Danmarks første brinttankstationer klar næste år

Udgivet den 19-06-2007  |  kl. 13:18  |  

Til foråret åbner de første brinttankstationer i Danmark, skriver nyhedsbrevet Ingeniøren.

Der er tale om en række mindre påfyldningsstationer, men de bliver det første fysiske danske bidrag til det skandinaviske brintmotorvejsprojekt, hvor en såkaldt brintmotorvej skal gå fra Stavanger til Hamborg.

Påfyldningsstederne kommer til at ligge i Ringkøbing, Hvide Sande, Skjern og endelig to i Holstebro. Brinten skal fremstilles i Holstebro hos energiselskabet Vestforsyning.

Udgivet af: NPinvestordk