med spænding omkring en vellykket børsnotering for General Motors og tanker om at EU vil være i stand til at yde en hjælpepakke til Irland, kom fredag, som må betegnes som en ret så nyhedsfattig dag.

Torsdagens entusiasme på de amerikanske markeder synes at være glemt. Det var dengang - og som bekendt, skaber én dag med stigninger ikke en generel trend.

Det danske C20 bumlede lidt frem og tilbage mellem lille minus og lille plus, men endte med en stigning på 0,25 pct til indeks 432,94.

Fokus har været på FLS efter det fine regnskab i går. 

Flere finanshuse der har ændret deres anbefalinger og kursmål efter regnskabet.

Nordea har en Købs anbefaling og et kursmål på 520.

SEB Enskilda har en Hold anbefaling og et kursmål på 475.

Danske Bank har en Købs anbefaling og et kursmål på 530.

ABG Sundal Collier har en Købs anbefaling og et kursmål på 530.

Cheureux har enUnderperformanbefaling og et kursmål på 420.

Jyske Bank har en Akkumuler anbefaling og et kursmål på 530.

FLSmidth steg i dag med 1,31 pct til 470.

Mærsk har solgt obligationer for EUR 500 mio. med en løbetid på 7 år og en rente på 4,375 pct. Det meddelte selskabet kort før børsens lukketid.

Mærsk B aktien faldt i dag med 1,43 pct til kurs 48.180.

Udgivet af: lp@netposten.dk

Seneste nyheder