AKTIER: Lille stigning i stille marked - Torm og IC i fokus

Udgivet den 05-09-2005  |  kl. 17:00  |  

Det danske aktiemarked steg mandag, efter at det toneangivende KFX-indeks brød modstanden i 370 ved handelens start. Imidlertid var omsætningen lav, da det amerikanske marked holdt lukket pga. Labor Day.

Ved lukningen lå KFX-indekset 0,85 point (0,2 pct.) højere i 370,59.

Markedet er faldet til ro efter den seneste måneds hektiske aktivitet med halvårsregnskaber og stigende oliepriser. Nu har vi taget hul på en uge med få nøgletal og nul regnskaber. Samtidig er olieprisen faldet ned fra højderne og handles omkring 67,50 USD pr. tønde på NYMEX.

Udsigterne for resten af året tegner fortsat lyse for de danske selskaber - til trods for de rekordhøje oliepriser, vurderer Sydbank i et nyt notat. Det er bankens forventning, at den underliggende positive udvikling i selskabernes indtjening også vil fortsætte året ud og understøtte de danske aktier.

Torm var endnu en gang i fokus. Efter en hel håndfuld opjusteringer sidste år har rederiet endnu sin første opjustering til gode i år - men ikke ret længe, mener analytikerne. Aktiemarkedet forventer en snarlig opskrivning af årets forventede milliardoverskud, skriver Berlingske Business mandag.

MR-segmentet inden for tankmarkedet steg i alt ca. 40 pct. torsdag og fredag, og tendensen ser ud til at fortsætte mandag, idet MR-segmentet er steget over 10 pct. MR-segmentet, som er D/S Torms største segment målt på antal indtjeningsdage, ligger nu på omkring 38.500 USD mod fredagens tal på 34.500 USD.

Aktien sluttede dog med et fald på 1,3 pct. til 339,50 kr., da der blev taget profit efter de seneste dages kraftige stigninger.

IC Companys sluttede 3,5 pct. højere i kurs 295, efter at det forlød, at der var opnået forståelse mellem EU og Kina i tekstilstriden.

- Dagens meldinger er meget positive. Danske blokerede varer kan i bedste fald være på markedet i næste uge. Det er sent, men det er langt bedre end ingenting, sagde adm. direktør i Dansk Handel & Service, Søren B. Henriksen i en kommentar.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:51 Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark - de fleste i Aarhus
14:48 Aktier får et mindre løft efter amerikansk inflationsrapport uden negative overraskelser
14:44 Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark
14:33 Den amerikanske inflation landede helt som ventet i oktober
14:13 Jeudan fastholder forventninger efter kvartal med rentepåvirkninger
14:12 USA/tendens: Små fald i sigte før vigtig inflationsrapport med Spotify i feststemning
13:56 Unibrew-direktør ser risiko ved stigende lønninger - men kan også blive fordel
13:43 Europa/middag: Nedtur begrænset af flyvende Siemens Energy
13:21 Unibrew-direktør: Sjældent "normalt" år baner vej for flere solgte øl og bedre indtjening
12:45 Skako bekræfter foreløbige kvartalstal og gentager justerede forventninger
12:41 FLSmidths regnskab øger tiltroen fra Danske Bank: Kursmål løftes til 440 kr.
12:06 Unibrew-finansdirektør: Sjældent "normalt" år baner vejen for bedre indtjening
11:47 Obligationer/middag: Rentestigning forud for amerikansk inflationsrapport
11:32 Aktier/middag: Vestas til tops på konkurrentmeldinger i stabiliseret marked
11:28 Vestas har sikret sig to ordrer i Tyskland på samlet 194 megawatt
11:14 NKT-rival stiger på kapitalmarkedsdag med 2028-målsætninger
10:32 Lundbeck leverer endnu et stærkt vækstkvartal og holder dampen oppe frem mod patentudløb
10:29 Svitzer-chef ser fortsatte prisstigninger på grund af inflationen trods normalisering
10:24 Svitzer-topchef fastholder prognose trods stærke tal for de første ni måneder af 2024
10:00 Svitzer/CEO: Vi fortsat prisstigninger på grund af inflationen