Bank of America ser dansk sænkning af repo-renten
København--23. oktober--NetPosten--Hvis den danske krone fortsætter med at være stærk, venter Bank of America, at Nationalbanken vil sænke repo-renten yderligere, fremgår det af publikationen "Global Economics and Financial Markets Weekly".
Banken bemærker imidlertid, at da Nationalbankens primære pengepolitiske formål er at opretholde valutakursstabilitet, vil Nationalbanken være forsigtig med at sænke repo'en, og det var formentlig det, der var grunden til, at banken fastholdt renten i fredags.
Det eneste nøgletal af betydning i Danmark i denne uge er arbejdsløsheden torsdag, der ventes at ligge på 5,2 pct. i september - ligesom i august.