Asien: Overvejende grønne markeder - stiginger i japanske bilaktier

Udgivet den 18-12-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktier ligger onsdag morgen blandet men overvejende i plus trukket op af stigninger i Hongkong og Korea, og trods fald i USA tirsdag. Generelt er stemningen afventende frem mod rentemeldingen fra den amerikanske centralbank onsdag aften.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks var i plus med 0,5 pct., men er siden faldet lidt tilbage. Stigninger i aktier som Toyota, Tencent og Samsung trækker op, fremhæver Bloomberg News.

- I mangel af overraskende nyheder fra kinesiske embedsmænd (om nye stimuli, red.) ser handlen onsdag ud til at blive glansløs, vurderer senioranalytiker Kyle Rodda hos Capital.com over for Bloomberg News.

- Ultimativt afhænger markedets retning af hvad der sker på aftenens rentemøde i USA.

Kommentarerne på pressekonferencen efter rentemødet er bestemmende for, om det såkaldte Santa Rally lever videre eller dør, vurderer han slutteligt.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod et fald på 0,5 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et minus på 0,1 pct.

Bilproducenten Nissan stiger markant på nyheden om, at selskabet undersøger muligheden for en fusion med Honda. Nissan stiger knap 24 pct. til 417,6 yen. Det er den største en-dages stigning siden i hvert fald 1974. Honda falder godt 3 pct. til 1241 yen. Mitsubishi Motor, der rygtes at kunne blive mulig tredjepart i fusionen, stiger 13 pct. - den største stigning siden 2013.

Det australske ASX-200-indeks ligger uændret. I Taiwan er Taiex-indekset i plus med 0,7 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 1,2 pct.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever en fremgang på henholdsvis 0,6 og 0,5 pct. Hang Seng i Hongkong ligger til et plus/et minus på 0,6 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,4
Topix -0,1
Hongkongs Hang Seng +0,6
China Shanghai Composite +0,7
China CSI 300 +0,5
Taiwan Taiex +0,6
Sydkoreas Kospi +1,2
Indiens BSE Sensex -0,3
Singapores STI -0,4
Sydney ASX 200 +0,0

Indeksværdi klokken ca. 6.00.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯