CapHold inv 4 ApS meddeler det foreløbige resultat af det frivillige offentlige overtagelsestilbud

Udgivet den 04-04-2024  |  kl. 13:08  |  

Selskabsmeddelelse nr. 9-2023/24
4. april 2024

MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, PUBLICERES ELLER UDLEVERES DIREKTE ELLER INDIREKTE I ELLER TIL NOGEN JURISDIKTION, HVOR DETTE VILLE UDGØRE EN OVERTRÆDELSE AF GÆLDENDE LOVGIVNING ELLER REGLER I DEN PÅGÆLDENDE JURISDIKTION, HERUNDER I USA

CapHold inv 4 ApS meddeler det foreløbige resultat af det frivillige offentlige overtagelsestilbud

CapHold inv 4 ApS (Tilbudsgiver), som den 5. marts 2024 offentliggjorde tilbudsdokumentet angående det frivillige offentlige overtagelsestilbud vedrørende InterMail A/S (InterMail) (Tilbuddet), offentliggør i dag det foreløbige resultat af Tilbuddet.

Den foreløbige og ikke-bindende optælling af accepter viser, at Tilbudsgiver har modtaget gyldige accepter af Tilbuddet fra aktionærerne i InterMail for i alt 3.478.413 aktier, svarende til 90,29 % af aktierne og stemmerettighederne i InterMail (på fuldt udvandet basis som følge af udnyttelse af i alt 255.000 warrants, der vil blive konverteret til aktier forud for gennemførelsen af Tilbuddet).

Tilbudsgiver oplyser videre, at alle betingelser for gennemførelse af Tilbuddet er opfyldt og at Tilbudsgiver har besluttet at gennemføre Tilbuddet på de vilkår, der fremgår af Tilbudsdokumentet, herunder under forudsætning af at visse af betingelserne som anført i Tilbudsdokumentet fortsat er opfyldt på gennemførelsestidspunktet.

Gennemførelsen af Tilbuddet forventes at ske den 30. april 2024.

Tilbudsgivers meddelelse er vedlagt denne selskabsmeddelelse.

Ansvarsfraskrivelse og information til aktionærer i udelukkede jurisdiktioner
Tilbuddet udgør ikke et tilbud, hverken direkte eller indirekte, i nogen jurisdiktion, hvor afgivelsen eller accepten af Tilbuddet ikke ville være i overensstemmelse med lovgivning om værdipapirer eller andre love eller bestemmelser i en sådan jurisdiktion, herunder USA. Denne meddelelse og øvrige dokumenter vedrørende Tilbuddet må ikke sendes, videresendes eller distribueres på nogen anden måde i nogen jurisdiktion, såfremt dette ville udgøre en overtrædelse af lovgivningen i den pågældende jurisdiktion.

Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om eller en opfordring til at sælge eller købe aktier i InterMail. Tilbuddet fremsættes udelukkende i form af tilbudsdokumentet, der er udarbejdet og offentliggjort af Tilbudsgiver. Tilbudsdokumentet indeholder de fuldstændige vilkår og betingelser for Tilbuddet. Aktionærer i InterMail opfordres til at læse tilbudsdokumentet og alle tilknyttede dokumenter, da de indeholder vigtige oplysninger om Tilbuddet.

Enhver aktionær skal selv orientere sig om gældende lovgivning og mulige skattemæssige konsekvenser i forbindelse med Tilbuddet og bør rådføre sig med sine professionelle rådgivere.

Venlig hilsen
InterMail A/S

Vedhæftede filer

Selskabsmeddelelse 9 2023-24 om det foreløbige resultat af det frivillige overtagelsestilbud Meddelelse vedr. foreløbigt resultat (04.04.2024)

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Mismod spredte sig under mørke skygger fra USA
17:45 Olieprisen dykker oven på ny prognose fra Det Internationale Energiagentur
17:08 Torsdagens aktier: Novo og Zealand byttede plads i negativt indeks
17:00 Torsdagens obligationer: Begrænsede udsving med rentepilen nedad
16:35 Trump-familien har ført drøftelser om at få del i kryptobørsen Binance erfarer WSJ
15:52 Guldprisen i rekord på usikkerhed fra Trumps lunefulde handelsstrategi
15:13 Mærsk-konkurrent advarer om øget usikkerhed fra Trumps handelskrig
14:52 Intel noterer største stigning i fem år i tillidserklæring til ny topchef
14:38 USA/åbning: Frygt for handelskrig og for føderal nedlukning dominerer igen
14:29 Amerikansk recession er usandsynlig - altså medmindre handelskrigen eskalerer vurderer UBS
14:13 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med sjette dag med plus
13:57 USA/tendens: Skifter retning - frygt for handelskrig og nedlukning har taget over
13:44 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
13:32 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
13:23 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
12:58 Europa/aktier: Plus til indekstunge Novo hjælper Stoxx 600 til at trodse krigsfrygt
12:32 Britisk madleveringstjeneste siver efter skuffende prognose for 2025
12:17 Deutsche Banks højestlønnede medarbejder nærmer sig dobbelt direktørløn
11:40 Obligationer/middag: Spinkle rentestigninger med fokus på politiske meldinger
11:27 Aktier/middag: Lille revanche til Novo mens Zealand presses af gevinsthjemtagning