Begmand til Danske Bank
Danske Bank har helt usædvanligt fået et påbud af Finanstilsynet. Finanssektorens vagthund har dikteret en ændring af vedtægterne, fordi Danske Bank forskelsbehandler de generalforsamlingsvalgte og de medarbejdervalgte bestyrelsemedlemmer. Det skriver Berlingske Tidende.
De nuværende vedtægter fastslår, at betyrelsen er beslutningsdygtig blot mindst halvdelen af de generalforsamlingsvalgte medlemmer deltager i beslutningen. Finanstilsynet har tvunget banken til at ændre den passus til: "Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige medlemmer deltager i beslutningen".
Danske Bank har ikke nogen indsigelse mod deres påbud, oplyser bestyrelseformand Alf Duch-Pedersen.
/csh
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›