Aktier kl. 12.41: Lundbeck til bunds efter SEB anbefaler sælg

Udgivet den 07-10-2013  |  kl. 12:43  |  

Det danske C20 Cap-indeks ligger mandag over middag med et fald på 0,3 pct. i 626,46, hvor Lundbeck agerer bundprop efter SEB Enskilda har sænket anbefalingen på aktien til sælg. Det tyske Dax-indeks taber 1,1 pct. efter fortsatte problemer med de amerikanske budgetforhandlinger og gældsloftet samt efter Verdensbanken har sænket forventningerne til den kinesiske vækst.

Lundbeck falder 2,6 pct. til 116,40 kr. efter finanshuset SEB Enskilda har sænket anbefalingen på medicinalaktien til sælg fra køb. Aktien falder dermed tilbage efter sidste uges opjustering samt melding om amerikansk godkendelse af antidepressivet Brintellix.

GN Store Nord ligger med et fald på 0,1 pct. i 119 kr. efter aktien er tilføjet til finanshuset Bank of America-Merrill Lynchs liste over mest foretrukne sundhedsaktier, hvor aktien erstatter tyske Bayer. Det skriver Bloomberg News.

Chr. Hansen, som ligger 0,2 pct. højere i 194,80 kr., går efter den senest annoncerede strategi, Nature's No. 1, ind på det hastigt voksende marked for biologisk plantebeskyttelse gennem en eksklusiv global strategisk alliance med FMC, som omfatter udvikling og kommercialisering af biologiske plantebeskyttelsesprodukter. Det skriver selskabet i en meddelelse.

Novo Nordisk ligger 0,3 pct. lavere i 915,50 kr. Novo Nordisk vil satse 20 mia. kr. på diabetes i tabletform. Det skriver dagbladet Børsen med henvisning til forskningschef Mads Krogsgaard Thomsen, der også pointerer, at det danske medicinalselskab i øjeblikket har seks medikamenter i tabletform under udvikling. Ifølge forskningschefen vil markedet, hvis pillerne bliver succesfulde, være på cirka 100 mia. kr., skriver dagbladet Børsen og Novo Nordisk søger efter en GLP-1-tablet, der kan føre til både vægttab samt blodsukkerkontrol.

A.P. Møller - Mærsk skyder forhåbningerne om en arktisk handles rute ned, idet A.P. Møller - Mærsk ifølge Financiel Times venter, at der kan gå mellem 10-20 år før genvejen kan blive til en kommerciel rute og et alternativ til ruten igennem Suezkannelen. A.P. Møller - Mærsk løftes 0,4 pct. til 51.900 kr.

SAS dykker 7,8 pct. til 20 kr. Det skandinaviske flyselskab har haft 2,7 mio. passager i september, hvilket er en stigning på 1,1 pct. i forhold til samme periode året forinden. Luftfartsselskabet skriver, at kapacitetsvæksten i september var reduceret noget i forhold til juli og august, idet SAS justerede sit netværk go optimerede det for erhvervsmarkedet. Yderligere melder SAS om, at konkurrencen fortsat er intens og at overkapaciteten er steget på visse europæiske markeder.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

09:23 Overraskende fald i inflationen i Storbritannien sender pundet i svingninger
09:20 Aktier/åbning: Østed og Vestas tager toppen i vægelsindet marked
09:14 Genmabs van de Winkel: Vi scanner markedet for opkøbsmuligheder for at løfte salget
08:49 Vestas henter logistikmand som ny finansdirektør
08:44 Obligationer/åbning: Renten danser på stedet frem mod amerikanske inflationstal
08:29 Tysk Vestas-rivals ordrer steg 13 pct. i 2024
08:09 ABG ser enorme fordele fra russiske sanktioner for Torm fordufte: Sænker anbefalingen
08:05 Råvarer: Oliepriserne stiger på usikkerhed om sanktioners indvirken
07:59 Britiske mineselskaber får ørefigen af RBC: Tid til at sælge
07:54 Aktier/tendens: Vandret start frem mod amerikanske inflationstal - analysenyt til flere
07:11 Norden får skæret en femtedel af kursmålet af ABG der fortsat siger "køb"
07:10 AaB er enig med udenlandsk klub om salg af Sebastian Otoa
07:05 Novo-rival ramt af overraskende udvikling i december
06:49 Obligationer/tendens: Amerikansk inflation er onsdagens stjerne
06:41 Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata
06:34 People's Bank of China pumper store mængder af kontanter ud op til det kinesiske nytår
06:34 Morgan Stanley: Teslas aktiekurs kan fordobles
06:34 Ørsteds anbefaling hæves til "køb" - men kursmålet sænkes hos Arctic
06:34 Mærsk-konkurrenter i Asien er godt sejlende med plusser
06:32 Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata