Ambu-analytiker spår begrænset effekt af Trumps told mod Mexico

Udgivet den 27-11-2024  |  kl. 11:32  |  
Arkiv: Foto

Udsigten til told på 25 pct. på varer fra Mexico bør kun have en begrænset effekt på den danske medicokoncern Ambu, der producerer medicinsk udstyr på sin fabrik i den mexicanske by Ciudad Juárez.

Det vurderer Nordeas analytiker Martin Brenøe i en kommentar.

USA's kommende præsident, Donald Trump, har forud for sin præsidentperiode lovet, at varer fra blandt andet Mexico vil blive pålagt en told på 25 pct. fra første dag som USA's leder.

Alligevel bør det kun have en minimal negativ effekt for Ambu, hvis største fabrik ligger i Mexico.

- Vi vurderer, at kommende præsident Donald Trumps plan om at indføre en told på 25 pct. over for Mexico sandsynligvis vil have en minimal påvirkning på Ambu som følge af et begrænset distributionsfodaftryk i Mexico og et højt dækningsbidrag, skriver Martin Brenøe i kommentaren.

- Vi estimerer en maksimal effekt for indtjeningsgraden på cirka 1 pct.point for Ambu, hvis tolden indføres. Vi venter dog, at Ambus produkter vil blive undtaget, fortsætter han.

Nordea har et kursmål for Ambu-aktien på 160 kr. og anbefalingen "køb".

Hos Ambu tager man også toldtruslen med ophøjet ro.

- Vi tager udmeldingen med ro. Vi har endnu ikke indsigt i den reelle betydning, hvis/om toldafgifter i den udmeldte størrelsesorden implementeres, oplyser selskabets finansdirektør Henrik Skak Bender til avisen.

Aktien i Ambu stiger onsdag 0,9 pct. til 111,95 kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

06:30 Kalender med link - tirsdag den 3. december
17:50 Europa/lukning: Stellantis og Delivery Hero sendt i dørken - men rentesnak gav plusser
17:42 Super Micro frifindes for talfifleri af komité: Anbefales alligevel ny finansdirektør
17:17 Københavns Lufthavne steg 60 pct. efter statens overtagelse
17:12 Mandagens obligationer: Nyt rentehug ned ad efter udsigt til europæisk rentesænkning
17:07 Mandagens aktier: Russiske rygter sendte Carlsberg til tops - Pandora og Novo i hælene
16:55 Carlsberg-analytiker: Nyt fra Rusland øger håb om Baltika Breweries tilbage på danske hænder
15:43 USA/åbning: Amerikanere vender retur i godt humør efter black friday - plus til Tesla
15:25 Lundbeck gennemfører opkøb af Longboard Pharmaceuticals
15:06 Intels topchef fratræder med øjeblikkelig virkning
14:52 Nordnet: KBHL må have været gigantisk undervurderet med købspris på 6864 kr. per aktie
14:29 KORR: Københavns Lufthavne fortsætter optur efter statens overtagelse
14:08 USA/tendens: Amerikanere vender retur i godt humør med udsigt til plusser
13:32 Københavns Lufthavne fortsætter optur efter statens overtagelse
13:02 ATP om salg af aktiepost i lufthavnen: Vi overdrager nøglerne til et sundt og veldrevent selskab
13:01 Amerikansk børshus spår glade juledage for teknologiaktierne i USA
12:56 Europa/aktier: Stellantis og Delivery Hero sendes i dørken - men rentesnak giver plusser
12:41 ECB's Kazaks: Stor rentenedsættelse skal diskuteres men usikkerheder er fortsat store
12:37 Københavns Lufthavnes aktionærer kan se frem til pligtmæssigt købstilbud fra staten
12:04 Obligationer/middag: Renter fortsætter ned på første dag i uge med fokus på jobtal