ALK-Abelló: Nyt studie viser positive resultater for Grazax

Udgivet den 11-06-2007  |  kl. 15:21  |  

Det er den tid på året, hvor mange af os lider af almindelige forkølelseslignende symptomer på grund af høfeber, eksempelvis nysen, løbende eller stoppet næse, kløen i øjnene eller hovedpine.

Heldigvis kan disse dage med allergisymptomer nu være talte. Nye data præsenteret på de europæiske allergilægers årskongres (EAACI 2007 i Göteborg) viser, at behandling med ALK-Abello's tabletbaserede allergivaccine GRAZAX fremkalder et beskyttende immunrespons og reducerer
symptomer hos græspollenallergikere.

ALK-Abelló har i år lanceret GRAZAX, der er den første allergitablet, der behandler både den underliggende årsag til græspollenallergi og symptomerne. Tabletten fremkalder et beskyttende immunrespons, der dæmper og potentielt standser den allergiske reaktion mod græspollen.

I forhold til placebo blev der observeret vedvarende og højsignifikante reduktioner af alle individuelle øjen- og næsesymptomer efter behandling med GRAZAX. Symptomerne var bl.a. nysen, tilstoppet næse, løbende næse, kløende næse, kløende øjne, samt øjne, der løber i vand. GRAZAX dæmpede alle disse symptomer med hele 22-44 pct. oveni effekten af den symptomdæmpende medicin, patienterne havde adgang til.

- Symptomdæmpning og forbedring af livskvalitet er førsteprioritet for patienter, der lider af høfeber. Det er derfor meget opløftende at se disse resultater. Den igangværende undersøgelse vil muligvis også vise, om der kan opnås langtidseffekt med GRAZAX, hvilket ville være rigtig gode nyheder for allergikerne, siger Dr. Stephen Durham, der er professor ved Imperial College og forfatter til studiet.

Flertallet af patienterne tilbydes udelukkende symptomdæmpende medicin, der ikke behandler selve allergien. Men 60-68 procent af patienterne oplever, at den symptomdæmpende medicin kun giver "ingen" til "moderat effekt" på symptomerne, hvilket fremgår af en undersøgelse gennemført af den europæiske patientorganisation EFA.

Data viser, at 82 procent af patienterne, som bliver behandlet med GRAZAX, allerede i første græspollensæson får det "bedre" eller "meget bedre" sammenlignet med tidligere pollensæsoner.

Der gennemføres fortsat flerårige kliniske studier af GRAZAX, og ALK-Abelló har på de amerikanske allergilægers årskongres (AAAAI 2007) for nylig præsenteret de foreløbige resultater fra det andet behandlingsår med GRAZAX.

Studiet viser højsignifikant klinisk effekt og progressiv immunologisk effekt i løbet af de første to års behandling. Disse resultater understøtter forventningerne om en progressiv effekt af langtidsbehandling med GRAZAX og et potentiale til at standse den allergiske march.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:58 Gubra melder om positive resultater fra fase 1-studie med fedmebehandling
17:47 Europa/aktier: Siemens Energy, RWE og Just Eat trak tungt Stoxx 600 mod nul
17:05 Onsdagens aktier: Lundbeck festede mens C25 igen var præget af begravelsesstemning
17:00 Onsdagens obligationer: Mindre rentestigning efter amerikansk inflationsrapport
16:11 Freetrailer indgår ny strategisk forsikringsaftale med Tryg
15:38 USA/åbning: Igen grønt på menuen efter inflationsrapport uden negative overraskelser
15:12 Tørlastindekset Baltic Dry falder marginalt efter seks dage med stigninger
14:51 Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark - de fleste i Aarhus
14:48 Aktier får et mindre løft efter amerikansk inflationsrapport uden negative overraskelser
14:44 Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark
14:33 Den amerikanske inflation landede helt som ventet i oktober
14:13 Jeudan fastholder forventninger efter kvartal med rentepåvirkninger
14:12 USA/tendens: Små fald i sigte før vigtig inflationsrapport med Spotify i feststemning
13:56 Unibrew-direktør ser risiko ved stigende lønninger - men kan også blive fordel
13:43 Europa/middag: Nedtur begrænset af flyvende Siemens Energy
13:21 Unibrew-direktør: Sjældent "normalt" år baner vej for flere solgte øl og bedre indtjening
12:45 Skako bekræfter foreløbige kvartalstal og gentager justerede forventninger
12:41 FLSmidths regnskab øger tiltroen fra Danske Bank: Kursmål løftes til 440 kr.
12:06 Unibrew-finansdirektør: Sjældent "normalt" år baner vejen for bedre indtjening
11:47 Obligationer/middag: Rentestigning forud for amerikansk inflationsrapport