Apple i lukkerekord og nærmer sig nu 3000 mia. dollar i værdi

Udgivet den 29-06-2023  |  kl. 06:34  |  

Aktien i Apple steg igen onsdag med 0,6 pct. og lukkede i rekordnoteringen 189,25 dollar.

Dermed nærmede æblekoncernen sig igen endnu et skarpt hjørne: En markedsværdi på 3 billioner dollar eller 3000 mia. dollar.

Med onsdagens fremgang er værdien af aktierne i Apple nemlig nu på 2976,7 mia. dollar, og dermed mangler den blot at vinde yderligere 0,8 pct. eller små 24 mia. dollar, før Apple som den allerførste overstiger en værdi på 3000 mia. dollar.

Tilbage i januar 2022, lige inden S&P 500 sidst satte rekord, var handelsværdien dog over niveauet i løbet af dagen, men aktien endte med at lukke under niveauet, og sidenhen fulgte jo en stor nedtur for aktierne sidste år.

Fremgangen for Apple i år, hvor aktien er steget med mere end 45 pct., skyldes investorernes håb om, at den amerikanske centralbank er ved at være ved vejs ende i sin stramningscyklus, ligesom æblekoncernen også er blevet løftet af hypen omkring kunstig intelligens.

- Der har faktisk ikke være nogle reelle nyheder, som kunne støtte aktiens bevægelse. Det, man står tilbage med, er markedet selv, siger Thomas Martin, seniorporteføljeforvalter hos Globalt Investments, til Reuters.

Løftet i AI-relaterede aktier har i år hævet værdien af chipkæmpen Nvidia med 185 pct., så den som syvende selskab nogensinde har krydset en markedsværdi på 1000 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder