AKTIER: Ses lavere på ny udvikling i bankkrise

Udgivet den 05-11-2007  |  kl. 08:40  |  

Det toneangivende OMXC20-indeks ventes at åbne negativt i kølvandet på fald i de asiatiske markeder og fortsat usikre meldinger fra den amerikanske banksektor.

OMXC20 lukkede fredag i 496,13 - et fald på 1,14 pct. i forhold til torsdagens lukning. I dag ventes det fald at fortsatte.

Den amerikanske storbank Citigroup meddelte sent søndag aften, at den muligvis vil foretage yderligere nedskrivninger grundet subprimekrisen på op til 11 mia. USD. Banken valgte at nedskrive 6 mia. USD i tredje kvartal. Samtidig meddelte selskabet, at bankens koncernchef Charles Prince forlader sin post

De asiatiske markeder faldt kraftigt tidligt mandag morgen dansk tid på bekymringer relateret til de tab i den amerikanske finanssektor.

Både Mizuho Financial Group i Tokyo og National Australia Bank i Sydney faldt f.eks. kraftigt som en effekt af den uro.

Hong Kong's Hang Seng Index faldt f.eks. 3,1 pct. til 29.523,66.

De amerikanske aktie-futures er negative, og det tyder på, at de amerikanske aktier vil starte negativt i eftermiddag.

Fokus i dag blandt de danske aktier vil bl.a. være på forsikringsselskabet Topdanmark, der grundet subprimekrisen i USA nedskriver værdien af selskabets strukturerede produkter i investeringsporteføljen med 60 mio. kr. i 3. kvartal og forventes yderligere nedskrevet med omkring 50 mio. kr. i den forløbne del af 4. kvartal.

Derudover vil Vestas-aktien være interessant, da selskabet lige har modtaget en ordre på 201 MW fra USA.

/my

Udgivet af: NPinvestordk