Chemometec falder 15 pct. efter at prognose peger på tilbagegang

Udgivet den 14-09-2023  |  kl. 09:18  |  
Arkiv: Foto

Aktien i Allerødvirksomheden Chemometec, der laver udstyr til biotek- og medicinalindustrien falder tungt fra åbningen torsdag efter selskabets årsregnskab onsdag aften, hvor særligt en forventning om lavere omsætning og indtjening i det nye regnskabsår springer i øjnene.

Efter ti minutters handel ligger Chemometec-aktien 15 pct. lavere i 320 kr. Dermed er aktien i det laveste niveau siden juni 2020.

Chemometec spår i regnskabsåret 2023/24 en omsætning på 400-435 mio. kr., og et driftsoverskud, EBITDA, i intervallet 200-220 mio. kr. Det svarer til en negativ vækst i salget på cirka 2-10 pct., og en tilbagegang på driften på omtrent 12-20 pct.

- Ved udgangen af regnskabsåret var der meget, der tydede på, at markedet for cellebaseret terapi var ved at stabilisere sig, men på et lavere niveau i forhold til de tidligere år, forklarer administrerende direktør i Chemometec , Rasmus Kofoed, i regnskabet.

I det forgangne regnskabsår steg omsætningen fra 427,2 mio. kr. nemlig til 442,3 mio. kr., mens driftsresultatet, EBITDA, blev på 251,0 mio. kr. mod 222,9 mio. kr. året før. Det fulgte i kølvandet af en salgsvækst året forinden på 52 pct.

- Regnskabsåret 2022/23 har generelt været et udfordrende år på grund af en mindre tilførsel af kapital til kunderne inden for vores vigtigste markedsområde, cellebaseret terapi, i kølvandet på de stigende renter og den generelt større usikkerhed, siger Rasmus Kofoed også.

- Vi har derfor haft stort fokus på at tilpasse Chemometec til de ændrede markedsvilkår, og det er også lykkedes at opnå en fortsat positiv udvikling i indtjeningen.

EBIT-resultatet steg således også til 230,6 mio. kr. fra 202,9 mio. kr., og nettoresultatet endte på 178,7 mio. kr. mod 159,5 mio. kr. året forinden.

Chemometec har i forbindelse med årsregnskabet besluttet sig til at indstille til generalforsamlingen, at udbyttet hæves fra 4 til 6 kr. pr. aktie, hvilket vil svare til en samlet udbetaling til ejerne på 104,4 mio. kr.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:45 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse
12:41 Skeptisk Pandora-analytiker ser fortsat pres på aktien - andre ser potentiale
12:30 Obligationer/middag: Marginal rentestigning mens USA holder fri
11:56 Aktier middag: Zealand i rekord i afdæmpet men positivt marked
11:32 B&O har sikret opbakning til at hente nye penge
11:17 USA/Danske: Kongetallet fredag kan give store bølgeskvulp på finansmarkederne
09:45 Topdanmark får sænket anbefalingen hos Danske Bank op til regnskab
09:27 Obligationer/åbning: Lidt højere rente op til tungt tal fredag
09:22 Aktier/åbning: Banker i toppen af lysegrønt C25
09:14 Mærsk får løftet kursmålet hos Kepler - fortsat negativ anbefaling
09:01 Torm får indledt dækningen hos Arctic Securities med købsanbefaling
08:31 Aktier/tendens: Stille svag positiv dag i udsigt - B&O har leveret regnskab
07:57 Obligationer/tendens: Renter ventes at køre sidelæns på amerikansk lukkedag før jobrapport
07:49 Råvarer: Oliepriserne falder på grund af tegn på en langsommere amerikansk økonomi
07:44 Vestas får sænket anbefalingen hos spansk storbank
07:40 Pandora/RBC: Kursmål sænkes til 920 kr. fra 1050 kr. - fortsat "underperform"
06:45 Asien: Stigninger med tyngden lagt på teknologi
06:34 B&O: Vil accelerere væksten og forhøje kapitalen med 20 pct.
06:34 B&O: Havde mindre fremgang i salget i fjerde kvartal
06:34 Novo Nordisks storsællert forbundet med sjældent synstab i studie