Børsmeddelelse nr. 01.2016. Hovedtal for 2015 samt aktietilbagekøb

Udgivet den 14-01-2016  |  kl. 15:23  |  

Bestyrelsen for SmallCap Danmark A/S har på et møde d.d. behandlet en foreløbig opgørelse af selskabets resultat for 2015, hvorfra følgende kan fremhæves:

  • Resultat før skat og efter skat blev 120 mio. kr. Det svarer til en egenkapitalforrentning før og efter skat på 47%.
  • BoConcept bidrog med et afkast på 119 mio. kr., Egetæpper med 6 mio. kr., og Investeringsforeningen SmallCap Danmark med 22 mio. kr. Investeringerne i Rias, Topsil, DLH og Liqtech gav i alt et negativ afkast i 2015 på 20 mio. kr.
  • Ultimo 2015 udgjorde egenkapitalen 362 mio. kr., svarende til en indre værdi på 87,8 kr. pr. aktie. Selskabets nettorentebærende gæld er i 2015 reduceret fra 33 mio. kr. ultimo 2014 til 16 mio. kr. ultimo 2015.
  • Bestyrelsen vil til selskabets ordinære generalforsamling indstille et udbytte for regn­skabs­året 2015 på 4 kr. pr. aktie, svarende til samlet udbytte på 16,5 mio. kr. I forhold til børskursen ultimo 2015 på 66 kr. pr. aktie, udgør udbyttet til et direkte afkast på 6,1%.
  • I lyset af resultatet for 2015, har bestyrelsen endvidere besluttet at iværksætte et aktietilbagekøbsprogram efter ”Safe Harbour” metoden med en ramme på 15 mio. kr. og en løbetid på op til 6 måneder. Programmet forventes iværksat senere på måneden. Der vil blive udsendt en særskilt meddelelse herom. Udnyttes rammen for aktietilbagekøbet fuldt ud, vil aktietilbage­købsprogrammet og årets indstillede udbytte indebære, at 26,3% af resultatet for 2015 betales tilbage til aktionærerne.  
  • Selskabets resultat for 2016 er meget afhængigt af udviklingen i de store investeringer i BoConcept, Egetæpper og Investeringsforeningen SmallCap Danmark. Starten på 2016 har været præget af stor usikkerhed på aktiemarkederne, og der må forventes betydelige svingninger i aktiekurserne hen over året med periodevis negative afkast.  SmallCap Danmark A/S vurderer dog, at den underliggende udvikling, især for small cap segmentet, vil være positiv i 2016, omend mere afdæmpet end i 2015.  

Tallene er ikke reviderede og der tages forbehold for endelig opgørelse.

Årsrapporten for 2015 forventes offentliggjort d. 16. marts 2016.

 

Med venlig hilsen

SmallCap Danmark A/S

 

Niels Roth Christian Reinholdt
Formand for bestyrelsen Direktør

 

Vedhæftede filer:

Børsmeddelelse nr. 01.2016. Hovedtal.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Mismod spredte sig under mørke skygger fra USA
17:45 Olieprisen dykker oven på ny prognose fra Det Internationale Energiagentur
17:08 Torsdagens aktier: Novo og Zealand byttede plads i negativt indeks
17:00 Torsdagens obligationer: Begrænsede udsving med rentepilen nedad
16:35 Trump-familien har ført drøftelser om at få del i kryptobørsen Binance erfarer WSJ
15:52 Guldprisen i rekord på usikkerhed fra Trumps lunefulde handelsstrategi
15:13 Mærsk-konkurrent advarer om øget usikkerhed fra Trumps handelskrig
14:52 Intel noterer største stigning i fem år i tillidserklæring til ny topchef
14:38 USA/åbning: Frygt for handelskrig og for føderal nedlukning dominerer igen
14:29 Amerikansk recession er usandsynlig - altså medmindre handelskrigen eskalerer vurderer UBS
14:13 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med sjette dag med plus
13:57 USA/tendens: Skifter retning - frygt for handelskrig og nedlukning har taget over
13:44 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
13:32 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
13:23 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
12:58 Europa/aktier: Plus til indekstunge Novo hjælper Stoxx 600 til at trodse krigsfrygt
12:32 Britisk madleveringstjeneste siver efter skuffende prognose for 2025
12:17 Deutsche Banks højestlønnede medarbejder nærmer sig dobbelt direktørløn
11:40 Obligationer/middag: Spinkle rentestigninger med fokus på politiske meldinger
11:27 Aktier/middag: Lille revanche til Novo mens Zealand presses af gevinsthjemtagning