Brødrene A & O Johansen A/S køber Workwear Group ApS (Billig-arbejdstøj.dk)

Udgivet den 24-06-2024  |  kl. 09:59  |  

Selskabsmeddelelse nr. 5 - 2024
til Nasdaq Copenhagen



Albertslund, den 24. juni 2024

Brødrene A & O Johansen A/S køber Workwear Group ApS (Billig-arbejdstøj.dk)

AO har indgået aftale om køb af den samlede selskabskapital i Workwear Group ApS, som driver onlinebutikken Billig-arbejdstøj.dk, den førende onlinebutik for arbejdstøj i Danmark. Workwear Group har ca. 110 medarbejdere.

Workwear Group forventer i 2024 en omsætning på ca. 260 mio. kr. og betjener såvel private kunder som virksomheder fra onlinebutikker i fem lande. Omsætningen fordeles med ca. 60 % til private kunder og ca. 40 % til virksomheder, altovervejende uden for AO´s traditionelle håndværkersegment.

Onlinebutikkerne i Workwear Group komplementerer AO's egne B2C-onlinebutikker og bidrager til, at AO med et udvidet sortiment kan tilbyde B2B-kunderne en one-stop-shop med arbejdstøj. Med købet af Workwear Group får AO ligeledes et nyt, automatiseret lager i Jylland med væsentlig, uudnyttet kapacitet, der vil indgå i den overordnede logistikløsning for AO.

Workwear Group har hovedkvarter i Spjald. Virksomheden råder over en moderne og fremtidssikret Autostore-løsning, der kan facilitere fremtidig vækst, såvel i Workwear Group som i både AO´s B2B- og B2C- segmenter. Virksomheden, som integreres i AO´s omnichannel-forretningsmodel, fortsætter på samme lokation og med samme organisation, ligesom Anders Lindhardsen fortsætter på posten som adm. direktør i Workwear Group.

CEO/adm. direktør Niels A. Johansen siger:

"Jeg er imponeret over Workwear Groups rejse. De er den ledende aktør på online salg af arbejdstøj i Danmark og har en god position i Sverige og Norge. Udover at virksomheden komplementerer AO´s egne B2C-onlinebutikker, så glæder jeg mig over, at vi i fremtiden kan tilbyde AO´s ca. 28.000 håndværkskunder et bredt sortiment af arbejdstøj i en skræddersyet B2B-webshop. Workwear Group råder over et bredt sortiment med mere end 200.000 varenumre fra mere end 100 leverandører. AO har længe ønsket at finde den rigtige partner inden for profil- og arbejdstøj, og med Workwear Groups forretningsmodel, logistik-setup og mange års erfaring med både tryk og broderi, har vi fundet et perfekt match."

Workwear Groups stifter Tommy Søgaard siger:

"Det har været min og Workwear Groups ambition at være den ledende aktør i digitalt salg af arbejdstøj i Skandinavien ved at levere den bedste kundeoplevelse og kontinuerligt levere på nye trends, som de opstår. Med AO får vi en ny ejer, som vil videreføre den vækstrejse, vi har været på. Vi ser frem til at servicere vores nye fælles kunder"

Købesummen for selskabskapitalen udgør 215,4 mio. kr. Endvidere overtages rentebærende gæld, der pr. 31. december 2023 udgjorde ca. 56,1 mio. kr.

Købet er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.

Overtagelsen forventes på en stand-alone basis at påvirke AO-koncernens EBITDA positivt med 25-30 mio. kr. over de første 12 måneder efter overtagelsen.

Med venlig hilsen

BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S

Niels A. Johansen                                                                                       Per Toelstang
CEO/adm. direktør                                                                                      CFO/viceadm. direktør    

Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse 24042024

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:45 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse
12:41 Skeptisk Pandora-analytiker ser fortsat pres på aktien - andre ser potentiale
12:30 Obligationer/middag: Marginal rentestigning mens USA holder fri
11:56 Aktier middag: Zealand i rekord i afdæmpet men positivt marked
11:32 B&O har sikret opbakning til at hente nye penge
11:17 USA/Danske: Kongetallet fredag kan give store bølgeskvulp på finansmarkederne
09:45 Topdanmark får sænket anbefalingen hos Danske Bank op til regnskab
09:27 Obligationer/åbning: Lidt højere rente op til tungt tal fredag
09:22 Aktier/åbning: Banker i toppen af lysegrønt C25
09:14 Mærsk får løftet kursmålet hos Kepler - fortsat negativ anbefaling
09:01 Torm får indledt dækningen hos Arctic Securities med købsanbefaling
08:31 Aktier/tendens: Stille svag positiv dag i udsigt - B&O har leveret regnskab
07:57 Obligationer/tendens: Renter ventes at køre sidelæns på amerikansk lukkedag før jobrapport
07:49 Råvarer: Oliepriserne falder på grund af tegn på en langsommere amerikansk økonomi
07:44 Vestas får sænket anbefalingen hos spansk storbank
07:40 Pandora/RBC: Kursmål sænkes til 920 kr. fra 1050 kr. - fortsat "underperform"
06:45 Asien: Stigninger med tyngden lagt på teknologi
06:34 B&O: Vil accelerere væksten og forhøje kapitalen med 20 pct.
06:34 B&O: Havde mindre fremgang i salget i fjerde kvartal
06:34 Novo Nordisks storsællert forbundet med sjældent synstab i studie