AKTIER: Neutral åbning i vente - fokus på Vestas og SAS

Udgivet den 30-03-2010  |  kl. 08:23  |  

De danske aktier ser ud til at åbne fladt i dag. Futures i Europa peger marginalt opad her til morgen.

 

 

I USA ligger futures også neutralt.

 

Luftfartsselskabet SAS er aktuel med en markedsopdatering for udviklingen i januar og februar i dag.

Ellers er der stadig fokus på Vestas.

Nye tal viste i går, at Vestas fra 2004 til 2009 er skrumpet fra at være en suveræn nummer ét i vindmølleindustrien til en kneben førerposition.

Vestas og GE ligger næsten side om side med en makedsandel på 12 pct.

Ikke overraskende nedtoner Vestas-topchef Ditlev Engel betydningen af den dramatisk faldende markedsandel. Han kalder udviklingen forudsigelig og insisterer på, at det for Vestas handler om at være bedst - ikke størst.

Det skriver Berlingske.

Engel peger på, at med de massive investeringer i produktion i Kina og USA er Vestas - i modsætning til konkurrenterne - en ægte global aktør. Mens for eksempel amerikanske GE Wind sælger mest i USA og kinesiske Sinovel primært sælger i Kina.

Citigroup hæver til morgen sin anbefaling af Trygvesta til Hold fra Sælg. Citigroup indleder samtidig dækning på Topdanmark med anbefalingen Køb. Det skriver Bloomberg.

Børserne i USA steg beskedent mandag aften med støtte af energipriser og råvareselskaber.

Dow Jones Industrial Average steg 0,4 procent til 10.896 og S&P 500 steg 0,6 procent til 1.173.Nasdaq Composite steg 0,4 procent til 2.404.

Ford faldt 2,1 pct. efter en meddelelse om, at de vil betale 3 mia. USD af sin gæld.

I Dow Jones steg Caterpillar og Boeing mest med 1,7 og 2,1 pct.

Aktierne i Asien stiger tirsdag morgen.

MSCI Asia Pacific Index stiger 0,8 pct.

Japan's Nikkei 225 stiger 0,6 pct. efter nye tal viser den laveste arbejdsløshed i cirka et år.

Hang Seng i Hong Kong stiger 0,6 pct.

Af nøgletal kommer der i dag bl.a. Case-Shiller huspriser og Forbrugertillid fra USA.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:58 Gubra melder om positive resultater fra fase 1-studie med fedmebehandling
17:47 Europa/aktier: Siemens Energy, RWE og Just Eat trak tungt Stoxx 600 mod nul
17:05 Onsdagens aktier: Lundbeck festede mens C25 igen var præget af begravelsesstemning
17:00 Onsdagens obligationer: Mindre rentestigning efter amerikansk inflationsrapport
16:11 Freetrailer indgår ny strategisk forsikringsaftale med Tryg
15:38 USA/åbning: Igen grønt på menuen efter inflationsrapport uden negative overraskelser
15:12 Tørlastindekset Baltic Dry falder marginalt efter seks dage med stigninger
14:51 Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark - de fleste i Aarhus
14:48 Aktier får et mindre løft efter amerikansk inflationsrapport uden negative overraskelser
14:44 Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark
14:33 Den amerikanske inflation landede helt som ventet i oktober
14:13 Jeudan fastholder forventninger efter kvartal med rentepåvirkninger
14:12 USA/tendens: Små fald i sigte før vigtig inflationsrapport med Spotify i feststemning
13:56 Unibrew-direktør ser risiko ved stigende lønninger - men kan også blive fordel
13:43 Europa/middag: Nedtur begrænset af flyvende Siemens Energy
13:21 Unibrew-direktør: Sjældent "normalt" år baner vej for flere solgte øl og bedre indtjening
12:45 Skako bekræfter foreløbige kvartalstal og gentager justerede forventninger
12:41 FLSmidths regnskab øger tiltroen fra Danske Bank: Kursmål løftes til 440 kr.
12:06 Unibrew-finansdirektør: Sjældent "normalt" år baner vejen for bedre indtjening
11:47 Obligationer/middag: Rentestigning forud for amerikansk inflationsrapport