Dagens aviser
NESA-lov i strid med EUs investorregler
Flere danske EU-eksperter advarer nu om, at regeringens nye NESA-lov kan være i strid med EU. "Jeg er ikke sikker på, at EU-Kommissionen bliver så glad for NESA-loven. Det er lysende klart, at forslaget prøver at forhindre, at der er fri kapital og fri bevægelighed," siger EU-ekspert Peter Westerdorf fra Haandværksraadet.
(Børsen side 6, Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi side 7, Politiken side 16)
Økonomi
Finansministeriet erkender manko i CO2-tilbageførsel
Finansministeriet erkender, at det ikke er lykkedes at få betalt alle miljøafgifterne tilbage til erhvervene som planlagt. Ifølge Finansministeriets beregninger skylder statskassen kun virksomhederne 390 mio. kr. ved udgangen af 1998. DI vurderer tallet til 700 mio. kr. Pengene er henlagt til, at virksomhederne kan få støtte til miljøprojekter.
(Børsen side 6)
Brev til Nyrup om at stoppe feriepengeloven
Entreprenørforeningen og SiDs Anlægs og Byggegruppe opfordrer nu i et fælles brev statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) til at hindre, at feriepengereglerne ændres. Begge parter peger på, at det nuværende system er glimrende, og at arbejdsmarkedets parter nok skal forhandle et nyt system på plads, hvis der var utilfredshed med det gamle.
(Børsen side 14, Det Fri Aktuelt side 5, Berlingske Erhverv side 2, Politiken side 16)
Finans
Ingen Koch-garanti mod realrenteafgift på aktier
Skatteminister Carsten Koch (S) afviste onsdag i Folketingets spørgetid at give en garanti imod, at Nyrup-regeringen gennemfører en realrenteafgift på aktier med tilbagevirkende kraft. En nedsættelse af virksomhedsskatten vil uløseligt hænge sammen med realrenteafgift på aktier, fastslog koch.
(Børsen side 12)
Aros: Undervægt danske aktier
De danske banker vil klarer sig dårligere end markedet genrelt. Det vurderer Unibanks børsmæglerselskab Aros. Skulle "svenske tilstand" med tiltagende rygter om bankfusioner om tilbagekøb af aktier indfinde sig, kan der dog blive tale om pæne plusser.
(Børsen side 25)
Dansk-Finsk udfordring til SAS
En kilde i det finske flyselskab Finnair bekræfter, at selskabet og det danske Maersk Air arbejder med muligheden for samarbejde på SASs mest attraktive rute, København/Stockholm.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi side 5)